Maria solgte hus og hjem for at få datteren helbredt for epilepsi

Da Marias 3 måneder gamle datter Luna blev ramt af alvorlig epilepsi, var behandlingen både dyr og besværlig. Men moderen nægtede at give op og fik samlet 650.000 kr. ind til operationer i USA.

Maria solgte hus og hjem for at få datteren helbredt for epilepsi

At Luna havde epilepsi viste sig som det berygtede lyn fra en klar himmel, da hun var omkring 3 måneder. Den lille piges mor, Maria Sambor, 39, var sikker på, at datteren var sund og rask, men pludselig kom anfaldet.

Maria husker øjeblikket tydeligt, og hun glemmer det aldrig.

– Det var en fredag eftermiddag, og solen varmede. Jeg sad lige så stille med Luna og beundrede hendes smukke ansigt. Jeg husker, at glæden over hende boblede inden i mig. Hun lå på mit bryst, da hun pludselig faldt over mod den ene side. Hun var helt væk, og jeg gik i panik. Min første tanke var, at hendes hjerte var holdt op med at slå, husker Maria Sambor.

På trods af panik og kaos i hovedet sansede hun at ringe efter en ambulance. Men det viste sig hurtigt, at der ikke var noget galt med spædbarnets hjerte. Lunas kollaps blev i stedet begyndelsen på en barsk hverdag, hvor den lille pige fik op til fem voldsomme epileptiske anfald om dagen.

Læs også: Isabella gik i stå som 5-årig: Sjælden epilepsi forhindrer hende i at sove

Solgte alt for datter med epilepsi

I 2005 fik Maria datteren Alissa, der i dag er 13 år, og i 2013 blev Luna født.

– Hun var en glad, frisk og livlig pige ved fødslen. Jeg tænkte ofte, at jeg havde været heldig at få to vidunderlige døtre, som ikke fejlede noget. Men virkeligheden skulle vise sig at være en anden, siger Maria.

Efter Lunas første anfald som ganske lille begyndte et langt og indviklet forløb med at finde ud af, hvad pigen fejlede, og hvordan behandlingen af hende skulle foregå. Det blev en kompliceret og udmarvende proces, og først efter et år lykkedes det i 2014 at få Lunas hjerne PET-scannet.

Frustreret fortæller Maria Sambor, at hun fik datteren undersøgt af flere forskellige neurologer, men at de alle henviste hende til andre.

Tiden gik, og Maria følte, at hun konstant løb ind i en blindgyde. Derfor besluttede den fortvivlede mor at undersøge muligheden for at få datteren undersøgt og eventuelt opereret i udlandet.

Maria solgte alt, hvad hun ejede og havde, inklusive sit hus, for at rejse penge til Lunas kostbare operationer i udlandet. Men det var umuligt for hende alene at skaffe penge nok. Derfor gik hun i medierne for at få hjælp. I løbet af kort tid blev der indsamlet 300.000 kroner fra folk fra nær og fjern, og efter nogle uger var beløbet nået op på 650.000 kr. Herefter var Maria i stand til at betale for at rejse til London, hvor hjernespecialister scannede Lunas hjerne.

Se også: Michelle lider af epilepsi: Nena gør mig tryg

Flyttede til Texas

Men de bedste og dygtigste specialister findes på et sygehus i Texas, USA, og her skulle Lunas operationer finde sted.

Maria flyttede sammen med sine to døtre til Texas og fik også job her.

I november 2014 gennemgik Luna sin første hjerneoperation. Den varede i otte timer, og den da 1½ år gamle pige fik det bedre, end hendes mor havde turdet drømme om.

– Jeg så hurtigt en positiv ændring samtidig med, at vi fik stillet flere indgreb i udsigt. I alt har Luna gennemgået fire operationer, og den sidste fandt sted i januar 2016. Hun er i dag helt fri for anfald. Det er i sig selv utroligt, når jeg tænker på, hvor hårdt ramt hun var. Hun får stadig medicin, men hvis hun ikke var blevet opereret i tide, ville hun stadig have befundet sig på babystadiet med smertelige, daglige anfald, siger Maria Sambor.

Læs også: 5-årig er dødeligt syg af epilepsi

Uden sprog

Det har været et langt og besværligt sygdomsforløb for mor og datter, og tilværelsen byder stadig på store udfordringer og problemer. Luna har lært at gå, blandt andet takket være en speciel skinne på det ene ben. Men hun har ikke noget sprog og er ikke i stand til at tale eller kommunikere med omverdenen. Til gengæld kan Maria glæde sig over de mange glade ansigtsudtryk, som datteren sender hende hele tiden.

– Luna har stadig meget at skulle lære. Men hendes dejlige smil varmer mit hjerte mere, end jeg er i stand til at forklare med ord. Hun har ikke noget ordforråd, men til gengæld laver hun lyde, der vidner om glæde og godt humør, fortæller Maria.

Maria skjuler ikke, at det har været et langt og smertefuldt forløb, som tappede hende for energi og overskud i hverdagen.

– Jeg ved ikke, om jeg vil have kræfter til at gøre det hele én gang til. Heldigvis vidste jeg ikke, hvad vi gik ind til og skulle igennem, dengang det hele startede. Det var en fordel, men det har ikke været nemt, siger hun.