Mangemillionær i fødselsdagsgave

På sin 19-års fødselsdag, den 6. oktober i år, fik hun et skrabelod af sin far. Det viste sig at være en rigtig god gave. For da Deisi Ocampo fra Chicago skrabede loddet, viste det sig, at hun havde vundet intet mindre end 23 millioner kroner!

Det kan man da kalde en fødselsdagsgave! 19-årige Deisi Ocampo vandt 23 millioner på det lod hun fik af sin far i gave.


Hvor heldig har man lov at være? Rimelig heldig, hvis man altså hedder Deisi Ocampo.

Da hun den 6. oktober i år fyldte 19 år, havde hendes far været lidt sent ude og endte derfor med at købe et skrabelod til hende i fødselsdagsgave.

LÆS OGSÅ: Far vandt den store gevinst

Det er hun nok temmelig glad for i dag.

Det viste sig nemlig, at loddet gemte på den helst store gevinst.

- Jeg spiller aldrig Lotto, men min far køber et lod en gang imellem, og da det var min fødselsdag, tænkte han, at han lige så godt kunne købe to lodder og give mig det ene, fortæller den unge pige.

Rystede og svedte af nervøsitet

Dagen efter, da hun skrabede tallene på loddet, fik hun et chok.

- Jeg begyndte at ryste og svede af nervøsitet. Jeg kunne ikke tro, at det var virkeligt.

Fødselsdagspigen havde vundet intet mindre end 4 millioner dollars - altså godt 23 millioner kroner.

Naturligvis var faderen den første, hun ringede til.

LÆS OGSÅ: Mekaniker vandt milliard

- Han kunne ikke tro det. Han troede, jeg drillede ham. Da jeg sagde, jeg havde vundet, spurgte han, om det var 500 dollars, og jeg svarede: "Nej, 4 millioner dollars", fortæller Deisi til tv-programmet God Morning America i USA.

Fortsætter med at arbejde

Den nyslåede mangemillionær har ikke tænkt sig at klatte pengene væk. Og hun har heller ikke tænkt sig at stoppe på sit arbejde som tøjekspedient - for hun mener, det er sundt at have et arbejde.

LÆS OGSÅ: Enlig mor er verdens rigeste kvinde

- Jeg vil dele pengene med min far, så han kan købe et nyt hus til min mor, far og min søster. Jeg vil også bruge en del af pengene på at betale for en universitetsuddannelse, for jeg vil gerne være sygeplejerske og passe på babyer, lyder det fra den glade vinder.