Kaldte mig verdens grimmeste

Da Lizzie Velasquez var 17 år gammel, så hun tilfældigt en video på YouTube, hvor hun blev kaldt ”verdens grimmeste kvinde”. Det var et chok for den unge pige, og hun følte sig helt knust. Men det var også den oplevelse, der fik hende til at tage en beslutning, der har præget hende liv lige siden. Mobberne skal ikke få lov at knække mig.


Lizzie opdagede, at hun var anderledes end andre, da hun begyndte i børnehaven. Nogle af de andre børn ville ikke lege med hende, og da Lizzie kom hjem, spurgte hun sin mor og far, Marina og Chris, hvorfor det var sådan.

-Vi valgte at fortælle hende om det syndrom, hun er født med, siger hendes far, Chris Velasquez ifølge avisen Daily Mail.

-Lizzie tog det godt, og som barn opførte hun sig altid meget modent.

Verdens grimmeste kvinde

Men da Lizzie var 17 år, så hun en dag en video på YouTube, som næsten knækkede hende. Hun blev kaldt "verdens grimmeste kvinde", og det var tæt på at være for meget at bære for den unge kvinde. Men det var også den oplevelse, der fik Lizzie til at finde en mening i livet. At kæmpe mod mobning og mishandel overalt, hvor det finder sted.

LÆS OGSÅ: Silas gemte sig og græd

-I stedet for bare at skjule mine tårer, valgte jeg at være glad. Jeg ser ikke mit syndrom som et problem, men en velsignelse, der gør mig i stand til altid at forbedre mig og gør mig i stand til at inspirere andre mennesker, siger Lizzie.

Lizzie Velasquez fra Austin i Texas blev født fire uger for tidligt. Den første gang hendes mor, Marina, så sin nyfødte datter, var det på et billede, lægerne viste hende.

Født med sjælden sygdom

-Jeg begyndte omgående at græde. Jeg bad lægerne om at få lov at være sammen med min datter. Jeg ville se hende, kramme hende og elske hende, siger Marina.

Senere viste det sig, at Lizzie ikke bare var født for tidligt. Hun var også født med et sjældent syndrom, så sjældent at kun to andre bærer det. Syndromet betyder blandt andet, at Lizzie har meget svært ved at tage på i vægt. I dag er Lizzie 25 år, hun har aldrig vejet over 30 kilo, og er blind på det ene øje.

LÆS OGSÅ: Jeg er smuk - Jeg har Downs syndrom

Trods de svære vilkår er det lykkedes for Lizzie at tage en college-uddannelse, at skrive flere bøger, få masser af følgere på Facebook, Twitter og YouTube, og nu har hun kastet sig ud i sit helt store projekt, The Lizzie Projekt. Det er en dokumentarfilm, hun vil lave, som skal være en hjælp for alle, der bliver mobbet og mishandlet i hele verden.

-Jeg ved, hvordan det er at blive mobbet og at blive mobbet on-line. Jeg vil gerne hjælpe alle dem, der tror, tingene aldrig bliver bedre, siger Lizzie om sit filmprojekt, der skal vise alle, at det er muligt at overvinde selv den værste mobning.

Overdænget med kærlighed

Hun er allerede godt i gang. Lizzie Velasquez tager ud og holder foredrag om sig selv, og uploader hele tiden små og store videoer på YouTube om sig selv og sit liv.

Lizzie fremhæver selv sine forældre som grunden til, at hun har et godt liv.

-Mor og far er de bedste forældre i hele verden. Fra det øjeblik, jeg blev født, overdængede de mig med kærlighed. Og de havde ikke kun mig. Min bror og min søster blev opdraget helt på samme måde. Så deres kærlighed, ganget med tre, her helt sikkert det, der har bragt mig frem til det, jeg er i dag, siger Lizzie i følge Daily Mail.





Se Lizzie Velasquez i sin nyeste video på YouTybe

Faktisk er Lizzie så tilfreds med sit liv, at hun ikke drømmer om at kunne blive helbredt for sit syndrom.

LÆS OGSÅ: Dræbte hun virkelig sin mor

-Hvis jeg var blevet spurgt, da jeg var 13 år, ville jeg have sagt ja. Men i dag er jeg kommet så langt, at jeg er i stand til at acceptere mig selv, som den person jeg er. Hvis jeg ville ændre mig selv, ville jeg ikke være tro mod mig selv, siger Lizzie Velasquez.