Min mor vil ikke kendes ved mig

Da Rikke er 11 år, får hendes far den fulde forældremyndighed over hende, fordi hendes mors hjem var utrygt på grund af en skidt kæreste. Den beslutning resulterer i en årelang kamp for Rikke om at blive accepteret af sin mor.

- Hej Mor.
20-årige Rikke smiler forsigtigt til den mor, som hun ikke har set i to år. Hun har i lang tid gruet for denne dag, hvor de skal fejre oldemors fødselsdag og gense hinanden. Men da en bekendt kommer dem i møde, forsvinder det spinkle håb om genforening.

- Er det din datter? Rikke betragter sin mor, der vender hovedet bort.
- Nej, det er det ikke.
- Jeg var fuldstændig mundlam, da hun sagde det. For selv om hun ikke kan lide mig, er jeg jo stadig hendes datter, fortæller den nu 22-årige Rikke Skov med frustrationen og sorgen malet i ansigtet.

LÆS OGSÅ: Katherina fra De unge mødre får kontakt til sin søn

Rikkes forældre gik fra hinanden, før hun blev født. Bopælen blev delt mellem far og mor, men når Rikke skulle pakke sine ting og være en uge hos mor, begyndte nervøsiteten og angsten at melde sig.

- En dag, da jeg var kommet hjem fra en udflugt, så jeg min mor blive skubbet ned i sengen af sin kæreste, der råbte. Jeg kan huske, at jeg havde følelsen af at være sømmet fast til gulvet. Jeg kunne slet ikke røre mig, forklarer Rikke, der beskriver moderens opdragelse som kæft, trit og retning.

- Hvis jeg græd over noget, fik jeg at vide, at jeg skulle stoppe med det pjat. Så jeg lod ofte være med at græde, selv om jeg havde lyst til det.

Flytter hen til far
Rikke begyndte langsomt at lufte over for sin far, om hun ikke kunne bo hos ham permanent. De første par gange blev det ikke taget alvorligt, men da Rikke en dag for alvor åbnede op for sine oplevelser og følelser, besluttede hendes far at søge den fulde forældremyndighed.

Under retssagen begyndte den ellers så glade og udadvendte Rikke at trække sig ind i sig selv. Hånden kom sjældent op i timerne, og når hun gik hjem fra skole, var det ofte uden at have snakket med en eneste af sine klassekammerater i løbet af dagen.

Rikkes far fik tildelt forældremyndigheden. Rikke fik dermed et stabilt og trygt hjem. Men de manglende telefonopkald telefonopkald og den manglende tilstedeværelse af moderen gik hende på.
- Jeg håbede jo, at min mor og jeg kunne få et bedre forhold, hvis vi var lidt væk fra hinanden. Men sådan blev det desværre ikke, forklarer Rikke.

LÆS OGSÅ: Theresa valgte en ny mor

Det følgende år hørte Rikke ikke et ord fra sin mor. Men en dag gav faren hende et brev, som moren havde sendt kort tid efter retssagens afslutning.

- Det var et slags afskedsbrev. Min mor skrev, at hun håbede, at vi kunne ses igen, når jeg blev voksen og havde fået min egen lejlighed. Men at jeg indtil da måtte have det godt. Jeg forstod ikke, hvorfor vi ikke kunne se hinanden, for jeg elskede hende jo stadigvæk, forklarer Rikke, der på det tidspunkt var 14 år.

- Senere skrev hun, at jeg skulle opgive mit efternavn. Hun mente ikke, at jeg havde nogle af hendes karaktertræk. En anden gang skrev hun, at jeg skulle levere nogle ting tilbage, som hun havde købt til mig. Jeg fik aldrig at vide hvorfor.

Har ikke mistet håbet
Måske har hun følt sig valgt fra, da jeg valgte at bo hos min far. Men jeg ved det jo ikke, forklarer Rikke, der stadig ikke har mistet håbet om en dag at kunne grine og bare være sammen med sin mor.

- Når jeg en dag får børn, vil jeg så gerne have, at de får en mormor, de kan blive forkælet af. Måske kan jeg også få et godt forhold til hende. Nok ikke lige nu, men bare på et tidspunkt i fremtiden, siger hun.