Min far er en ukendt donor

Jasmin Alsholm røg ud i en identitetskrise, da hendes forældre på hendes 30-års fødselsdag afslørede, at hun ikke deler gener med den far, hun er vokset op med. Tilliden forsvandt med sandheden, men Jasmin har valgt at tilgive.

Foto: Gregers Overvad

Hun var ikke længere sikker. Hvordan kunne de dog skjule det for hende i alle de år? Hun var 30 år og havde netop fået konstateret kræft i læben.

Farmoderen var død kort forinden af en aggressiv kræftsygdom, og det fik Jasmin til at frygte, at hun ville være arvelig disponeret. Hun ville testes, fortalte hun forældrene, da de fejrede hendes 30-års fødselsdag, og da var det, at de sagde, at hun ikke behøvede at frygte noget.

- Jeg blev chokeret, og tankerne fløj igennem hovedet på mig. Jeg kunne slet ikke fordøje det. Faktisk følte jeg, at min verden krakelerede, fortæller Jasmin Alsholm fra Borup på Sjælland.

Hun spurgte, hvorfor de ikke havde fortalt hende det, mens hun var barn, men deres svar forstod hun ikke.

- De ville ikke have, at andre skulle vide, at min far ikke var min rigtige far. Så ville han fremstå som en mand, der ikke kunne få børn, forklarer Jasmin. Men det gav ikke mening for hende, for resten af familien kendte til den rigtige historie.

I månederne efter valgte Jasmin at holde sig væk fra forældrene, hvilket de accepterede. Dels følte Jasmin, at hele hendes identitet var væk, dels havde hun svært ved at være sammen med forældrene, der ikke forstod hendes reaktion.

- Jeg opfattede det som om, at de negligerede mine følelser. De kunne ikke forstå, at jeg tog det på den måde. Men jeg synes på ingen måde, at jeg har overreageret, siger Jasmin.

Dennis Knudsen vælter sig i babytilbud

Sporet endte blindt
Hun fik et stort behov for at finde frem til sin rigtige far og eventuelle søskende. Derfor søgte hun om aktindsigt i sin mors journaler fra Rigshospitalet i håb om, at der ville stå en donorkode, der kunne lede hende frem til sin far.

- Det var ikke, fordi jeg havde et ønske om at få et forhold til en ny far. Den far, som jeg er vokset op sammen med vil jo altid være far for mig. Det er ham, der har skiftet mig som baby, og ham, der holdt mit hår, da jeg som teenager brækkede mig efter festerne. Det er ham, der altid har været der for mig, understreger hun.

Men ønsket om at finde frem til hendes sande gener gik ikke i opfyldelse. I brevet fra hospitalet stod der, at donoren var ukendt, og der var ingen koder, der kunne spore hende videre.

- Jeg var inderst inde forberedt på det, men blev alligevel skuffet og ked af det, fortæller Jasmin, der stadig ikke har besluttet, om hun vil tage næste skridt i jagten på sine rødder. Det, hun kan gøre, er at lægge en dna-profil ud på nettet, og håbe, at nogen søger på hende.

- Men selv om jeg leder, er det jo ikke sikkert, at eventuelle søskende har samme behov. Det skal jeg også tage højde for. Nogen ønsker jo ikke at blive opsøgt af ukendte familiemedlemmer.

Tilgiver mor og far
Jasmin har også valgt at tilgive sine forældre, at de har holdt det hemmeligt, at hun er donorbarn. Men det har været en svær proces.

- Tilliden til dem er helt klart ikke den samme som før. Jeg har svært ved at stole på dem, når de har kunnet holde sådan noget skjult for mig i alle de år. Men vi er sammen, og det er, som det plejer. Men det vil nok altid ligge i mit baghoved og rumstere, siger Jasmin, der er mor til Joshua på fem år. Hun har ikke tænkt sig at skjule over for sønnen, at hans morfar ikke er den rigtige.

- Det synes jeg, han skal vide - selvfølgelig på en udramatisk måde - præcis som jeg også skulle have haft det at vide, mener hun og håber, at politikerne på Christiansborg vil fjerne muligheden for at være anonym sæddonor.

- Forældre til donorbørn bør fortælle deres børn, hvordan det hænger sammen, så snart de er gamle nok til at forstå det. For det er så vigtigt at vide, hvor man er fra. Det er jo ens identitet, det drejer sig om, siger Jasmin. Jasmins forældre har ikke ønsket at medvirke i artiklen.