Lille Freja blev forgiftet af sin mor

Der var ingen ende på et ægtepars lykke, da de efter flere års forsøg endelig blev forældre til Freja. Nu er drømmen endt i en tragedie. En 41-årig ulykkelig mor fra Bornholm valgte at forgifte sin lille datter til døde, inden moderen tog sit eget liv. Tragedien fandt sted i en plantage, hvor parret elskede at gå tur med den lille pige.

Foto fra forsædet af den VW Transporter, hvor Freja blev fundet død med sin mor.

Det var indbegrebet af lykke, harmoni og familieidyl, når den 44-årige mand og hans tre år yngre hustru kom trillende med barnevognen med deres 14 måneder gamle datter, Freja, på skovvejene omkring Klemensker på Bornholm, hvor de boede. De forgudede deres lille pige. Hun var deres et og alt.
 

Et rigtigt ønske barn

LÆS OGSÅ: 11-årig skriver afskedsbrev

Parret kom til solskinsøen fra Sønderjylland i 2008. De købte et lille landhus, som de selv restaurerede. En del af huset påtænkte de at udleje til turister. Men efter datterens fødsel for godt et år siden, koncentrerede de al deres energi og opmærksomhed på hende. Hun var et rigtigt ønskebarn.

Naboer til den lille familie fortæller, at parret gennem flere år havde forsøgt at få drømmen om at blive forældre opfyldt. Først efter kunstig befrugtning lykkedes det, og de to var ellevilde af lykke og taknemmelighed.

Drøm afløst af tragedie

Freja var en drøm, der gik i opfyldelse. Nu er familieidyllen afløst af en ufattelig tragedie. I lørdags kom parret angiveligt op at skændes, og kvinden forlod hjemmet sammen med den lille datter. Næste morgen fandt ægtemanden hustruen og datteren døde i parrets bil, en VW Transporter, omkring 2 kilometer fra hjemmet.

LÆS OGSÅ: Myrdede sin bedste veninde

Det uhyggelige fund blev gjort på en parkeringsplads i Rø Plantage. Det er et af de naturskønne steder, hvor parret yndede at spadsere hen, når de var på tur med Freja i barnevognen.

Alt tyder på, at kvinden først har taget livet af datteren med medicin, og derefter har begået selvmord. Medicinen havde de to forældre fået ordineret mod forskellige sygdomme. Ifølge politiets foreløbige undersøgelser tyder intet på, at en tredjeperson har ansvar for den meningsløse tragedie.
 

Brudt fuldstændig sammen

Familiefaderen er psykisk brudt fuldstændig sammen, efter at han har mistet både hustru og barn. Den 44-årige enkemand har oplyst til politiet, at parret havde skændtes lørdag formiddag, hvorefter hustruen havde forladt hjemmet.

LÆS OGSÅ: Samler ind til sit selvmord

Han var snart begyndt at blive urolig, og søgte i omegnen efter de forsvundne familiemedlemmer. Han forsøgte også forgæves at låne en bil af en nabo. Lørdag aften klokken 20.31 ringede han til politiet og fortalte, at mor og datter var forsvundet, men der blev ikke iværksat en eftersøgning. Manden oplyste på politiets forespørgsel, at hustruen ikke kunne anses som selvmordstruet.
 

Fundet livløse i bilen

Næste morgen begav den ulykkelige familiefar sig atter ud på eftersøgning af hustru og barn, og omkring klokken 9 søndag morgen fandt han de to liggende livløse på bagsædet af parrets bil.

LÆS OGSÅ: Hængte sig før bryllup

Nu spekulerer naboer på, hvordan den hårdt ramte familiefar igen skal finde en mening med livet på den nedlagte landejendom. Bekendte spørger sig selv, om manden overhovedet er i stand til at komme helskindet ud af tragedien.
 

Manden uden ansvar for tragedien

Kort efter fundet af de to døde blev ægtemanden afhørt af politiet med en sigtes rettigheder. Det stod dog hurtigt klart, at han intet ansvar har for sine kæres død.