Mie fik en fødselsdepression: Jeg kunne ikke holde mine børn ud

Mie havde født to gange før uden problemer, men da hun fik sit tredje barn, Mejse, kunne hun pludselig hverken holde sine børn eller sin mand ud. Hendes mor, Lone, måtte tage den kun en måned gamle Mejse til sig i tre uger, før Mie igen var i stand til at være mor på fuld tid.

Mie Adrian fra Holeby kiggede på sin nyfødte datter og tænkte fuld af skam: Hvorfor kan jeg ikke elske dig? Hvorfor kan jeg ikke engang lide dig?

Hun følte sig som den dårligste mor i verden. Og det var ikke kun Mejse, hun ikke kunne lide. Kæresten Torben og de store børn, Asda på 2 år og Hjalde på 4, kunne hun pludselig heller ikke holde ud.

Hun havde aldrig haft det sådan før, og hun var bange for, det aldrig ville holde op igen.

Fik fødselsdepression

Mie havde godt hørt om fødselsdepressioner, men hun troede først, det var hendes epilepsi, som påvirkede hendes humør. Hun havde ikke haft et epileptisk anfald, siden hun som 16-årig begyndte at tage sin medicin, men nu fornemmede hun, at der var noget helt galt.

Efter Mejses fødsel havde Mie ligget i sin seng og grædt hver dag. Hun magtede ikke sine børn og de daglige gøremål. Når Torben forsøgte at trøste Mie, fortalte hun ham ærligt om sine mørke følelser: At hun ikke længere kunne lide hverken ham eller børnene.

Han tog det pænt og mente, at Mie fejlede noget psykisk. Da Mejse var 3 uger, kørte Torben dem til distriktspsykiatrien Oringe i Mariager.

– Jeg var meget imod at tage de piller, psykiateren gav mig, men jeg gjorde det for mine børns skyld. Og pillerne hjalp. Jeg fik ro i kroppen og lidt overskud, fortæller 24-årige Mie, som er uddannet klinikassistent.

Læs også: Vuggedød: Baby kvalt i forældrenes seng

Politiet kom

Problemerne var begyndt allerede et par dage efter Mejses fødsel.

– Jeg kunne ikke sove, og jeg spiste ingenting. Jeg havde kvalme og græd hele tiden. Jeg følte mig simpelthen så frustreret og havde konstant spænding og uro i kroppen. Når børnene ville tæt på mig, skubbede jeg dem væk, fortæller Mie.

Hendes mor, Lone, havde set de første tegn på, at Mie havde det svært, allerede da Asda kom til verden to år tidligere. Asda var et svært barn som spæd. Hun skreg konstant og kastede sin mælk op i stråler.

Ifølge familiens praktiserende læge var der ikke noget galt med den lille pige. Akupunktur og zoneterapi fik heller ikke Asda til at slappe af. Det var først, da en ørelæge behandlede hende for en slem ørebetændelse, at det stoppede. Da var Asda 8 måneder. 

– Jeg tror, det startede min fødselsdepression. Da jeg fik Mejse, var alt godt. Men hun fik gulsot, og jeg tænkte: Åh nej, jeg orker ikke endnu et sygt barn. Jeg var simpelthen så bange for, at det hele skulle starte forfra, fortæller Mie.

Hun holdt kun sammen på sig selv takket være Torben. Han fik tre måneders orlov fra sit job som maskinarbejder. Det var ham, der tog sig af børnene, lavede mad og sørgede for, at Mie kom til en psykolog.

Læs også: Født alt for tidligt: Jeg troede, min datter var død

Elsker børnene

14 dage senere blev han imidlertid pludselig anholdt og varetægtsfængslet i en sag, som Mie ikke kendte noget til. Det var et kæmpe chok, og det kunne ikke ske på et værre tidspunkt. Mie var tæt på at give op. Hun overvejede at bede kommunen om at finde en plejefamilie til sine børn.

Det ville mormor Lone dog ikke høre tale om. Hun havde lige været igennem en knæoperation og gik med krykker. Men det var ingen hindring. Lone flyttede ind hos Mie og børnene og sov på sofaen.

– Når min datter har det sådan, er knæ og alt muligt andet ligegyldigt. Børnene skulle ikke i pleje. De skulle hellere hjem til mig og bo, siger 51-årige Lone Adrian, som arbejder som socialpædagog på et hjem for misbrugere.

Lone vidste, at Mie ikke var sig selv, og hun ville ikke høre på sin datter, når hun fablede om, at hun ikke elskede sine børn. Det vidste Lone jo, at hun gjorde.

– Jeg var lige så frustreret, som hun var. Jeg så jo, hvordan Mie fik det værre og værre, og så stod jeg der med en lille baby, som bare higede efter sin mors duft. Men min datter ville ikke holde hende, fortæller Lone.

I begyndelsen tog Lone sig af nyfødte Mejse om natten. Så kunne Mie i det mindste få sovet. Men den løsning var ikke holdbar, for Lones mand savnede hende hjemme. Derfor fik Lone lov at tage Mejse med sig hjem. Så besøgte Mie sin datter et par timer hver dag.

– Jeg kom kun, fordi jeg skulle. Jeg havde det meget bedre, når jeg ikke var der. Det var forfærdeligt. Jeg kunne ikke engang lide Mejses duft, fortæller Mie.

Læs også: Kevin gav tre andre livet

I dag kan hun sagtens selv høre, hvor forfærdeligt det lyder. Hendes følelser og humør vendte først, da Lone og hendes mand tog på ferie og derfor ikke kunne have Mejse længere. Mie var nødt til at tage sin datter hjem igen. Hun var meget bekymret for, hvordan det skulle gå.

Heldigvis bor Mie tæt på sin bedste veninde Christina, som også har børn. De to mødre så hinanden hver dag, og det var en stor støtte for Mie.

– Jeg fik det langsomt bedre, og jeg begyndte at synes, at Mejse egentlig var meget sød. Jeg blev glad, når jeg kiggede på hende. Da mor kom hjem fra ferien, sagde jeg, at de ikke behøvede at tage Mejse om natten længere, fortæller Mie, som i dag ikke tøver med at sige, at hun elsker Mejse.

Hun elsker også stadig sin kæreste, der fortsat sidder varetægtsfængslet i Nakskov. De to ser kun hinanden en time om ugen. Mie glæder sig til, at han forhåbentlig snart bliver løsladt.

Tilværelsen er dog langt fra en dans på roser i hjemmet i Holeby. Der er stadig dage, som ikke er gode. Livet som alenemor er drønhårdt, men Mie elsker sine tre børn, og mormor Lone står altid klar med en hjælpende hånd og en bred favn, hvis Mie har brug for en pause.

Læs også: Lægerne forventede, Stine og Janus ville dø: Kæmpede sig tilbage til livet