Line søgte efter sin mor i 41 år

Øjnene var alvorlige. Det strittende hår skjulte bylderne i hovedbunden. Line var stærkt underernæret, understimuleret, havde polio og små sorte mælketænder, da hun kom med flyet fra Vietnam. Hun var knap 3 år. - Da jeg mødte mine vietnamesiske søskende, faldt den sidste brik i puslespillet på plads. Men uden min adoptivfamilie ville jeg aldrig have overlevet, siger Line.

Den 20. december 1974. I ventesalen på Lufthavnen Fornebu ved Oslo står ægteparret Mary og Per Hersve sammen med børnene Esben på 14 år og Jane på 11. Spændt stirrer de mod  flyet, som netop er landet. En kvinde kommer mod dem med en bylt i armene. Det lille barn er godt pakket ind for at tåle vinterkulden.

– Flyet kom fra Vietnam, og det lille barn i bylten var mig, fortæller 43-årige Line Hersve.

Øjnene er alvorlige, håret stritter, og Line var underernæret, understimuleret og havde polio.

Underernæret og sygdomsramt

Dengang var hun knap 3 år, men hun kunne hverken gå eller tale. Hun var stærkt underernæret og havde dobbeltsidig ørebetændelse, store bylder i hovedbunden og små, sorte mælketænder. Herudover var hun ramt af polio.

– Mine norske forældre var informeret om min sundhedstilstand, men de blev alligevel forskrækket, da de så, hvor lille og tynd jeg var. Den første tid sad jeg bare og stirrede ud i luften, og en overgang troede de, at jeg var døv.

Den lille pige havde hverken en fødsels- eller dåbsattest, men i passet stod der, at hun hed Tran-Thi-Mau og var født den 1. marts 1972. Forældrene var ukendte, og hendes sidste opholdssted var et børnehjem i Saigon. Pasbilledet viser en alvorlig lille pige, der nu af uransagelige veje var på vej til byen Stokke i Vestfold i Norge.

LÆS OGSÅ: Hunden Presley er bange for alt: En stor kujon

Esben Hersve husker alt, som var det i går.

– Både min søster og jeg havde ventet længe på at få en lillesøster, men vi havde ikke troet, at hun var så lille og svag. Fuldstændig afkræftet, fortæller Esben.

I dag glæder han sig over, at søsterens detektivarbejde har givet resultat.

– Hun har brugt store ressourcer og endelig fundet sin biologiske familie. Jeg glæder mig vildt på hendes vegne, siger han.

Hvem er jeg

Line husker ikke noget fra den første tid i Norge. Kærlig omsorg og næringsrig mad fik dog hurtigt den lille pige til at blomstre. Hver uge var hun ved fysioterapeut, og i årenes løb blev det til mange og lange sygehusophold. Det skyldes hovedsageligt polioen, som dog aldrig hindrede hende i at leve livet fuldt ud. Da Line selv blev mor, pressede tankerne om hendes egen baggrund sig på. Hvem var hun egentlig? Havde hun forældre og familie, som levede? Hvorfor havnede hun på børnehjem?

Den 17. oktober 2015: Et fly fra Ho Chi Minh lander i Gardermoen Lufthavn. Tre fyre på 14, 18 og 20 år venter spændt på deres mor, som omsider har fundet sine vietnamesiske slægtninge.

– Det var mit fjerde besøg i Vietnam, men denne gang var det ingen ferietur. Efter 10 års søgen mødte jeg endelig min familie. Det var næsten ikke til at tro.

Line stråler og henter billeder fra den spændende rejse.

LÆS OGSÅ: Holbæk Modellen: Mickey og mor taber sig sammen

Tv-program hjalp

– Ved en tilfældighed havde jeg hørt, at der var et tv-program i Vietnam, der arbejdede med genforening af børn og forældre. I efteråret 2013 rejste jeg så til Vietnam sammen med mine børn og fik kontakt til programlederen. Han fik billeder og den smule information, jeg havde, fortæller hun.

Senere gik Line på vietnamesisk tv. Alligevel skulle der gå syv måneder, før hun blev kontaktet.

Hendes vietnamesiske familie troede, at hun var død, men oplysningerne fra tv passede. Kunne det være Lille Mau?

Halvbroderen Loi tog kontakt gennem Facebook. Line fortæller, at hun læste beskeden fra Vietnam med en blanding af chok og fryd. Hun havde ventet så længe. Kunne det virkelig være rigtigt? Ja, det kunne det. Dna-testen viste senere, at Line havde fundet sin familie.

Da Line besøgte familien i Vietnam, så hun for første gang et foto af sin mor, som døde i barselssengen, kun 28 år. Billedet fra identitetskortet er det eneste foto, der eksisterer af hende.

Mor og far døde

Senere kom hele historien for en dag. Hendes mor, Suat, døde i barselssengen, da hun fødte Line. Hun var kun 28 år. Hjemme havde faderen hænderne fulde med tre børn på 2, 5 og 8 år.

En onkel og tante skulle derfor tage ansvaret for den nyfødte baby. Men i det krigshærgede land var der mangel på mad, og efter to måneder tog en kusine Lille Mau med og afleverede hende på et børnehjem.

Hendes far døde senere ved en drukneulykke.

Først 41 år senere vendte Mau tilbage til sin hjemegn, nu med sit norske navn, Line.

Rørende gensyn. Da Line endelig mødte sine storesøstre, Le, tv., og Lanh, græd alle tre.

Mødte hele familien

– Den 8. oktober sidste efterår blev jeg mødt af hele min familie, som havde presset sig ind i en minibus. 18 slægtningen væltede ud af bussen og omfavnede mig, mens de skvaldrede op på et sprog, jeg ikke forstod.

Line beskriver mødet med sin vietnamesiske familie som magisk. Under hele besøget følte hun sig som Mau.

LÆS OGSÅ: Sebastian var en pest for sine omgivelser

– 43 år var pludselig borte. Jeg blev taget imod med åbne arme og følte ægte samhørighed fra første færd. Det var godt at se, at mine søskende og halvsøskende havde et godt liv. De var ikke rige, men heller ikke fattige.

Line husker dog, at det midt i glæden var vemodigt at tænde lys på husalteret til minde om hendes afdøde mor og far. 

– Da jeg rejste hjem, fik jeg en hilsen med til min norske familie. De var meget taknemmelige over, at de havde taget imod mig. Det er jeg også selv. Jeg er fuldstændig klar over, at jeg ikke havde overlevet, hvis ikke min mor og far havde budt mig velkommen til Norge den decemberdag for 41 år siden, siger Line med taknemmelighed i stemmen.