Mette fik sklerose, mens hun var gravid

Mettes mareridt begyndte, mens hun var i lykkelige omstændigheder. Hun forsøgte at bilde sig selv ind, at det ville forsvinde igen efter fødslen, men nej. Hendes lille søn var kun tre uger, da hun blev lam fra brystet og ned og fik sin første kørestol. Nu har Mette kæmpet sig op på benene igen, fået livsglæden tilbage og har accepteret sin sygdom.

37-årige Mette Østergaard Sexton fra Middelfart med børnene Grace

"Gud giver os kun de udfordringer, vi kan klare." Ordene har brændt sig ind i Mettes hukommelse. Hun lå på et neurologisk hospital i London, da hun mødte en troende irsk dame, som lod ordene falde.

- Hun havde mand og seks børn - og Multipel Sklerose, MS, ligesom jeg. Jeg er egentlig slet ikke troende, men de ord har jeg tænkt meget over, siger 37-årige Mette Østergaard Sexton fra Middelfart.

Hun var 32 år, mor til Grace på halvandet år og gravid i fjerde måned med sit andet barn, da maven begyndte at sove nedefra. Det forsvandt igen, men hun fik en irriterende og konstant sort plet for det ene øje. Dengang boede hun i England med sin familie.

LÆS OGSÅ: Skal jeg dø nu mor

De første symptomer

- Jeg tog til optikeren nede på hovedgaden. Han ville ikke tjekke det, men sendte mig til øjenlæge, fortæller Mette.

Hun fik at vide, at det ville gå væk af sig selv, men hun skulle til neurolog.

- Jeg havde virkelig ingen anelse om, hvorfor jeg skulle det, så jeg tog derind alene, siger hun.

Lægerne var så godt som sikre på, at Mette have Multipel sklerose, men de kunne først bekræfte det med en MR-scanning, når Mette havde født.

Frygt og fornægtelse

- Jeg var meget bange. Jeg googlede det, da jeg kom hjem. Det skal man ikke. Det var meget skæmmende. Min første tanke var, at min mand lige måtte beslutte, om han ville blive hos mig. Og jeg var bange for, at jeg kunne dø af det. Men det gør man så ikke, fortæller hun.

Andy blev også hos hende. Uden ham ville det have været svært, for under graviditeten fik Mette det værre og værre. Hun fik det ene anfald efter det andet, såkaldte attakker, og i slutningen af graviditeten kunne hun slet ikke gå.

- Jeg troede, det gik væk efter graviditeten. Eller håbede, siger Mette.

LÆS OGSÅ: Rejste sig fra kørestolen og gik

Mette blev lam

Sønnen Jesse blev taget ud to uger før tid, og Mette begyndte at amme ham. Men pludselig efter blot tre uger med sit nyfødte barn fik hun et voldsomt attak og blev lammet fra brystet og ned. Hun blev indlagt på neurolog-hospitalet, og hendes engelske mand Andy tog fri fra arbejde, så han kunne passe børnene.

- Han kom med Jesse hver dag. Så sad jeg med ham i armene i seks timer. Jeg kunne ikke andet, siger hun.

Hverdagen med sklerose

Mette fik det langsomt bedre, men hun måtte indse, at livet aldrig mere ville blive det samme. Jobbet som privat barnepige opgav hun at vende tilbage til. I stedet for var det hende, der havde brug for hjælp. Familien besluttede sig for at flytte til Danmark, så Mette kunne bo tæt på sine forældre, der er gået på pension.

- Jeg har det godt. Når hverdagen fungerer, så mærker vi ikke så meget til det. Men f.eks. i dag er jeg lidt stresset. Så vil benene måske ikke lige følge med, og jeg taber flere ting, forklarer Mette.

LÆS OGSÅ om Jeanette, der fik sklerose som 19-årig: De troede jeg var fuld

Hun bruger stok, når hun færdes udenfor. På længere ture bruger hun en sammenklappelig scooter, som har afløst kørestolen.

- Den har virkelig højnet min livskvalitet. Jeg brugte den i weekenden, hvor vi var i skoven, fortæller hun glad.

Mettes sygdom er i stilstand

Fremtidsudsigterne ved hun intet om. Hun kan ikke engang sammenligne sygdommen med andre med MS, for ingen har et ens forløb.

- Det går ikke ned ad bakke, men det går heller ikke fremad. Jeg får nogle små attak. De kommer, når man mindst venter dem, men det er som om, de er blevet mindre, og der er længere imellem dem, siger hun og håber det bedste.

- Min mand er helt fantastisk. Selvfølgelig gør det ondt på ham, og vi har begge været kede af det. Men hvis vi skal græde, forsøger vi at gøre det, når børnene er lagt i seng. De må gerne vide, se og græde, men de behøver ikke at se det hver gang, og de behøver ikke at vide alt. Vi arbejder hårdt på, at det ikke går ud over børnene, siger Mette.

LÆS OGSÅ: Lisa har hikket i flere år

Mette blogger sig gennem sygdommen

Jesse, som i dag er fem år, ved godt, at mor går med stok, fordi hendes hjerne ikke hører efter, hvad benene siger. Grace på syv år har besluttet sig for at blive læge.

- For dem er det her hverdag, og det er jeg på en måde glad for. De husker ikke andet, siger hun.

Selv om Mette ikke kan have et arbejde på normal vis, har hun alligevel et job. Hun er blevet blogger, hvor hun skriver om hverdagen med MS.

- Sådan en blog havde jeg selv brug for at læse, da jeg blev syg. Nu er det mit arbejde. Andre skal vide, at det ikke er helt sort, selv om man har MS, siger hun.

Læs Mettes blog her: http://blog.multipelsklerose.dk/