Medicinen gjorde mig syg

I 20 år har lægerne givet Bente stærk medicin mod psykisk sygdom. Selv er hun ret sikker på, at medicinen har forværret hendes liv. Det har hun taget konsekvensen af. Hun er nu stoppet med pillerne.

- Da det var værst, gik jeg rundt i en konstant døs med sprukne læber. Jeg havde ikke overskud til noget, fortæller Bente om den årelange medicinske behandling. 

Jørgen Ploug

36-årig Bente Ida Jensen var desperat, da hun sad i spabadet på psykiatrisk hospital i Herning tilbage i 2012. Hun ville ikke dø, men hun ville have personalet til at tro, at hun ville begå selvmord. Derfor sad hun klar til at stikke hovedet under vand, så hun ville ligge livløs i det store kar, når personalet kom ind. 

LÆS OGSÅ: Du må ikke dø fra mig

- Det var jo langt ude. Men jeg var nødt til at gøre et eller andet for at blive hørt, fortæller Bente. 

20 års mareridt

Her fire år senere er Ude og Hjemme på besøg hos Bente i hendes rækkehus i Ikast. Hun sidder i sofaen og foran hende ligger 14 album med foto fra hendes barndom. Det var den lykkelige del af hendes liv. Ved siden af ligger en tyk stak A4-ark, der i mindste detalje dokumenterer hendes mareridt. Næsten 20 år med stærk nervemedicin og talrige diagnoser, der skulle vise sig ikke at holde stik.

- Jeg har reelt været forsøgsdyr i psykiatrien. Jeg har fået så skadelig medicin, at det i perioder har været ved at slå mig ihjel. Det er kommet så vidt, at jeg i dag simpelthen ikke tør blive ved. Derfor er jeg nu stoppet fuldstændig med at tage medicinen, lyder det fra Bente. 

LÆS OGSÅ: 13-årig gav mig sit nyfødte barn

Det er dog ikke først gang, at Bente forsøger at komme væk fra den massive medicinering med psykofarmaka, der næsten altid gav hende et sølle liv. Dengang hun lå i spabadet i Herning, var hun også stoppet. I løbet af to måneder var hun nedtrappet. Desværre ramte abstinenserne hende hårdt. Bente oplevede bl.a. andet, at hendes tanker nærmest frøs fast, så hun var ude af stand til at fuldføre en handling. Hun så også tredobbelt. Det værste var dog de meget påtrængende selvmordstanker. 

Havde abstinenser

- Det var så ekstremt smertefuldt at være i. Desværre kunne jeg ikke overbevise nogen om, at jeg var ramt af abstinenser. Lægerne mente, jeg var syg. De ville have, at jeg fortsatte med den medicin, der var ved ødelægge mit liv.  Det var derfor, jeg forsøgte at råbe lægerne op ved at opdigte et selvmordsforsøg, fortæller Bente. 

Læs hele historien, der udkommer i Ude og Hjemme onsdag den 1. juni 2016.