Torsdag d. 9. oktober 2014 - af Morten Nøhr Mortensen, Foto: Polfoto
Lazarus overlevede dødssprøjten
Det fleste ved det godt. Nogen gange skal man ned og ramme bunden, før det går opad igen. Det gælder for det fleste mennesker. Og det kan såmænd også gælde for dyr. I særdeleshed for hunden Lazarus, der har været igennem en helt særlig grum historie, før den fik et godt liv.

Mest læste artikler på udeoghjemme.dk
![]() |
12-årige Simon har aldrig haft en ven |
![]() |
Fra mobbeoffer til skønhedsdronning |
![]() |
Hør 4-årig dreng ringe 112 med kært problem |
Normalt er det katte, man siger, der har ni liv. Men når det gælder hunden Lazarus, så kunne det tyde på, at også den har indtil flere forsøg i denne verden. Lazarus har nemlig været igennem en del i sit fire år lange liv. Først blev den alvorligt såret, da den blev ramt af en bil. Siden blev den dødeligt syg af farlige hjerteorme. Alene disse to ting kunne tage livet af enhver almindelig dødelig hund.
Men Lazarus er ikke helt almindelig.
Overlevede aflivning
LÆS OGSÅ: Se verdens mindste hund
Den har nemlig også overlevet sin egen aflivning. Af samme grund er den nu blevet navngivet Lazarus efter den bibelske fortælling, hvor Lazarus blev kaldt tilbage til livet af Jesus.
Det er nyhedsbureauet AP, der har fundet historien om Lazarus seneste utrolige livsvilje. Dem var placeret på en hundepension i Alabama, USA. Her havde man et stykke tid forsøgt at finde en ny ejer til Lazarus, der som en pæn stor hund kan være svær at komme af med. Efter en tid så hundepensionens ejer ikke anden udvej end at aflive den ellers sunde hund. Dyreværnsofficer Wanda Snell har forklaret følgende.
Først besvimede den
- En dyrlæge gav den en dødelig sprøjte. Herefter bevægede den sig lidt og besvimede så, fortalte hun til AP.
Selvom det var trist, så var det helt normal praksis. Livet var slut for den store og ellers så glade hund.
Men hvad Wanda Snell senere konstaterede, har hun mere end svært ved at forstå. For i løbet af natten begyndte Lazarus at bevæge sig. Og da morgenen brød frem, var den kommet sig fuldstændig ovenpå det, der skulle have været en dødelig dosis.
LÆS OGSÅ: Den hund kan aflæse, hvordan du har det
- Han trak vejret og gik rundt som om intet var sket, siger politileder Bobby Blankenship til AP.
Nogle uger efter at have fået indsprøjtningen lever Lazarus nu i bedste velgående med sin nye familie i en forstad til Birmingham i Alabama, hvor han hygger sig og leger med en anden reddet hund ved navn Tucker.
- Han er ikke bange for noget eller nogen. Det er simpelthen fantastisk efter alt, hvad han har været igennem, siger Jane Holston, som er Lazarus nye ejer.