Onsdag d. 14. maj 2014 - af Louise Søgaard. Foto: Morten Mejnecke
Min datter faldt i døden
Som 20-årig mistede Jeanette sin datter, Lene. Lene blev kun 3 år og 7 måneder. Hun faldt ud af et vindue fra 2. sal og åndede ud i sin mors arme. Tragedien fik Jeanette til at dulme sin sorg med alkohol og stoffer.

Mest læste artikler på udeoghjemme.dk
![]() |
Den lille, gamle dreng Jespers store ønske gik i opfyldelse |
![]() |
Forældre druknede deres datter i sodavand |
![]() |
VIDEO: Kat fik ællinger |
Hun hørte sin datter Lene kalde. Jeanette stod i køkkenet og pakkede de varer, som de havde købt, ud. Det var en varm aften i august, og de var lige kommet hjem fra et besøg hos mormor.
Hun døde i mine arme
Jeanette lod altid vinduerne i lejligheden stå åbne, mens de var ude, for at lufte ordentligt ud. Hun havde ikke nået at lukke dem, da Lene kaldte igen.
-Hun havde lige været hos mig i køkkenet, og jeg troede, hun gik ind i stuen. Hun plejede aldrig at gå ind i mit soveværelse. Jeg kunne høre på hendes stemme, at der var noget helt galt, så jeg smed alt og løb.
Læs også: 13-årig pige gravede sig op fra sin egen grav
Lene var væk, og da jeg kiggede ned fra vinduet, lå hun dernede, fortæller 34-årige Jeanette Bindner fra Herfølge om den tragiske aften for 14 år siden.
Lene åndede ud i sin mors arme. Jeanette husker ikke, hvordan hun kom ned til hende. Hun husker, at hun løftede sin datter op i sin favn.
Dulmede sorgen med sprut og narko
På Hvidovre hospital kæmpede lægerne for den lille piges liv. Efter lang tid kom en læge ind til Lene. Hun kunne se i hans øjne, at Lene var død.
- Jeg fik lov at se hende. Jeg sad hos hende til klokken tolv, og jeg kom igen næste dag. Sammen med min moster badede jeg hende, gav hende tøj på. Jeg tog med hende til retsmedicinsk afdeling, hvor hun skulle obduceres, og jeg insisterede på selv at lægge hende i kisten. Jeg kunne ikke få mig selv til at gå fra hende, for jeg skulle aldrig se hende igen, fortæller Jeanette.
Læs også: Dødfødt baby vækket til live ved sin mors bryst
Jeanette brugte sine sidste kræfter på bisættelsen, derefter begyndte hun at drikke for at dulme sin sorg. Kort tid efter tog hun de første stoffer.
- En veninde spurgte mig: hvorfor tager du stoffer. Jeg svarede: Jeg har mistet mit barn, jeg har ikke noget at leve for, fortæller Jeanette.
Ønskede bare at dø
Fra og sprut gik Jeanette over til kokain og amfetamin. Hun var skæv hver dag, og familien begyndte at lægge mærke til hendes pludselig upassende opførsel. Til familiefester var Jeanette påvirket og ligeglad med alt og alle, mest sig selv.
- Jeg ønskede bare at dø.
Gravid igen
Efter tre år på stoffer, begyndte hun at blive flov over sig selv. Det var ikke sådan, hun var opdraget. Det var ikke hende at leve sådan.
Flere gange forsøgte hun at stoppe, men hver gang faldt hun i efter kort tid.
Læs også: At være brudepige reddede mit liv
Men tre dage før nytår, sad hun en aften med sine drukvenner i en ussel lejlighed et sted i en forstad til København, da en af veninderne sagde: Jeanette: Du er gravid!
De ord skulle vise sig at få enorm betydning for resten af Jeanettes liv.
Læs fortsættelsen af Jeanettes fantastiske historie her: Min datter gav mig livet tilbage