Louise jubler med Silas og Johannes

Der var en person, der jublede ligeså højt som vinderne, da fredagens Vild med Dans var ovre. Moderen til Maggie My, Louise Sjødahl Mahnkopf, var stjerneglad. Begge fædrene til hendes datter gik videre, og så håber hun, freden er sikret hjemme i huset i Brønshøj.


-Jeg tror, der er godt for husfreden, siger en smilende Louise Sjødahl Mahnkopf. Hun er mangeårig veninde til Silas Holst og mor til Silas og Johannes fælles lille datter, Maggie My.

LÆS OGSÅ: Tusind tak for dansen

Det er ikke nogen hemmelighed, at både Johannes Nymark og Silas Holst er konkurrencemennesker. De har under hele Vild med Dans joket med, at de i hvert fald ikke ville tabe til deres ægtefælle. Men man kunne også godt mærke på dem, at de havde det rigtig godt med, at de begge kom i finalen.

-Jeg synes det var fortjent, at de kom videre. Nu får jeg så bare problem med, hvem jeg skal stemme på. Men det bliver nok til en stemme til hver, siger Louise.

Holder jul med hele familien

Hun glæder sig til at se finalen. Men hun glæder sig også til at Vild med Dans er slut.

-De har jo haft travlt begge to med at træne den sidste tid. Jeg regner da med, at der bliver lidt bedre tid til julehygge i december.

LÆS OGSÅ: Min far gjorde mig så rørt

Og Luise kan også se frem til en festlig juleaften. Det er Maggie Mys første jul. Til den tid vil hun lige være fyldt 3 måneder, og selvom hun nok er ligeglad med juleaften, er det altid en speciel jul for forældrene. Det bliver i hvert fald en af de store.

-Vi skal alle sammen holde jul hjemme hos os. Alle tre plus vore familier. Så vi bliver mange, siger Louise, der helt tydeligt glæder sig til juleaften.





Der hygges med Maggie My hjemme i privaten. Foto: Instagram



Johannes Nymark og hans datter Maggie My. Foto: Instagram


Og til sidst: Silas og Maggie. Foto: Instagram