Krimipodcast: Sådan jager politiet en farlig gerningsmand

Normalt sikrer politiet et gerningssted efter en forbrydelse, men hvis gerningsmanden stadig er til fare for sine omgivelser, gør de nærmest det modsatte. Det fortæller tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen om i podcasten ’På sporet'

- Det er faktisk en meget stor konceptændring. Normalt ville man afspærre gerningsområdet og sikre spor.

- Her forsøger man at finde spor fra gerningsmanden øjeblikkeligt. Selv om det kan skade andre spor. 

Sådan fortæller den tidligere drabschef Bent Isager Nielsen om den proces, der går i gang, når en gerningsmand er på fri fod og stadig er fare for samfundet. 

Han kalder begrebet "manhunt" – på dansk menneskejagt – og ifølge den tidligere drabschef, er det en metode politiet etablerede for blot få år siden. 

Fjerndrab

Jagten på en fri og farlig gerningsmand er en af de ting Bent Isager Nielsen fortæller om i det seneste afsnit af podcasten ”På sporet”. 

Her går han og medvært Stine Bolther tæt på begrebet fjerndrab – drab hvor morder og offer ikke kender hinanden. 

I de seneste år har der nemlig i både ind og udland været flere eksempler på en manhunt efter et fjerndrab eller et forsøg på det. 

- Man går på kompromis med alt det, man plejer at gøre. For gerningsmanden skal fanges nu. Man slår storalarm og sætter hele dansk politi ind på at fange manden. Uanset omkostningerne, siger bent Isager Nielsen.

Det bedste eksempel på en manhunt i Danmark er formentlig jagten på Omar Abdel Hamid El-Hussein, der i 2015 angreb Kulturhuset Krudttønden.

I Norge var der i oktober en ligeledes jagt på en 29-årig mand.

I byen Kongsted angreb han flere personer med bue og pil. Her nåede politiet ikke at reagere i tide og manden nåede at dræbe fem personer med en kniv.

Sværere at opklare

Fjerndrab er langt fra lige så normalt som nærdrab, hvor den dræbte kendte morderen. Til gengæld kan det være noget sværere at opklare, fortæller Bent Isager Nielsen. 

- Det er næsten altid relationen, der fører til opklaring af et drab. Når man finder relationen, finder man motivet – i hvert fald i den teoretiske verden.  

- Derfor er fjerndrab langt vanskeligere at opklare, da vi mangler relationen. 

I stedet må man ved et fjerndrab starte med motivet. 

Stor tryghed i Danmark

Sjældenheden ved fjerndrab betyder, at frygten for at blive overfaldet på åben gade er mindre, end hvad man kan bilde sig selv ind.

- Der er ikke særlig mange overfald på kvinder, hvor gerningsmanden ikke kender kvinden. Det er meget meget sjældent, at det foregår, der hvor vi er allermest bange for det. På gaden, siger den tidligere drabschef.

Men fordi den reelle tryghed er høj i Danmark, kan den oplevede tryghed sagtens være anderledes. 

- Man kan sagtens være hunderæd for noget, som faktisk aldrig sker. Mange mænd og kvinder er for eksempel bange for at gå i mørket, selv om der næsten aldrig sker noget, siger Bent Isager Nielsen.