Liselottes mor forsvandt i snestormen

Liselotte Germer har gået en lang omvej for at finde lykken. Da hun mistede sin mor, blev hendes liv kastet ud i kaos. Et børnehjem og en far, der dukkede op 18 år senere, ændrede alt.

Liselotte Germer har gået en lang omvej for at finde lykken. Da hun mistede sin mor, blev hendes liv kastet ud i kaos. Et børnehjem og en far, der dukkede op 18 år senere, ændrede alt.

Årets første snestorm trak hylende over landet, da Liselotte mistede sin mor. Hun var kun 3 år, da bilen skred i snesjappet ved Daugaard og kolliderede frontalt med en modkørende bil.

LÆS OGSÅ: 12-årige Rebecca blev mobbet til selvmord

Den dengang 24-årige Inger- Lise Stilling var dræbt på stedet. Liselotte lå kilet ned under et sæde. Lårbenet var brækket, og hun havde åbent kraniebrud.

Dengang kunne hun ikke begribe, at hendes mor ikke kom og trøstede hende. Sin far havde hun aldrig kendt, så det blev hendes moster, der blev hendes nye mor. Og mosterens mand, Harly, der blev hendes far.

- De havde fire børn. Vi har haft mange gode stunder, men jeg havde hele tiden en følelse af, at jeg ikke hørte til. Det var ikke min mosters skyld, men mere noget inde i mig selv. Min moster gjorde, hvad hun kunne, fortæller Liselotte.

Mobbet i skolen

Men der var dæmoner i det nye liv. Stedfaderen var alkoholiker, og på hans arbejdsplads, Thor-bryggeriet, var der rigelige mængder øl til rådighed.

- Harly var i perioder en god far for mig. Han lavede legehus i haven og brugte tid på os børn. Men når han var beruset, var han en anden. Desværre var han tit beruset, fortæller Liselotte

I skolen begyndte problemer også at hobe sig op. Liselotte havde vanskeligt ved at koncentrere sig, og ofte blev hun udset som mobbeoffer. Først efter konfirmationen skete der endelig noget positivt. Liselotte kom på børnehjemmet Nordgården i Randers.

Læs Også: Far lærte førstehjælp til børn og reddede Idas liv

- Jeg kunne til sidst slet ikke sammen med min moster. Måske var det puberteten, men i hvert fald bad jeg selv om at komme væk. Og det var det bedste, der er sket. For første gang oplevede jeg ro og tryghed i mit liv. Når jeg kom fra skole, var der altid nogen at snakke med. Om aftenen sad vi tit og hyggede med te og kage. Jeg følte, jeg havde fået en familie, og jeg er dybt taknemmelig for de pædagoger, der formåede at rumme mig og altid var klar til at give et kram, lyder det fra Liselotte.

Genforenet med far
Livet bragte senere en ny overraskelse: Da Liselotte var 21 år, døde hendes stedfar. Det var trods alt et hårdt slag, for igennem alle årene havde Liselotte opfattet Harly som sin far.

- Da Harly døde, ringede jeg til min onkel og sagde, at min far var død. Min onkel blev helt forvirret. Det viste sig, at han kendte min rigtige far, Onklen fortalte, at hendes far i alle årene havde fulgt hendes liv på afstand. Og at han kun undlod at give sig til kende, fordi han ikke ville ødelægge noget.

- Jeg fik presset min onkel til at give ham mit telefonnummer. Men jeg lovede at lade være med at ringe, før min onkel havde snakket med ham, fortæller hun. Liselotte var dog ikke i stand til at udholde ventetiden, så hun ringede allerede få timer senere.

Fik en far
"Jeg ved, at du hedder Hans og bor i Vejle. Og jeg tror vi kommer til at se meget til hinanden fremover". Så lagde jeg røret på, fortæller hun. Allerede dagen efter blev far og datter genforenet.
- Det har været en meget stor glæde. Min far er blevet en stor del af mit liv i dag. Han er helt fantastisk, og jeg er lykkelig for, at jeg har lært ham at kende.