Min datter blev myrdet

Nathalie Johansen blev kun 20 år

Nathalie blev kun 20 år. Den 15. maj i fjor blev hun meldt savnet af sin kæreste. I 136 dage håbede Lillemor Johansen, at datteren ville give lyd fra sig. Så blev liget fundet, og kort efter tilstod kæresten mordet.

Mens ankesagen over sin datters morder stadig verserer, byder 41-årige Lillemor Johansen Ude og Hjemme indenfor i sit hjem i Allingsås, nord for Gøteborg i Sverige. Det er stadig ikke gået rigtig op for den enlige mor til tre, at hendes førstefødte er væk for altid.

Da liget af 20-årige Nathalie Johansen blev fundet af en landmand ved landsbyen Herrljunga den 27. september i fjor, havde Lillemor ventet længselsfuldt på et livstegn fra sin datter i 136 dage. Men med ét brast alt håb, og Lillemor befandt sig pludselig midt i alle forældres mareridt.

Kort efter ligfundet tilstod Nathalies kæreste Niklas Granberg, at han havde kvalt Nathalie under et skænderi i deres fælles lejlighed i Alingsås. En lejlighed, som Nathalie og Niklas var fl yttet sammen i kun 14 dage før Nathalies forsvinden. I dag, tre en halv måned efter, at Lillemor endelig fik vished for sin datters ulykkelige skæbne, og en måned efter, at den 21-årige morder blev idømt ni års fængsel, sidder Lillemor hjemme i huset og tænker på alt det, der med ét blev taget fra hende.

- Vi var meget tæt knyttet. Nathalie var jo en del ældre end sine søskende, så de første ni år voksede hun op som enebarn. De seneste år havde vi en stor fælles interesse for tøj og indretning. Hun var en dejlig pige. Vældig mild og glad og rar, fortæller Lillemor Johansen.

Læse om Nathalies skæbne og Lillemors kamp for strengere straffe for grov vold i Ude og Hjemme nr. 4