Tirsdag, 14. marts 2017 - 13:33 - af Nina Sommer
Jeg valgte mine forældre fra
Varme, knus og trøstende ord var aldrig en del af Cathrines barndom. Når hun prøvede at få opmærksomhed, blev hun ofte skældt ud. Som 15-årig tog hun en beslutning, der skulle påvirke resten af hendes liv. Hun valgte først sin mor fra. Dernæst sin far.

Valgte mine forældre fra
I flere dage i træk har sneen lagt sig som en fin, hvid dyne foran familiens hus, der ligger i udkanten af skoven. Ivrig efter at komme ud og smide sig i det bløde underlag når Cathrine ikke at få varmt nok tøj på. På bakken uden for huset kaster hun det knirkende sne op i luften, ruller sig i det og griner.
LÆS OGSÅ: Jeg valgte en ny mor
Men på vej ned ad bakken vrider Cathrine sin fod. Smerten er der med det samme, og hun kan ikke holde skriget eller tårerne tilbage. Cathrine råber efter sin mor, men hun kommer ikke til syne. I stedet kan hun høre, at døren bliver lukket, og den ellers så eventyrlige sne virker nu skræmmende. Mørket trænger ind på hende, og hun ryster af kulde. Som timerne går, forstår hun, at der ikke kommer trøstende ord eller varme kram.
LÆS OGSÅ: Mias far valgte flasken
– Det var følelsen af ”så kunne jeg lære det”. Når jeg tænker tilbage, forstår jeg ikke, hvordan man kunne lade sit eget barn ligge alene derude i sneen. Det viste sig også dagen efter, at jeg havde forstuvet min fod, fortæller den nu 24-årige Cathrine Autzen, der bor i Slagelse.
Mor drak - far var fraværende
Cathrine voksede op med sin far, mor og søster. Lige så længe hun kan huske, havde hendes mor været påvirket af alkohol, og de døde øjne og den snøvlende stemme var hverdagskost.
Hendes far arbejdede meget, og når han var hjemme, trak han sig ofte tilbage for at hvile sig. Derfor var det ofte Cathrines mor, der var den dominerede i hjemmet.
LÆS OGSÅ: Emma frygtede konfirmationen
I begyndelsen troede Cathrine, at det var normalt, at forældre snakkede hårdt til en, og at der var strenge regler for alt, men da hun kom i skole, kunne hun se, at hendes klassekammerater havde det anderledes. De blev mødt af smil og kærlige berøringer.
Læs resten af den rørende historie i Ude og Hjemme, der udkommer onsdag den 15. marts 2017.
Her kan du se nogle billeder af Cathrine som barn og fra i dag:
Jeg valgte mine forældre fra


Cathrine til sin konfirmation, 13 år gammel. Man kan umiddelbart se, at Cathrine kæmpede med følelsen af at være uønsket af sine forældre. To år senere valgte hun først sin mor fra og siden sin far.


- Jeg følte mig så forkert, siger Cathrine om den manglende kærlighed, som hun følte fra sin mor og far.


Ude og Hjemme har været i kontakt med Cathrines søster, der genkender Cathrines udlægning af sin barndom.


Cathrines katte har i dag en stor plads i hendes hjerte og giver hende omsorg.


– Det er et stort tabu at vælge sine forældre fra. Men hvis kontakten skader mere, end den gavner, synes jeg ikke, der er en anden løsning, siger Cathrine Autzen.