Når livet gør ondt

Lisbeth Zornig: Børnehjem kan redde Masho

Mandag, 10. december 2012af Redaktion, Foto: Steen Wrem
Den tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, mener, at det faktisk kan være en god løsning, at Masho nu er på børnehjem. Adoptivpigen Masho blev landskendt, da hendes tragiske historie blev oprullet for åben skærm i dokumentarfilmen 'Adoptionens pris' den 26. november på TV 2. Her slutter filmen med, at adoptivforældrene kaster håndklædet i ringen og sender Masho på børnehjem efter tre års kamp, hvor pigen slet ikke er faldet til i hjemmet i Holbæk.