Jeg troede jeg skulle dø

26-årige Natalia Michaelsen fra Næstved gik til lægen, fordi hun troede, at hun havde fået migræne. Men en scannning afslørede, at en tumor i hovedet var årsag til den kraftige hovedpine. I dag er det fem måneder siden, tumoren er fjernet, og Natalia nyder livet på en helt anden måde.

"Kære dagbog - tænk at sådan en lille klump på 1,4 centimeter kan ødelægge hele mit liv ... Jeg er så bange og føler mig magtesløs. Hvis operationen ikke går godt, ønsker jeg, at Jacob kommer videre med sit liv uden mig. Han skal have en kvinde, der kan gøre ham lykkelig ..."

Det er dagen for operationen på Rigshospitalet. 26-årige Natalia er nervøs og bange. Både hendes kæreste gennem fire år, Jacob, og hendes mor er med for at støtte hende. Alligevel føler Natalia sig ikke klar til det, der skal ske - selv om hun har ventet på operationsdagen i næsten to måneder.

Læs også: Anna vandt over kræften

Tumor skal suges ud

Klumpen, som Natalia kalder den, er en tumor, som sidder på Natalias hypofyse. Den skal knuses og suges ud gennem hendes næse. Risikoen for at kirurgen kommer til at prikke hul på hjernehinden, så der siver hjernevæske ud, at hun bliver blind eller lider et blodtab er til stede, har hun fået at vide.
- Det er bare ikke retfærdigt. Jeg er kun 26 år. Hvorfor lige mig, har Natalia spurgt om flere gange.
Men ingen har kunnet give hende et svar. Hun har vidst, at noget var galt, i næsten ni måneder. Det var på det tidspunkt, at de første symptomer begyndte.

LÆS OGSÅ: Nybagt mor ramt af hjerneblødning

Lægen tog fejl

En kraftig hovedpine, der kom i anfald, sendte hende oftere og oftere i seng midt på dagen. Bag nedrullede gardiner forsøgte hun at dulme smerterne med panodiler, men da det også begyndte at sortne for hendes øjne, og hendes menstruation pludselig stoppede, opsøgte hun den praktiserende læge.

Han stillede hurtig en diagnose. Problemet var ganske enkelt, at Natalia skar tænder, når hun sov, sagde han. Og det havde udløst en spændningshovedpine.

Selv om Natalia følte, at hun dopede sig med en masse piller uden at få løst problemet, valgte hun at stole på lægen og fortsatte et par måneder med medicinen. Indtil et besøg hos en anden læge, der blot skulle fjerne et modermærke på kroppen.

Hele verden stoppede

Natalia fortalte ham om sin vedvarende hovedpine og udebleven menstruation, hvilket fik ham til at studse. Han sagde til hende, at der kunne være tale om stress, men var hendes menstruation ikke kommet igen i løbet af et par måneder, skulle hun få en tid hos ham.
To måneder senere bestilte hun en tid og fik taget en masse blodprøver. Da hun fik svar på dem, stoppede hendes verden. Enten led hun af PCO, der er en hormonel forstyrrelse, eller også var der tale om en tumor i hovedet.

- Jeg kan forholde mig til, at jeg har PCO. For så kan jeg få medicin for det. Men en tumor ... græd Natalia i telefonen til sin mor, der var lige så rystet over beskeden.

LÆS OGSÅ: Fik kræft som fem-årig

Fik livet tilbage

Svaret på den efterfølgende MR-scanning på Næstved Sygehus fik Natalia en dag, hvor hun var hjemme i hendes og kærestens lejlighed og smurte sig en rugbrødsmad i køkkenet.

- Jeg er virkelig ked af at skulle fortælle dig, at du har en tumor i hovedet, indledte sygeplejersken - og fortsatte derefter med at fortælle om, hvad der nu skulle ske.

Men Natalia hørte ikke længere efter. Ordet tumor blev ved med at runge i hendes ører, og da hun lagde røret på, smed hun sin frokost i skraldespanden og satte sig på gulvet opløst af gråd.

Tiden efter var tung. Kæresten turde næsten ikke røre hende, og han lukkede sig inde i sig selv, fornemmede Natalia. Det gjorde ondt på hende - også at se sin mors sorg over, at hendes ældste datter var syg.

Glædes over små ting

Da hun blev kørt ind på operationsstuen, var hun alene. Men da hun vågnede igen af narkosen, stod hendes kæreste og mor ved hendes seng.

- Jeg er i live, og jeg kan se, var Natalias første tanke. Og da overlægen bekræftede, at alt var gået som planlagt - tumoren var fjernet - turde hun for alvor tro på, at hun ville få sit liv tilbage.

I dag er det fem måndeder siden. Hovedpinen er væk, menstruationen er vendt tilbage, og Natalia er i fuld gang på sit nye arbejde som butiksassistent i en lingeriforrretning.

- Jeg elsker livet. Hver dag glædes jeg over små ting, og jeg gider ikke bruge tid på at blive sur eller stresset over ligegyldigheder. Er toget forsinket, så nyder jeg solnedgangen, er den ældre dame langsom til at lægge sine vare på båndet i Føtex, bliver jeg ikke irriteret, men kan finde på at hjælpe hende. Livet er dejligt, og min kæreste og jeg har masser af planer for fremtiden, fortæller Natalia med et stort smil.