Ledig i 23 år

Som ung drømte hun om at blive advokat. Men siden 1990 har livet været én lang nedtur for Hanne Keis Pommer. Den 53-årige langtidsledige mor og mormor måtte i april sige sin lejlighed op. Nu bor hun i et kælderværelse på 10 kvadratmeter.

- Jeg er dybt taknemmelig for værelset. Men det er ikke et hjem. Jeg bor her og sover her, men når jeg om formiddagen har brugt et par timer på at søge job på computeren, går jeg ud herfra. Jeg kan ikke holde ud at være her. Jeg kan ikke engang bage en kage.

Arbejdsløse Hanne Keis Pommer, som for tiden medvirker i dokumentar-serien "Asger og de langtidsledige" på DR2, har ramt bunden i sit 53-årige liv. Den hårdt prøvede mor og mormor, som stort set ikke har haft et arbejde, siden Poul Schlüter var statsminister, måtte i april smide håndklædet i ringen og flytte ud af sin lejlighed på Gedservej i Nykøbing Falster og ned i et 10 kvadratmeter lille kælderværelse på Finlandsvej.

LÆS OGSÅ: Jeg sendte min far i fængsel

Det var simpelthen en økonomisk nødvendighed. Hanne modtager 7.840 kr. i kontanthjælp om måneden. Kælderværelset koster hende 1.000 kr. - derudover har hun ca. 4.200 kr. i faste udgifter (til opmagasinering af møbler, afdrag på lån og bil samt fagforeningskontingent), hvilket betyder, at hun har ca. 2.600 kr. tilbage til mad, medicin, telefon, internet, tøj - og hvad der ellers dukker op.

- Jo, jeg føler mig fattig. Jeg har f.eks. ikke været til tandlægen i otte år, lyder det fra Hanne, mens hun viser sit lille kælderværelse frem.

Et strygebræt står klemt op ad væggen for fodenden af sengen. Et lille natbord med en lampe står mellem sengen og et tv i hjørnet af værelset. Der er også et skrivebord med en computer, en printer og papirer. Til højre for skrivebordet er der hylder med makeup og hårbørster. Ved siden af står et lille køleskab, et skærebræt, en lille ovn og en elkoger flankeret af et klædeskab og en lille bogreol.

Derudover er der klemt en skraldespand, en støvsuger, en kontorstol og nogle fyldte bæreposer ind i det lille, lavloftede rum, som har to vinduer. Står man midt i rummet, kan man næsten røre alting. Toilettet er på gangen.

LÆS OGSÅ: Løj sin søn kræftsyg og scorede kassen

Den stille type

Hanne sender mellem én og 12 jobansøgninger om ugen. Hun søger også i udlandet. Da Ude og Hjemme er på besøg, har hun netop søgt stillinger i Vordingborg, Tyskland, USA, Kina og England, fortæller hun. Går det, som det plejer, får hun afslag.

- Jeg føler, det er håbløst. Jeg har lyst til at få et job, men jeg tror ikke længere på det, siger Hanne.

Hun havde aldrig troet, at hun skulle ende sådan. Som ung havde hun masser af drømme - bl.a. om at blive advokat eller jagerpilot.

- Jeg ville gerne gøre en forskel, fortæller hun, som er vokset op i en børneflok på fem i et rigtigt arbejderhjem med kæft, trit og retning i Brøndby. Begge forældre arbejdede i Hovedstadens Trafikselskab, moderen som rengøringskone og faderen som mekaniker.

Hanne var en lidt forsagt men pligtopfyldende pige, som havde det svært i skolen. Alligevel lykkedes det hende at få både realeksamen, en ét-årig handelsskoleeksamen og nogle år senere en to et halvt-årig kontoruddannelse.

I mellemtiden havde hun været et år i USA som au pair-pige, var kommet hjem og havde stiftet familie. I 1980 blev hun mor til Tanja, som i dag er 33 år. Forholdet til Tanjas far holdt dog ikke.

Hanne havde arbejde forskellige steder. Først i katalogafdelingen på biblioteket i Brøndby, hvor hun tog sin kontoruddannelse og senere på et lager hos en mobiltelefonvirksomhed i Glostrup. Her mødte hun Morten, som hun flyttede sammen med i Brøndby Strand.

I februar 1990 blev de forældre til Maria, som i dag er 23 år. Morten havde imidlertid problemer. Han drak. Og da Maria ofte var syg med mellemørebetændelse, var det Hanne, der måtte passe hende. Det var Morten, som havde mistet sit arbejde, ikke i stand til. Det endte med, at også Hanne blev fyret på grund af for meget fravær. Og siden den dag har hun været ledig.

LÆS OGSÅ: Gift med sin afdøde mands bror

- Det var i december 1990. Det var den hjerteskærende dato. Siden dengang har mit liv været én lang nedtur, fortæller hun.

I 1992 flyttede familien til Sundby på Falster for at få lidt luftforandring. Forholdet til Morten var reelt gået i stykker, og han nåede da heller aldrig helt at pakke sine ting ud, før Hanne og pigerne i 1995 sagde farvel og flyttede til en treværelses lejlighed i Nykøbing.

Søger alt

Hanne har ikke tal på, hvor mange jobsøgnings- og aktiveringskurser, hun har været på, siden hun blev ledig for 23 år siden. Hvor mange handlingsplaner hun har strikket sammen med sin sagsbehandler. Og hvor mange afslag på uddannelsesforløb hun har fået - for hun har jo allerede en kontoruddannelse, har begrundelsen lydt.

Hun har haft enkelte projektansættelser og job med løntilskud, men hver gang er det gået galt - virksomheden er gået ned, eller pengene er sluppet op.

- Jeg søger alt. Også som kassedame i Netto. Der er kun to ting, jeg ikke vil; SOSU og at lave våben. Jeg synes, det er okay, at der er to ting, jeg ikke vil, siger Hanne med et suk.

De fleste dage tager hun hjem til en af sine døtre og sidder. Hun bryder sig ikke om, at de eller børnebørnene, Kasper, 12, og Thomas, 10, kommer på besøg i kælderen.

- Jeg går heller aldrig i byen. Jeg har jo ingen penge at købe for. Tænk, hvis jeg bliver forelsket i noget i en butik - det ville jo være forfærdeligt, lyder det trist fra den 53-årige langtidsledige i kælderen uden udsigt.

LÆS OGSÅ: Chili hjælper forældreløse hvalpe