Kathrine og Emilie mødtes i en sorggruppe: Vores tragedie skal hjælpe andre

Kathrine og Emilie har begge oplevet den store sorg at miste en søster. Deres fælles erfaringer har knyttet et stærkt bånd mellem dem, og sammen vil de nu hjælpe andre unge i samme, forfærdelige situation.

OBS! Dette er den tredje og sidste del af den samlede artikel om Kathrine og Emilie. Har du endnu ikke læst de første to, kan du finde dem via nedenstående links:

Del 1: Kathrines sidste ord til sin døende lillesøster: Du vil altid være hos mig

Del 2: Emilies tvillingesøster døde af kræft: Jeg mærkede hendes sidste hjerteslag

Kathrine og Emilie forstår hinanden bedre end de fleste andre teenagere. De har nemlig begge oplevet den store sorg at miste en elsket søster.

For et år siden mødtes de to teenagere i en sorggruppe under Sønderborg Kommune, og hurtigt blev de to piger knyttet tæt til hinanden af deres tragiske skæbnefællesskab.

De var straks på bølgelængde og besluttede at støtte hinanden i den daglige kamp med sorg og savn.

Men ikke nok med det. Pigerne har også energi og overskud til på enestående og gribende vis at hjælpe andre unge, der er blevet ramt af lignende tragedier.

Det gør Kathrine og Emilie blandt andet med råd og vejledninger på en blog, som de to skriver både sammen og hver for sig.

– Der er flere årsager til, at vi besluttede at dele vores sorg med andre ved at skrive om den. Både fordi det er god terapi for os at skrive om de mange svære ting, der opstår i kølvandet på at blive ramt så voldsomt, som vi er blevet. Men vi gør det også, fordi vi vil hjælpe andre, der kan have glæde af vores erfaringer, fortæller Kathrine og Emilie.

Respekt for søstrene

Ude og Hjemme møder de to teenagere i parcelhuset hos Kathrines forældre i Sønderborg. Pigerne er charmerende og smilende, og de fortæller på livet løs det meste af tiden. Munden står sjældent stille på nogen af dem, og de har meget på hjerte.

Men bag deres glade og tilsyneladende sorgløse ansigter skjuler sorgen sig. Den sorg, der er blevet en konstant og pinefuld følgesvend for dem begge.

Det skal ikke forstås på den måde, at pigerne jævnligt bryder ud i gråd eller fortæller om deres bitterhed over, at det netop var dem, der skulle rammes så hårdt på grund af tabet af en søster. Men det skinner tydeligt igennem, at pigerne har været udsat for smertefulde oplevelser, der har sat sig dybt i sjælen hos dem begge.

Hverken Kathrine eller Emilie lægger skjul på, at livet indimellem er mere end hårdt, fordi de savner deres respektive søstre hver eneste dag.

Men i respekt for deres søstre har de besluttet, at de vil få det bedste ud af tilværelsen. Det vil være i deres afdøde søstres ånd. Det er erfaringerne omkring livet og døden, og selve det af miste det mest dyrebare af alt, en søster, som de to piger nu deler med andre, der også er ramt af sorg, savn og tab.

Har været igennem det samme

Kathrine havde været i sorggruppen i et år, da Emilie omkring en måned efter sin søsters død i november 2017 besluttede at deltage.

Emilie fortæller, at hun hurtigt fandt sammen med Kathrine, og at de havde meget til fælles. De havde begge mistet en søster på kort tid, og bagefter var de begge enebørn. Der er nemlig ikke andre søskende i deres familier.

– Efter Josefines død følte jeg mig fuldstændig alene og tom indeni. Jeg var i chok og forstod ikke, hvorfor jeg skulle rammes af noget så uretfærdigt og meningsløst. Jeg følte mig låst og handlingslammet, og det hjalp utroligt meget at tale med Kathrine. Jeg behøvede ikke først at fortælle en hel masse om, hvordan jeg havde det. Det vidste hun godt, fordi hun havde været igennem det samme, fortæller Emilie.

Kathrine havde levet med sorgen i et år, da hun mødte Emilie. Derfor kunne Kathrine af erfaring berette om, at sorgen ændrer karakter med tiden, men at den aldrig forsvinder.

Livet leves i to spor, et hvor sorgen er altdominerende og et andet, hvor livet føles godt, og hvor sorgen er til at håndtere.

Fælles for pigerne er, at de ikke alene mistede en søster. De mistede også deres bedste ven, og sådan er det ikke altid med søskende.

Spørg os om alt

Sorggruppen hjalp dem begge med redskaber til at lære at leve med sorgen, bitterheden og savnet. De fandt et forum, hvor de kunne dele deres oplevelser med ligesindede, og de fandt igen fodfæste i livet.

– Vi har begge forældre, som vi elsker højt, og som har støttet os 100 procent i alt. Men de blev ramt af en anden sorg, end den man som søster oplever. Det er lige så svært at miste et barn, som det er at miste en søster. Men vores forældre har hinanden, mens Emilie og jeg lever meget alene med sorgen. Derfor er det rart og trygt, at vi kan tale sammen om følelser, som vores forældre ikke kender, siger Kathrine.

Efter et stykke tid besluttede de to piger at oprette bloggen ”Ar på sjælen”, og titlen er ikke tilfældig. Tabet af en søster har sat sig psykisk på sjælen, uden at nogen kan se den med det blotte øje.

Målet med bloggen var både terapi for pigerne selv, men også et ønske om at hjælpe andre unge.

– Der er ikke mange steder, hvor unge kan søge hjælp og information, når man mister f.eks. en bror eller søster. Vi har følt, at der er et tabu omkring emnet unge og døden, og det vil vi til livs med vores blog. Sorgen kan ramme alle på forskellige tidspunkter. For Kathrine og mig skete det, da vi allermindst ventede det, siger Emilie.

Begge pigerne har oplevet, at deres jævnaldrende har haft en form for berøringsangst over for dem og ikke har lyst til at tale med dem om deres sorg og tragedierne.

Men som Kathrine og Emilie siger:

– Der er ingen grund til at holde sig tilbage. Man må spørge os om alt. Det kan alligevel ikke blive værre for os, end det allerede er.

Kathrine og Emilies forældre har givet tilladelse til, at Ude og Hjemme har talt med deres døtre, og at vi fortæller den rørende historie om deres sorg og lysten til at hjælpe andre unge.

I dag går Kathrine i 9. klasse på Ulkebøl Skole, og Emilie er på efterskole i Agerskov.