Jennifer kan ikke tilgive: Far slog mor ihjel

Jennifer var kun 13 år, da hendes far slog hendes mor ihjel. Ni år senere føler hun kun had og vrede mod ham. Hun frygter den dag, han bliver løsladt fra fængslet.

Det er måske den værste og mest afskyelige ting, en far kan gøre mod sine børn, at slå deres mor ihjel. Det er præcis, hvad der skete for Jennifer og hendes fem år yngre bror Jonathan.

I november 2010 blev 31-årige Carla Saado brutalt myrdet i en trappeopgang i Huskvarna nær Jönköping i Sverige. Hendes eksmand, faren til hendes børn, blev anholdt et par blokke derfra med den blodige kniv i hånden.

– Jeg tilgiver ham aldrig. Jeg kan ikke forstå, hvordan han kunne gøre det. En far skal være et forbillede, siger Jennifer Saado, 22 år.

Hun samler sig et øjeblik, inden hun fortsætter.

– Det, min far gjorde mod mig og min bror, er uforståelig og utilgiveligt. Jeg har ikke set eller talt med ham siden den sidste dag i retten, og det vil jeg heller ikke.

Var skilt

Efter morens død boede Jennifer og Jonathan hos deres bedsteforældre i en lille by syd for Örebro. Her opbyggede de et trygt liv.

Jennifer vil gerne tale om, hvad der skete for at hjælpe andre.

– Jeg kan bidrage med mine erfaringer, og i fremtiden vil jeg hjælpe med efterforskning. Det er derfor, jeg har uddannet mig til kriminolog, siger hun.

Læs også: Skiftede karriere efter en drøm: Mine drømme giver mig svar

    Da Carla blev myrdet den 29. november 2010, var Jennifer 13 år, hendes lillebror var ni år. Deres forældre blev skilt et par år tidligere, men boede tæt på hinanden og havde børnene hver anden uge. Børnene troede, det gik godt, og forholdet mellem forældrene virkede bedre, end da de var sammen.

– De skændtes meget, da vi var mindre, og det hændte, at far slog mor, fortæller Jennifer.

Efter skilsmissen flyttede moren og mødte til sidst en ny mand. Men deres far nægtede at opgive håbet om et fælles liv. Imens planlagde Carla at flytte til Stockholm med børnene.

Far blev rasende

Søndag aften, dagen før mordet, afleverede Carla børnene hos sin eksmand som sædvanligt. Da de mødtes, fortalte hun om sin nye kæreste og planerne om at flytte.

– På bare et minut ændrede han sig fuldstændig og fik et raseriudbrud, husker Jennifer.

Moren forlod stedet, inden det blev grimt, men børnene syntes stadig, det var så ubehageligt, at de ikke ville være der.

Læs også: Elisabeth gav sin mand en nyre: Tak for livet skat

– Vi ville med mor, men hun sagde, at det var bedst, at vi blev hos far. Han vidste, at hverken jeg eller min bror havde lyst til at bo hos ham hver anden uge, og det gjorde kun tingene værre.

Da moren forlod lejligheden, var han rødglødende af raseri og skræmte børnene. Han hakkede en kniv i køkkenbordet og truede med at slå deres mor ihjel.

– Det var ikke kun mor, han ville dræbe. Han truede også med at slå vores bedstemor og bedstefar ihjel, for han vidste, at vi holdt meget af dem og altid har følt os hjemme hos dem, fortælle Jennifer.

Optog trusler

Farens vrede aftog efter et par timer. Jennifer ringede til moren og bad hende om at komme og hente dem, men hun sagde, at de måtte holde ud mindst til næste dag. Hvis deres far ikke var faldet til ro, ville hun hente dem.

– Jeg fortalte om truslerne, og at far også havde slået mig. Hun bad mig om at optage ham hemmeligt på min mobiltelefon, siger Jennifer.

De optagelser blev vigtige i retssagen, for de viste, at faren planlagde mordet og ikke bare handlede i affekt.

Læs også: Det føltes forkert at bære hans kiste

Søndag aften sagde deres far, at han ville skaffe et våben, og forlod lejligheden. Jennifer og Jonathan turde ikke at gøre noget.

– I dag fortryder jeg, at vi ikke bare gik. Der var kun et par kilometer hjem til mor, og dengang boede vores bedsteforældre endnu tættere på. Hvis vi havde gjort det, var det måske ikke sket, siger hun.

Samtidig ville hun ikke tro på, at hendes far virkelig mente det, han sagde.

– Ikke i min vildeste fantasi kunne jeg forestille mig, at en far var i stand til at gøre, hvad han gjorde. Ellers ville jeg have gjort alt for at stoppe ham.

Far slog

Faren lod endda sin frustration gå ud over hende den aften.

– Han slog mig med knytnæve. Jeg ringede til mor og fortalte hende det, og hun kontaktede politiet, men de nøjedes med at tale med hende og kørte aldrig ud til os og far, fortæller hun.

Jennifer sov kun lidt den nat, og om morgenen virkede faren roligere. Efter morgenmaden kørte han Jennifer i skole og hendes lillebror til en kirke, han skulle besøge med sin klasse.

– Senere fandt vi ud af, at han lige efter kørte ud og købte den kniv, som han slog mor ihjel med.

Læs også: Emelie blev forelsket i sin elev

Mandag morgen skrev Carla til sin datter og bad hende om at kontakte vejlederen på skolen og fortælle, hvad der var sket, så de kunne få hjælp.

– Men jeg havde lagt min mobil i skabet og så først beskeden i frikvarteret. Jeg prøvede at ringe til hende, men hun svarede ikke.

Jennifer lagde mobilen tilbage i skabet og gik ind til matematiktimen. Lidt inde i timen kom en klassekammerat ind fra gangen og sagde, at hendes moster stod udenfor.

– Jeg fik en knude i maven. Min mor havde ikke taget telefonen, og jeg vidste, der var sket noget alvorligt.

Den værste dag

Mosteren kørte hende hjem. Da de kom, så de politiets afspærring.

– Men der var ingen ambulance. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at mor var død, at far havde gjort alvor af sine trusler og havde dræbt hende.

Jennifer husker ikke ret meget fra det øjeblik, men hun husker, at hun brød sammen på jorden ved afspærringen.

– Alting gik i stykker i mig. Jeg husker, at jeg var frustreret over, at vi ikke havde forladt far natten før. Sorgen kom senere.

Læs også: Maria blev mishandlet af sin kæreste

Jonathan blev hentet, og selv deres morfar kom til stedet, da han hørte, hvad der var sket. Børnene tog med deres bedsteforældre hjem.

– Jeg kunne hverken spise eller drikke. Jeg forstod ikke, at mor var død, siger hun og trækker vejret dybt.

– Det var en meget lang dag, som jeg aldrig vil glemme.

Far anholdt

Kort tid efter fik de at vide, at Carlas eksmand var blevet anholdt tæt på mordstedet med mordvåbnet i hånden. For Jennifer var det betryggende at vide, at hendes far ikke længere var på fri fod.

– Han havde også truet med at myrde mormor og morfar. Han var måske på vej hjem til dem, da han blev anholdt.

Hun så ikke sin far igen før den første dag i retten. Selv om hun var så ung, fik hun lov til at følge retssagen.

– Jeg havde bare lyst til at spytte ham i ansigtet. Det, han gjorde, var så unødvendigt. Han tænkte kun på sig selv, ikke på mig og min bror, hans børn.

Brev fra fængslet

I retten blev faren idømt livsvarigt fængsel, men ved ankesagen blev dommen reduceret til 18 år. Optagelserne på Jennifers mobil beviste, at han planlagde mordet aftenen før.

– Jeg mødte hans blik under retssagen, og på et tidspunkt under retssagen fortalte jeg ham på arabisk, hvad jeg syntes om ham. ”Hvordan kan du tale sådan til din far?” svarede han. Han må være syg, hvis han tror, at jeg nogensinde vil have noget med ham at gøre.

Læs også: To søstres traume: Var vi skyld i fars død?

Jennifer har ikke set sin far siden den sidste dag i retten, og det har hun heller ikke brug for.

– Han har sendt et par breve, hvor han angrer det, han har gjort. Han skriver, at han er stolt af, at mig og min bror er kommet godt videre. Jeg har ikke svaret ham. Der er ikke mere at sige.

Prøveløsladelse

Jennifers drømme for fremtiden er at hjælpe politiet med at opklare sager som civilefterforsker. Derfor har hun uddannet sig til kriminolog og har blandt andet arbejdet som fængselsbetjent på sikkerhedsanstalten i Kumla. Lige nu arbejder hun hos Arbejdsformidlingen for at få mere erfaring.

– Jeg har bearbejdet min sorg gennem mine studier. Jeg ved, at min mor ville have været stolt af mig. Jonathan går på gymnasiet.

På det seneste har Jennifer tænkt meget på mordet og på sin far, for hun ved, at han har været på udgang.

– Om tre år kan han blive prøveløsladt. Jeg tror ikke, han vil opsøge mig, men det er ikke en rar følelse. Jeg vil helst have ham bag lås og slå, siger hun.