Michelle var verdens værste teenager

18-årige Michelle fra Nyborg har kæmpet hele sit liv. Som lille blev hun mobbet i årevis. Senere slog hun fra sig og blev en frygtet teenager med et voldsomt stofmisbrug. Men en dag fik hendes mor nok. Som 14-årig blev Michelle anbragt uden for hjemmet og måtte nu kæmpe en helt ny kamp.

Michelle og Annette er i dag forsonet som mor datter

Afmagten havde ramt Annette. Hun var blevet skubbet og slået af sin datter, og hun havde selv mistet besindelsen og banket løs på sin kun 14-årige pige.

Bagefter havde hun presset sin skrigende teenager ud af hoveddøren, og hun kunne nu høre, hvordan datteren frådende af raseri smadrede skohylderne udenfor. Men der var ingen anden udvej. Hendes datter var smidt ud. Lejligheden i Nyborg var ikke længere Michelles hjem.

Masser af stoffer

Ude og Hjemme har besøgt Annette og Michelle. Der er gået snart fem år siden den triste dag, hvor nu 39-årige Annette Ulriksen måtte erkende, at hun ikke havde værktøj nok i kassen til at håndtere sin datter. Tårerne fylder hurtigt øjnene, da hun mindes episoden. Smerten fra den tid er der stadig. Men hendes nu 18-årige datter er en helt anden.

LÆS OGSÅ: 8 gode råd til at tackle din teenager

Efter en lang og til tider voldsom rejse gennem livets benhårde realiteter har Michelle lukket døren til en ungdom med massevis af sprut, stoffer og stribevis af slagsmål. Et liv Michelle ikke er stolt over. Der er især én ting, hun for alvor fortryder.

- Jeg er ked af, at jeg slog min mor. Min mor har altid været god ved mig og kæmpet for mig. Hun har været der for mig, når det så allerværst ud. Det kan jeg se nu. Men dengang! Jeg var bare så langt ude på stoffer og fuldstændig ligeglad med alt og alle. Jeg gjorde, som det passede mig, lyder det fra Michelle.

Far rejste væk

Hun er nu i gang med en uddannelse som tjener på Hotel og Restaurantskolen i Randers. Hun har fundet en sød kæreste og det er flere år siden, hun har fyldt sig med stoffer. Michelles liv virker helt normalt, som hun står der smilende med sin mor i hånden.

Men Michelles barneliv har været alt andet end normalt. Allerede få måneder efter fødslen blev hendes mor og far skilt. Hendes far var fanget i et alvorligt stofmisbrug. Og Annette var nødt til at sige fra. Dog var det var først senere, at Michelles problemer for alvor viste sig. Skolestarten på Borgerskovskolen i Nyborg blev et helvede for Michelle. Annette mindes tiden med sørgmodighed.

Mærket af mobning

- Michelle blev mobbet meget. Allerede fra 1. klasse. Jeg forsøgte at stoppe det, men jeg var jo en ung mor og havde måske ikke styrke nok til at få de andre forældre til at forstå problemet. Det var virkelige synd for Michelle. Ofte græd hun, når hun skulle i skole, fortæller Annette.

LÆS OGSÅ: Forældre skal tro mere på sig selv

I tredje klasse var Michelle så mærket af mobningen, at Annette ikke så anden udvej end at flytte sit ulykkelige barn til en anden skole i Nyborg. Birkehovedskolen blev dog ikke meget bedre. Også her blev Michelle hurtigt de andre børns mobbeoffer. Da hun i sjette klasse blev flyttet til Skovparkskolen gentog mønstret sig. Oftest holdt hun sig for sig selv. Legekammerater var som dug i sommersolen. De forsvandt.

Indeni den lille bange pige voksede ensomheden men også et utæmmeligt raseri.

- Til sidst blev jeg godt nok ret voldelig, erkender Michelle, der blandt andet slog en af sine plageånder med en kost.

Stak af fra skolen

Michelle var nu ikke blot et mobbeoffer, hun var også et problembarn. Kun 12 år gammel begyndte hun at ryge cigaretter, og hun fik ældre venner, der var leveringsdygtige i både hash og hårde stoffer. Og der skulle gå ganske kort tid, inden hun grådigt benyttede sig af disse tilbud.

Den efterhånden desperate Annette kæmpede for at holde sin datter væk fra det dårlige selskab. Michelle blev derfor anbragt på Ringe Kost- og Realskole. Men det var som om, Michelle havde kurs direkte mod katastrofen. Efter halvanden måned på kostskolen i Ringe stak hun af. Og et ophold hos en ellers sød plejefamilie blev ikke meget bedre. Her skred hun efter 14 dage.

LÆS OGSÅ: De unge mødres vilde fortid: Sprut og stoffer var en trøst

I stedet knyttede hun sig nu stærkt til sine nye venner - ofte voksne mænd. Blokken på F. E. Cronesvej i Nyborg blev nærmest hendes hjem. Her var der altid fest og masser af stoffer. Og så gik det for alvor galt.

Ligeglad med sin mor

- Vi røg hash til daglig. Kokain og speed var også populært. Jeg tog alt, hvad jeg kunne få fat i. Syre, fantasy og rohypnole, fortæller Michelle.

Annette var ude af sig selv af fortvivlelse. Hun vidste så udmærket, hvad der forgik i lejlighederne på F. E. Cronesvej.

- Jeg forbød hende at tage derop. Men hun gjorde bare, som hun ville. Jeg kunne simpelthen ikke styre hende. Jeg kunne se, at hun ofte var påvirket. Og jeg ringede mange gange til politiet for at få hende hjem. Men hun stak af igen. Hun var fuldstændig ligeglad, om jeg så tiggede eller bad, fortæller Annette.

Ringede til politiet

For Annette var situationen alarmerende. Jævnligt ringede politiet. En gang havde de fundet Michelle i Nyborg, voldsomt påvirket sammen med en mand med et baseball-bat. Andre gange var teenagepigen kørt til sygehuset til udpumpning.

Ofte så politiet ikke anden udvej end at anbringe den unge teenager i detentionen, indtil hun blev hentet af Annette. Få dage efter var Michelle dog atter forsvundet ud i Nyborgs hårde narkomiljø.

Blev fjernet fra hjemmet

Men der - midt i lavpunktet - blev kursen ændret til det bedre. Hos Nyborg Kommune var man indstillet på at placere Michelle på en døgninstitution. Desværre insisterede kommunen på at anbringe Michelle på Opholdsstedet Sølyst lidt udenfor Nyborg - alt for tæt på vennerne.

LÆS OGSÅ: Narkoman som 15-årig

Det udviklede sig katastrofalt med en stadig mere voldsom Michelle, som blev forsøgt tøjlet med stadig flere magtanvendelser fra personalet. Efter et halvt år måtte Sølyst give op. Turen gik nu til Opholdsstedet Kanonen, hvor Michelle skulle bo sammen med fire andre unge i en afdeling syd for Randers. Lang væk fra Nyborg. Og her lykkedes det.

En ny chance

- Det ændrede alt for mig. Efter et halvt år, hvor jeg var helt umulig, faldt jeg til ro. Jeg kunne pludselig lide at gå i skole, og jeg deltog aktivt i det sociale liv på stedet. Jeg skylder personalet meget. De gjorde en forskel, og så brugte de ikke magt over for mig en eneste gang, siger Michelle, der også blev støttet med psykologhjælp.

For Annette var opholdet på Kanonen nærmest en åbenbaring.

- Jeg er så glad for, at det lykkedes at få hende væk fra Nyborg. Michelle fik en ny chance og jeg fik min datter tilbage.