Jeg vejer mindre end før jeg fødte

-Du er en charmebøf, sagde Britt Bendixen til Astrid Krag, efter Astrid havde danset cha cha cha med sin faste partner, Thomas Evers Poulsen og sin nye partner Michael Olesen. Og seerne har været enige. Astrid er blevet mere og mere populær fredag efter fredag. Alligevel gik den ikke længere.


-Jeg er stadig så utrolig stolt af Astrid. Tænk, hvor hun har knoklet hele vejen igennem for at komme så langt, som hun er, siger en tydeligt rørt Thomas Evers Poulsen efter afskeden med Vild med Dans 2014.

LÆS OGSÅ: Verdens bedste dansemand

Astrid selv er faktisk også lidt stolt af, hvor langt hun er kommet på de 11 uger. Fra dårligt at kunne gå ordentligt på fødderne har Astrid efterhånden svunget sig mere og mere elegant på dansegulvet. Det har også givet en sidegevinst for Astrid. Hun har tabt næsten 10 kilo, og vigtigst af alt: Astrid har opdaget, at hun også kan bruge sin krop. Ikke kun sit hoved.

Mit store mål

-Det har været fantastisk. Jeg er så glad for alt det, Thomas har lært mig. Han er bare utrolig dygtig, siger Astrid.

- Jeg tager bare så meget med mig herfra. Og så har jeg nået et af mine helt store mål. Jeg er kommet ned under den vægt, jeg havde, før jeg fødte, siger Astrid med et stort smil.

LÆS OGSÅ: Astrid gør mig lykkelig

Thomas er fuld af ros til sin dansepartner:

-Astrid kunne simpelthen ikke danse, med det kan hun nu. Jeg er benovet over, hvor langt hun er kommet.

Flot scoring

-Men det er da mega-ærgerligt, at vi ikke nåede helt i finalen. Jeg havde simpelthen forberedt alletiders freestyle, siger Thomas.

-Men vi er først og fremmest glade og stolte over, at være nået til tredjepladsen, siger Astrid.

LÆS OGSÅ: Claudia forstenet af nerver

Rent faktisk gik det godt. Astrid og Thomas scorede rekordhøje 4 x 9 i triodansen og scorede 4 flotte 8-taller i slowfox.

De måtte bare se i øjnene at de to andre par, Johannes Nymark og Claudia Rex samt Sara Maria Franch-Mærkedahl og Silas Holst, scorede en anelse højere.