Mia smiler sig gennem smertehelvede

Det letteste for Mia ville være at blive liggende i sengen hele dagen og have ondt af sig selv. Men det gør hun ikke. Smerterne i ryggen er næsten uudholdelige for den 25-årige pige. Alligevell har hun valgt at leve et meningsfuldt liv. Sygdommen har har gjort hende stærk og glad for livet.

Blot 25 år gammel har hun så mange fysiske smerter og modgang i hverdagen, at det ville have knækket de fleste. En overgang var det så slemt, at Mia ikke engang kunne tåle et kærligt klem fra kæresten eller et knus fra en veninde.

Bider tænderne sammen

Men ukuelig optimisme, livsglæde og vilje til at få det bedste ud af enhver situation, bærer Mia igennem selv de sværeste øjeblikke. Når hun vågner om morgenen, og smerterne i ryggen er næsten uudholdelige, bider Mia tænderne sammen. Så sluger hun en håndfuld smertestillende piller, kæmper sig ud ad sengen og tager på arbejde.

- Jeg bryder mig ikke om, når folk har ondt af mig og siger, at det er synd for mig. Jeg kan ikke bruge medlidenhed og medynk til noget. Jeg har ondt, og jeg har dårlige dage, hvor jeg er ked af det og smider med ting. Men jeg har besluttet, at jeg også har ret til et meningsfuldt liv, siger Mia Blåbjerg Jensen fra Århus.

Læs også: Sådan undgår du rygsmerterSpændende udfordringer

Livet har mildt sagt ikke altid behandlet hende særlig pænt. Men midt i sit smertehelvede besluttede Mia, at hun vil have det bedste ud af tilværelsen med sjove oplevelser og spændende udfordringer. Hun elsker livet og drømmer om engang at stifte familie og få børn. Når den viljestærke pige sætter sig et mål, når hun det som regel.

To operationer i ryggen i 2010 og 2011 gik ikke som forventet. Lægerne lovede, at Mia ville komme til at spille håndbold igen inden et år. Men Mia kommer aldrig til at spille igen, og det har hun accepteret. Drømmen om at rejse jorden rundt med rygsæk bliver heller ikke til noget.

Kan ikke støvsuge

Helt enkle ting som at støvsuge, løfte tunge bæreposer eller at flytte en lænestol kan hun heller ikke klare. Men hvor andre ser begrænsninger, ser Mia muligheder. Det har sygdommen lært hende.

10 år gammel fik Mia ondt i ryggen, skuldrene og hovedet. Hun fik at vide, at det var vokseværk, og at smerterne ville forsvinde af sig selv med alderen. Efter studentereksamen i 2008 flyttede hun sammen med kæresten, Martin Haahr Larsen, 26, fra barndomsbyen Ansager til Århus. Hun arbejdede blandt andet som dekoratør og rengøringsassistent, mens smerterne tog til. I 2009 gik hun til læge og bad om hjælp. Hun blev scannet og fik konstateret en skæv og dårlig ryg, der med tiden ville gøre hende krumbøjet.

Indstillet til operation

Diagnosen lød på scheurmann kyfo scoliose, og lægerne indstillede hende til operation. Mia var skeptisk, men udsigten til at kunne spille håndbold igen var for fristende for Mia.

Læs også: Kim ville følge sin kone i døden

Men både operationen i 2010 og igen i maj 2011 gik ikke som forventet. Mia fik stivgjort ni ryghvirvler med to metalstænger og 16 skruer. Operationerne gjorde smerterne endnu værre. Der tilstødte komplikationer med arvæv, der voksede sammen med muskler og nerver i ryggen. Hun kunne skrige af smerter, hvis nogen blot rørte hende. Mias liv tog en helt ny drejning, og hun røg med egne ord helt ned i kulkælderen.

Fik topkarakterer

Mens Mia var indlagt efter den første operation i december 2010, var heldet endelig med hende. I et blad vandt hun en uddannelse som kosmetolog i Århus. Hun gennemførte med topkarakterer. I dag arbejder Mia med støtte fra revalideringen nogle timer hver dag i Magasin, hvor hun hjælper kunder med makeup og hudpleje. Nogle dage bliver det kun til et par timer, inden smerterne tvinger hende hjem.

Ikke med veninder i byen

- Det har været svært at acceptere, at jeg ikke længere kan det samme som mine veninder, f.eks. gå i byen eller dyrke sport. Men jeg gider ikke have ondt af mig selv. Sygdommen har lært mig meget om mig selv. På den måde har jeg vendt noget negativt til noget positivt. Det kan lyde paradoksalt, men jeg er i dag et mere positivt menneske, end før smerterne for alvor tog til. Problemer er ikke forhindringer, men derimod udfordringer. Jeg har valgt, at jeg vil have et godt liv, og det har jeg fået, siger Mia.