Maria er bipolar: Min krop sagde stop

Som 14-årig blev Maria indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af angstanfald og psykoser. Efter mange års mobning og ensomhed sagde hendes krop fra.

Maria er bipolar og blev indlagt på psykiatrisk afdeling som 14-årig

Bump. Der lyder et brag, da Maria falder ned fra stolen. Hele hendes krop kramper, mens hun hiver efter vejret, og brystkassen bevæger sig hurtigt op og ned. Maria er blot 14 år og har fået et af sine mange angstanfald. Marias klassekammerater ser måbende til, mens Maria forsøger at orientere sig om, hvor hun er og komme på fødderne igen. Selv om hun har prøvet det mange gange før, bliver hun aldrig vant til, at alles øjne er rettet mod hende. På det tidspunkt er der ingen der ved, hvorfor Maria får sine anfald.

- Det var ubehageligt ikke at have kontrol over min krop, men bagefter fik jeg det bedre. Det føltes ligesom en ventil, der lukkede angsten og frygten ud af kroppen. Det var en lettelse, men samtidig var det også pinligt, fortæller den nu 19-årige Maria Kallipolitis.

Læs også: Julie blev udstødt som 7-årig, fordi mor var psykisk syg

Maria var på det tidspunkt en ung pige, der havde for få timer i døgnet til at opnå alt det, som hun havde sat sig for. Hun gik i 7. klasse og var aktiv i elevrådet, legepladspatruljen, sikkerhedsudvalget, skolepatruljen og meget ambitiøs om sine karakterer i skolen. Hun ville gøre det hele til perfektion. Maria følte sig som et supermenneske, var hurtigt tænkende og følte, at hun kunne klare alt i hele verden. Hun var aldrig træt. Lige indtil den dag, hvor kun ikke kunne klare presset længere.

Gennem hele sin skolegang var hun offer for kammeraternes mobning, hvor hun var vant til tilråb og den altomsluttende ensomhed. Hun følte sig udenfor og har skiftet skole flere gange for at slippe for mobberierne, men lige lidt hjalp det.

Syg af mobning 

Når Maria blev ramt af angstanfald, fik hun at vide, at hun troede, hun var klassens dronning, og bag hendes ryg hviskede de, at hun lød som en ged. Maria ville for alt i verden undgå at forstyrre klassen med sine angstanfald, for hun syntes, at det var ydmygende, men hendes krop kunne ikke kæmpe imod.

Maria var overbevist om, at hun ville få det bedre, hvis hun klarede sig godt i skolen og til de mange aktiviteter, hun var engageret i. Hun oplevede et konstant præstationspres, der udviklede sig til en manisk tilstand, som først blev opdaget lang tid efter.   

Maria gik flere aftener grædende i seng, og til sidst blev ensomheden så omsluttende, at den udviklede sig til en psykose, hvor hun havde svært ved at skelne mellem virkelighed, og hvad der var uvirkeligt. Maria begyndte at se en tåget hvid skikkelse, der var hendes fantasiven. Hun talte med fantasivennen, og nogle gange oplevede hun det så virkeligt, at hun kunne mærke en varm berøring. Hvis hun følte sig udenfor fællesskabet, holdt de i hånd.

- Til at begynde med hjalp det på min ensomhed, men med tiden skabte det kun flere problemer, for der var ingen, der forstod mig. Jeg ser mig selv som en stærk person, men til sidst fik jeg nok. Jeg knækkede sammen, siger Maria.

Inden Maria blev indlagt på psykiatrisk afdeling, var Maria plaget af omkring 18 angstanfald om dagen, der kunne vare i alt fra nogle minutter til en halv time. Til sidst var det så forstyrrende i undervisningen, at hun blev taget ud af sin klasse og fik eneundervisning på et depotrum.

- Det var hårdt at tænke på, at der ikke var plads til mig i klassen, selv om jeg altid har følt mig udenfor. Jeg føler, at jeg er gået glip af mange ting i mine ungdomsår, fordi min sygdom var så dominerende og fyldte alt, sukker Maria, der inderligt ville ønske, at noget havde grebet ind og hjulpet hende tidligere.

Til sidst var det ikke muligt at overse, at Maria havde det rigtig dårligt. Hun var psykotisk og drænet for energi. I december 2012 blev hun indlagt på Odense Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling som 14-årig, hvor hun var indlagt i næsten et halvt år.

Læs også: Min datter blev psykisk syg

Forpint og ambitiøs

”Maria er en ung forpint og ambitiøs pige” står der i den første vurdering fra hendes indlæggelse, som Maria stadig har gemt i sin skuffe. Hun kan huske, hvor nervøs hun var første gang, hun trådte ind ad døren på psykiatrisk afdeling, for hun vidste ikke, hvad der ventede hende eller hvem, der var indlagt. Maria forestillede sig det værste, men oplevelsen viste sig at være langt fra hendes forestillinger og fordomme.

Væggene var ikke klinisk hvide, men derimod prydet med billeder og hjemmelavet pynt. Hver eneste dør havde hver sin farve og bag den mosgrønne dør, havde Maria indrettet sig hjemligt med lyskæder, billeder og alle hendes ting. Det gav hende en tryghed at være indlagt, for hun fik den nødvendige hjælp, og hverdagen var struktureret, så hun ikke skulle forholde sig til en masse valg.

Indlæggelsen blev et vendepunkt for Maria, hvor hun for første gang oplevede at blive forstået. Maria behøvede ikke at tænke over, hvad andre tænkte, for på psykiatrisk afdeling var der en fælles forståelse for, hvad de hver især tumlede med.

- Nogle har det virkelig dårligt, når de bliver indlagt, men alligevel var der plads til at grine og have det sjovt. Vi havde en fælles sort humor, hvor vi lavede sjov med, hvornår vi blev løsladt, og på gåture, sagde vi, at vi blev luftet, fortæller Maria med et smil.

Læs også: Caroline er skizofren: Jeg er først og fremmest menneske

Nedbryde fordomme med bog

Under indlæggelsen fik Maria det bedre i de trygge rammer, men da hun blev udskrevet, blev hun ramt af mørke tanker, hvor hun ikke havde lyst til at være her mere. I den periode var hun eftertænksom, følsom og tænkte meget på, hvad andre tænkte om hende. De tydelige stemningsskift som Maria oplevede, hvor hun skiftede mellem maniske perioder med stor energi og depressive perioder med nedtrykthed, fik lægen til at stille diagnosen bipolar.

- Da jeg fik diagnosen bipolar var det skræmmende, men samtidig en lettelse, for så fik jeg en forklaring på min opførsel. Jeg blev bange for, hvad andre ville tænke. Jeg fik en diagnose, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med, siger Maria.

Maria følte, at hun var den eneste unge i hele verden med en bipolar lidelse. Hun savnede nogen, hun kunne relatere sig til, hvilket inspirerede Maria til selv at sætte fokus på psykisk sygdom hos unge. Under indlæggelsen begyndte hun at skrive, da det var hendes frirum. Bogen hjalp hende i en svær tid, hvor det var befriende at få hendes tanker ned på papir. Nu håber Maria, at bogen vil hjælpe andre.

Marias indlæggelse blev inspiration til hendes debutroman ”Himlens datter – Besat”, der handler om 16-årige Maja, der bliver indlagt på psykiatrisk afdeling. Bogen tager afsæt i Marias oplevelser med at være indlagt og have et sårbart sind. Derfor er det også muligt at drage paralleller til Marias erfaringer, selvom det foregår i et fantasy univers med engle og dæmoner, der symboliserer Marias tidligere psykoser.

Her kan du købe Maria bog >>

Pas på hinanden

I dag har Maria fundet ro og ser lyst på fremtiden. Hun er begyndt på en ny medicin, der holder hendes tilstand stabil. Efter sin sygdom har Maria erfaret, hvor vigtigt det er at passe på hinanden. Hun har lært, at alle kan blive ramt. Derfor opfordrer Maria til, at man ikke skal vende hovedet den anden vej, hvis nogen er kede af det. Hun vil nemlig ønske, at nogen var kommet og hjulpet hende, da hun var en sårbar 14-årig, der havde brug for hjælp.

Vi er nødt til at tage hånd om hinanden, for vi ved aldrig, hvem der kan blive ramt af en psykisk sygdom. I dag er jeg ikke berøringsangst overfor de svære emner i livet, da jeg er blevet mere robust efter alt det, jeg har været igennem, fortæller Maria.