Kan se fra børneværelset til Sofias gravsted

Et år er gået, siden Michelle og Søren begravede deres dødfødte datter. Michelle er gravid igen og føder en søn til februar. På én gang kæmper hun med følelsen af lykke og sorg, men for parret fra Vinderup har graviditeten været den rigtige måde at komme videre på.


I dag, når 28-årige Michelle Schmidt står ved vinduet i det stille børneværelse, kan hun kigge over til Sofias gravsted på den anden side af vejen. Det gør hun ofte - og det irriterer hende, når folk, hun ikke kender, stopper op og nærlæser på gravstenen. "Gå væk," tænker hun. Men hun ved også, hvorfor de bliver stående. Sofias fødselsdato og dødsdato er den samme. Hun nåede aldrig at mærke sine forældres varme. Og de, Søren og Michelle, nåede aldrig at fortælle hende, hvor højt de elskede hende, og hvor længselsfuldt de havde ventet på hende. Sofia var deres ønskebarn. Dét ene barn, de skulle have sammen og opbygge deres fælles fremtid sammen med.

LÆS OGSÅ: Jeg mistede mit ufødte barn

Blodpropper i moderkagen

Af en nylig afgørelse fra Patienterstatningen fremgår det, at Sofia havde overlevet uden varige mén, hvis man havde sat fødslen i gang allerede mellem den 10. og 14. oktober 2013. Det vil sige 9 til 13 dage før terminen, som var den 23. oktober.

"Sofia blev obduceret, og man vurderede, at dødsfaldet skyldtes forandringer i moderkagen...," står der bl.a. i afgørelsen. Herved mener man, at en række blodpropper i moderkagen hindrede Sofia i at få tilstrækkelig med næring, hvorved hun ikke voksede.

LÆS OGSÅ: Genoplivet ved mors bryst


Michelle og Søren med hunden Molly. Foto: Gregers Kirdorf

For højt flow i navlesnor

Mellem 10. og 14. oktober var de første advarselslamper ellers begyndt at blinke kraftigt. Bl.a. var Michelles livmoder blevet mindre, hvilket var et tegn på, at Sofia også blev mindre, og desuden var flowet i navlesnorens arterie for højt, hvilket var et tegn på, at der var "modstand i moderkagen". Men fødslen blev aldrig sat i gang. Endeligt blev det ved fødslen, den 17. oktober 2013 kl. 17.14, konstateret, at der ikke var noget fostervand ved pigen.

LÆS OGSÅ: Baby var død i to timer - Genoplivet ved mors bryst

Influenzasymptomer

Michelle er 28, og hendes kommende mand, Søren Meldgaard, er 43. Parret bor i et lille byhus i Vinderup ved Holstebro. Søren, der arbejder som lastbilchauffør, er allerede far til en datter på 18, men han og Michelle ville alligevel gerne opleve at blive forældre sammen. "Et barn - og ikke mere end dét," havde de aftalt.

Michelle opdagede, at hun var gravid, da hun var cirka fem uger henne. Hun havde influenzasymptomer og følte sig sløj.

LÆS OGSÅ: Jeanette mistede sin 13-årige søn

Dårlig fornemmelse

Derefter forløb alt egentlig planmæssigt. De glædede sig sammen, købte barnevogn og indrettede et lyserødt pigeværelse. Michelles mave voksede, og hun kunne mærke, at Sofia sparkede, når hun lå på en bestemt måde på siden. Men 4-5 uger før termin fik Michelle alligevel en dårlig fornemmelse. Hun mærkede ikke så meget bevægelse som i begyndelsen af graviditeten - og de følgende scanninger viste, at Sofia var lille i forhold til gennemsnittet.

- Jeg begyndte at spekulere. Det kunne jo være, hun var syg, fortæller Michelle.

Hun blev ekstra opmærksom. Skubbede forsigtigt til Sofia for at få en beroligende reaktion. Et spark eller et spjæt. "Jeg er lige her, mor".

LÆS OGSÅ: Hanne mistede sine to børn

En gåde

Hvordan det kunne ende så galt, er alt sammen en gåde. Der findes ikke nogen forklaring. For Michelle og Søren er det også ligegyldigt nu, for det vil aldrig give dem Sofia tilbage.

En hjertelydsscanning om natten mellem den 16. og 17. oktober viste, at Sofia var død. Da Søren et halvt døgn senere stod med sin lille datter i armene på fødeafdelingen på Herning Sygehus, kiggede han på hende, mens tårerne trillede ned ad hans kinder, og sagde:

- Jamen, det var jo ikke det her, vi skulle.

Han havde ellers holdt fast i håbet til det sidste: Det kunne jo være, at det var en fejl. At hun måske var i live alligevel - at de kunne genoplive hende. Men i dét øjeblik var det som om, at realiteterne for alvor gik op for ham. Ni dage senere blev Sofia begravet fra Vinderup Kirke på den anden side af vejen.

LÆS OGSÅ: Et mirakel at Oskar lever

Gravid igen

I dag er værelset malet lyseblåt, og Michelle står ved vinduet og holder sig på maven. Hun er gravid igen, og til februar skal parret være forældre til lille Tristan. De savner stadig Sofia forfærdeligt, og bekymringen sidder i baghovedet: Hvad nu, hvis det går galt igen? Men de støtter hinanden, og de forsøger at skubbe frygten væk og glæde sig. Søren har været god til at hive Michelle op og trøste hende, når alting har set mørkt og umuligt ud.

- Denne gang er der også en overlæge, som følger os hele vejen, og ham er vi trygge ved, fortæller Michelle.

For Søren bliver det ekstra specielt. Hans datter er nemlig også gravid og har termin 7 dage efter Michelle, så han bliver både far og bedstefar med få dages mellemrum.

LÆS OGSÅ: Sussies søn var dødfødt - vejede 535 gram

Sorgen vil aldrig forsvinde

Inden for bare to år er tragedie vendt til lykke for Michelle og Søren. Sorgen og savnet vil aldrig forsvinde. Det er de klar over. Men de er også opsatte på at give lille Tristan den bedste begyndelse på livet. Han skal vide, at han ikke er en erstatning for Sofia - og at han er lige så elsket.

- Det er måske også meget godt, at det er en dreng. Så går vi ikke rundt og sammenligner hele tiden, siger Michelle og kigger rundt i værelset, hvor alting står klar.

Peter Plys-gardiner, puslebord, en lille vugge og babytøj, som sirligt er lagt i størrelsesorden i tøjskabet. Denne gang skal det bare lykkes.