Masho bor stadig på børnehjem

Lille Masho gik lige i hjerterne på danskerne, da dokumentarfilmen ”Adoptionens pris” for godt et år siden blev vist på TV 2. I filmen følger man den lille piges tragiske skæbne, fra hun sammen med sin lillebror, Roba, bliver bortadopteret af sine forældre i Etiopien, til hun til sidst ender på et børnehjem i Danmark, fordi hendes danske adoptivforældre ikke magter at tage sig af hende. Filmen vakte voldsom debat. I dag bor Masho, 9, fortsat på børnehjemmet.

Man kan kun håbe, at lille Mashos historie en dag ender lidt som eventyret om Askepot.

Lille Masho sidder i sengen i sin lyserøde trøje og kigger op på sin adoptivmor, Henriette Vedsegaard.

- Jeg sagde til dig, at du ikke skal ud til Nina og Erik (aflastningsfamilien, red.) mere.

- Ja.

- Men det skal du.

- Ja.

- Og du skal være der rigtig længe.

- Ja.

- Du skal være der i hvert fald to uger. Det er to fredage.

- Ja.

- Og når du har været der, så skal du ud til en ny familie og bo.

- Ja.

- Dem kender vi ikke endnu.

Du skal bo et andet sted

Masho sidder stille lidt og kigger op på Henriette. Så kigger hun ned.

LÆS OGSÅ: Jeg solgte min krop

- Og det er sådan her … du får ikke nogen ny mor, siger Henriette.

- Nej.

- Og du får heller ikke en ny far.

- Nej.

- Far og mig, vi er stadigvæk din mor og far.

- Ja.

- Og du kommer også på besøg her nogle gange.

- Ja.

- Vi synes ikke, det er gået så nemt her i familien.

- Nej.

- Nej. Vi synes ikke, det er sådan … Du har haft det svært her. Og vi har haft det svært. Så … Så vi synes, at du skal bo et andet sted.

Ikke nogen ny mor

Masho kigger tavst op på Henriette. Så kigger hun ned.

- Så …

- Jeg forstår det godt, mor.

- Hvad?

- Jeg forstår det godt.

Klip til Henriette, der sidder og holder om Masho, der græder, svøbt i en barnedyne.

- Du skal ikke have nogen ny mor.

- Nej, det skal jeg i hvert fald ikke.

- Nej, det skal du ikke. Det er slut med det.

- Nej, jeg har fået nok af at få ny mor.

- Ja, det har du.

Henriette stryger Masho over kinden, kysser hende på panden.

LÆS OGSÅ: Bubbers gaver til kræftramte børn

En "nitte"

Scenen fra dokumentarfilmen "Adoptionens pris" er så hjerteskærende, at det næsten ikke er til at holde ud. Filmen rullede over skærmen på TV 2 for lidt over et år siden og skabte straks en voldsom debat.

Danskerne var dybt berørte over den lille piges tragiske skæbne. Adoptivforældrene, Henriette og Gert fra Holbæk, blev lagt for had for den måde, de i filmen behandler Masho på og endte faktisk med at måtte gå under jorden for deres egen sikkerheds skyld.

Især Henriette, som på et tidspunkt i filmen kalder Masho for "en nitte", blev genstand for seernes vrede og frustration.

Tv-stationerne opsøgte Mahos biologiske forældre i Etiopien, som var dybt ulykkelige, og som følte sig snydt og bedraget af adoptionsbureauet.

LÆS OGSÅ: Justins adoptivmor sendte ham tilbage

Daværende socialminister, Karen Hækkerup, indkaldte til møde og kaldte Mashos situation for "grufuld".

Hun har det fint

Hovedpersonen selv, lille Masho, endte på et bosted for børn med omsorgssvigt og tilknytningsproblemer.

Og her bor hun fortsat.

Det skriver BT, som har fulgt op på sagen.

I en kortfattet besked til avisen, udtaler Henriette og Gert om Masho, som i dag er ni år, at "hun har det fint". Derudover ønsker de ikke at udtale sig.

Det vil dokumentarfilmens instruktør, Katrine Kjær, imidlertid gerne. Hun har stadig kontakt til Henriette og Gert og fortæller, at Masho efter omstændighederne har det godt på børnehjemmet.

- Så vidt vi ved, er der reelt ikke sket noget i Mashos situation i forhold til dér, hvor filmen ender, og det er kommunen og socialministeriet, der har ansvaret for det, siger Katrine Kjær til BT.

LÆS OGSÅ: Jeg valgte en ny mor

Ifølge avisen ser Masho kun Henriette og Gert og sin lillebror, Roba, der nu går i 2. klasse, hver anden weekend. Og hun har slet ikke kontakt til sine biologiske forældre.

En kompleks sag

Henne Mariager, som er børn- og ungechef i Holbæk Kommune, og dermed sidder med ansvaret for Mashos sag, siger:

- Masho har krav på, at vi ikke fortæller om hende. Derfor kan jeg kun sige, at hun efter omstændighederne har det godt, og at vi er forpligtet til at gøre alt, hvad vi kan, for hende. Det er en kompleks sag, og vi har hentet hjælp hos Viso (rådgivende afdeling under Socialstyrelsen, red.) og har hyret eksperter for at sikre, at vi får de bedste øjne på sagen.