Jeg troede jeg kendte min mor

Linda havde en tryg og kærlig opvækst med sine forældre og sin bror. Men da hendes mor døde, tog hun en dyb hemmelighed med sig. Troede hun. For da Lindas far nogle uger senere lå på sit dødsleje, stavede han et ord, der fik afgørende betydning for de næste mange år af Lindas liv.

Hendes fars øjne er åbne, men selv om han prøver at få lyd ud gennem munden, kan han ikke. Han har været syg i flere uger og lå nu i respirator. 

Linda kan se på ham, at han er stålfast på at ville sige noget. Det virker vigtigt, og da en sygeplejerske ser frustrationen i faderens øjne, kommer hun hen til ham med et stavebræt. Faren slapper af, og da fingeren glider hen over brættet peger han på fire bogstaver efter hinanden. 

LÆS OGSÅ: Min bror blev sendt væk som 4-årig

– Han stavede til bror. Jeg havde jo en bror, der rejste meget, og jeg havde sagt til ham, at han skulle skynde sig hjem. Det samme sagde jeg gentagne gange til min far for at berolige ham, men det var som om, at det ikke var dét, han mente. Så da jeg fik afsløret min mors hemmelighed nogen tid efter, gav det hele lige pludselig mening, fortæller 52-årige Linda Hansen fra Ryslinge på Fyn, der arbejder som familieplejer.  

Linda voksede op med sin forældre og lillebror i Rødovre. Hendes mor havde altid været ved hendes side, når hun havde brug for det, og da Linda blev ældre, ventede hendes mor altid bekymret på, at hun skulle komme hjem fra fest. 

LÆS OGSÅ: 2-årig voldtaget og myrdet af stedmor

– Birthe var den bedste mor, jeg kunne ønske mig, og hun støttede mig altid. Samtidig var hun også ret overbeskyttende og var bange for, at min bror og jeg kom til skade. Men jeg kunne fortælle hende alt, og jeg var sikker på, at hun havde det på samme måde. Det troede jeg i hvert fald, fortæller Linda, der dog en dag studsede over et fotografi af et barn på en trehjulet cykel. 

– Jeg skulle vist hente noget tråd i et skab, fordi jeg var i gang med at sy, og så lå der nogle billeder af et barn. Jeg spurgte min mor, hvorfor de ikke lå sammen med de andre billeder, og hvem der var på billedet. Så kom hun med en lang forklaring, der endte med, at det var mig på billedet. Jeg fandt så senere ud af, at min bror også en dag havde fundet billedet. Så skiftede hun forklaring og sagde, at der var min bror, fortæller Linda, der lagde mærke til, at hendes mor nogle gange kunne sidde i længere tid og kigge eftertænksomt ud ad vinduet, men der kom aldrig så meget som en hentydning til hendes hemmelighed.  

 

LÆS RESTEN AF HISTORIEN MED LINDA I UDE OG HJEMME, DER UDKOMMER DEN 25. MAJ 2016