Min mand blev morder

Nannas verden brød sammen, da hun forstod, at den mand, hun elskede og stolede på, også var den person, politiet mistænkte for et modbydeligt rovmord. Hendes mand er nu idømt 14 år i fængsel, og Nanna forsøger at få et normalt liv igen med sin lille søn.

Foto: Alex Tran

Den 14. januar 2009, kl. 23.45: I tofamilieshuset i Nakskov ligger den 21-årige Nanna Nielsen og hendes mand, den 25-årige Peter Nielsen, og er lige ved at falde i søvn.
For få minutter siden har Nanna kigget til sin lille søn, toårige Noah, der sover godt og trygt i sin barneseng tæt på forældrene.

Rædselsnatten
Lige nu er det eneste lys i soveværelset månelyset.
Nanna har puttet sig trygt i sin elskedes arme, da hun med et sæt vågner ved blåt blinkende lys i loftet.

Fra plænen foran huset høres stemmer og gøen fra hunde.
Nanna kigger ud ad vinduet og ser, at hendes hjem er omringet af kampklædt politi.

Læs også: Hvem slog min datter ihjel

Hun får et glimt af en maskinpistol og hører den skarpe lyd fra en megafon skære gennem natten.
Med en grædende Noah på sine arme ser hun minutter senere Peter blive lagt i håndjern. Rædselsnatten er begyndt.

Mistede mand, bror og søn
I løbet af de næste timer går det op for Nanna, at både hendes mand og hendes lillebror er eftersøgt i en bestialsk drabssag.
Lillebroderen, den kun 16 år gamle Nicolai Aalmann Mortensen, bliver anholdt næste dag.

Næsten samtidig får Nanna den besked, der fuldender det seneste døgns mareridt: På grund af de voldsomme omstændighederne omkring drabssagen og på grund af en tidligere fødselsdepression tror kommunen ikke, hun er stærk nok til at være mor for Noah.

Drengen skal fjernes.
På 24 timer har den unge kvinde mistet alle dem, hun elsker højest.

Jeg valgte at kæmpe
I dag - næsten halvandet år senere - husker Nana stadig tilbage på de dramatiske begivenheder med blødende hjerte.

- I de dage gik det jo op for mig, at både Peter og Nicolaj var indblandet i et forfærdeligt drab. Ikke bare havde de været med til at udføre en gerning, som jeg afskyede, de havde også sat sig selv i en position, hvor jeg skulle undvære dem i årevis. Og for Noah var det selvfølgelig forfærdeligt, at hans far pludselig blev revet ud af hans liv, siger Nanna, der allerede et halvt år efter de dramatiske begivenheder fik sin søn hjem igen.

- Jeg så i øjnene, at jeg ikke kunne leve uden Noah, så jeg hyrede en advokat, som efter en sej kamp fik myndighederne til at indse, at jeg godt kunne tage hånd om mit barn. Det var som om, at jeg efter en periode, hvor jeg bare var ked af det og langt ned nede, besluttede mig for at rejse mig op og se i realiteterne i øjnene. Ikke mindst for at give Noah et godt liv, siger Nanna.

Læs også: Min søn blev morder.

Dømt for min mands handlinger
Kort tid efter drabet valgte hun at flytte fra Nakskov.
- Jeg fik nok af folks fordømmelser. Det er ubehageligt, når du står i en kø eller kommer gående på gaden at høre folk snakke om dig.

Jeg blev omtalt som "morderens kone" eller hende, der var sammen med "ham den forfærdelige morder".
Ingen kiggede mig i øjnene eller konfronterede mig med deres viden - det foregik altid bag min ryg, og til sidst havde jeg fået nok.
Jeg blev dømt på min mands handlinger.

En ny start
Så jeg valgte at starte på en frisk, og det blev altså her i Maribo, hvor det går meget bedre, fortæller Nanna, der i dag bor i en dejlig lejlighed i Maribo på Lolland.
Her er hun gået i gang med at uddanne sig og drømmer om med tiden at blive pædagog.

Selv om Noah i disse minutter leger lystigt på stuegulvet, så er der også dage, hvor han bare er dybt ulykkelig.
- Han er fuldt bevidst om, at hans far sidder i fængsel. Og nogle dage savner han ham bare så forfærdeligt meget og fortæller mig, at "nu skal far altså komme hjem".

På den anden side vil han ikke med ind at besøge Peter i fængslet. Han er nemlig også utrolig skuffet over, at hans far på den måde forsvandt ud af hans liv, siger Nanna, der har bestemt sig for at give Peter endnu en chance.

Læs også: Jeg elskede en morder.

Giver ham en chance til
- Jeg kan aldrig tilgive ham, at han gjorde det, han gjorde, og dermed forsvandt ud af vores liv på den måde. Men jeg vil give Peter en chance mere, for han er mit livs kærlighed, og det hverken kan eller vil jeg løbe fra.

Jeg elsker ham virkelig højt og tænker på ham hver dag. Umiddelbart efter jeg havde født Noah, fik jeg en fødselsdepression og ville ikke have noget med min lille dreng at gøre. I den svære tid var det alene Peter, der tog sig af Noah og viste sig som den gode og kærlige far, jeg ved, han er, siger Nanna, der også er fast besluttet på at forøge hendes og Peters familie, mens han sidder bag tremmer.

- Hvis Peter gennemfører de ting, der er sat i værk for ham, mens han er i fængsel, kan han være ude om cirka otte år. Så har vi stadig tid til at få et godt, langt liv sammen som en familie. Og vi vil have mange børn. Noah skal have mange søskende, siger Nanna med et stort smil.