Johannas forelskelse blev et mareridt: Vold var min hverdag

I 10 år levede Johanna Hildebrand i et voldeligt forhold. Krænkelserne fik hende til sidst til at bryde helt sammen, og hun mistede kontrollen med sit liv.

Det kom snigende. Hun opgav sine egne interesser, så ikke sine venner og tog ikke telefonen.

– Jeg isolerede mig og ville ikke vise andre, hvordan jeg havde det derhjemme. Jeg var flov og følte mig som en fiasko. Jeg mistede også kontakten til mig selv og var usikker på alt. Til slut vidste jeg ikke engang, hvilken slags mad jeg kunne lide, fortæller 45-årige Johanna Hildebrand.

Johanna sidder på sin arbejdsplads i Göteborg, og det er et stort skridt for hende at blive interviewet. Nogle gange spekulerer hun på, om hun egentlig er klar til alt dette. Om hun er parat til at dele sin historie. Men hun gør det alligevel.

Læs også: Jeg var udsat for psykisk vold

Kan ske for alle

Forud er gået en periode, hvor hun selv har forsøgt at forstå, hvordan hun som veluddannet kvinde kunne havne i et forhold, hvor krænkelser var en del af hverdagen.

– Det spiller ingen rolle, hvilken baggrund man har. Det kan ske for hvem som helst, siger hun.

Johanna og hendes ekskæreste mødtes som studerende. Han var den frembrusende type, som vakte opsigt, var meget social og charmerende. Johanna blev også tiltrukket af ham.

– Der var helt klart store følelser i spil. Wauw! Og han udså sig mig. Jeg tror, han havde bestemt sig for, at jeg skulle være hans.

Forandrede sig med tiden

Johanna husker ikke, hvornår krænkelserne begyndte. De kom snigende, som vold i nære relationer ofte gør. Pludselig befinder man sig midt i helvede. Han forandrede sig med tiden.

Hun beskriver, hvordan han tager kontrollen over hendes liv og dikterer vilkårene. Hvordan han opdrager hende, når han synes, at hun begår fejl. Styrer, hvordan hun skal stable tallerkener og skrælle et løg. Nogle gange med hårde ord. Andre gange med et suk eller en overbærende latter. Han kritiserer hende konstant og kalder hende kedelig, uduelig og ond.

– Når man hele tiden får at vide, at man er på en særlig måde, tager man til sidst tingene til sig. Man tror selv på, at det er den person, man er. Ens selvforståelse brydes ned. Man accepterer krænkelserne og tænker: ”Åh, det er nok ikke så farligt. Det bliver snart bedre”, siger Johanna.

Oftest blev hun udsat for psykisk vold, men det skete også, at det udviklede sig til fysiske overgreb. Så kunne hun blive skubbet ind i en væg eller slæbt hen ad gulvet. Én gang blev hun skubbet ud af sin hoveddør og låst ude i trappeopgangen på strømpefødder.

Se også: Susanne Lana: Et liv med vold, svigt og tragedie

Svært at forlade ham 

Det lykkedes Johanna at bryde ud af forholdet og flytte i sin egen lejlighed. Men det stoppede ikke her.

– Jeg havde ingen værktøjer til helt at afslutte relationen. Jeg var bare vred og udmattet, og det var ikke nok. Man har ikke noget liv, når man bryder med hinanden. Ingen venner, ingen interesser, og forstår man ikke de mekanismer, er det let at gå tilbage igen.

Og det var det, Johanna gjorde.

Og hvis hun nu bare var lidt dygtigere og ikke tirrede ham, så skulle hans humørsvingninger nok stoppe, og alt ville blive bedre. Hvis han nu bare fik sit eget arbejdsværelse, og hvis de bare fik et hus ved havet…

”Hvis bare” blev et mantra for dem begge.

Bøgerne hjalp

Johanna gjorde, hvad hun kunne for at skjule, hvordan hun havde det derhjemme. Hun blev dygtig til at opretholde en facade udadtil. Hun omskolede sig til en anden karriere, da kæresten syntes, at det var upraktisk med to i samme branche. ”Nå ja”, tænkte hun. ”Så gør jeg vel det”. Præcis som hun altid gjorde for at undgå konflikter.

Da Johanna endelig lykkedes med at bryde endegyldigt ud af forholdet, var det et sidste skridt i en proces, som var foregået over længere tid. Hun havde læst meget litteratur om destruktive forhold og havde lært mekanismerne at forstå.

– Jeg indså, at det var en fejl. Forholdet var ikke sundt for mig. Bøgerne hjalp mig med at forstå alvoren i det, og at jeg med min adfærd faktisk var med til at muliggøre hans adfærdsmønster.

Læs også: Jeanne blev svindlet af sin kæreste gennem 10 år

Brød en ond cirkel

Da Johanna flyttede, var det første skridt på en lang vej mod et lykkeligt og selvstændigt liv.

– Mange tror nok, at bare man flytter ud, så er alt godt. Det troede jeg også, men det er jo ikke en stærk person, som flytter. Det er egentlig først dér, at bearbejdelsen begynder. For mig har det taget mange år. Sårene rives let op igen. Skam og skyldfølelse fylder også meget.

Men hun er stolt over, at det er lykkedes at nå dertil, hvor hun er i dag.

– Ja, der er sket mig noget slemt, men det har ført mig til et godt sted. Jeg har lært meget om mig selv. Jeg har været helt nede, men jeg har hevet mig selv op igen. Kærligheden har vundet over frygten, siger Johanna uden dog at afsløre, hvem hun nu i stedet har rettet sine helt store følelser mod.