Min smukke familie

Silas Holst trives allerbedst, når han har sin familie omkring sig. Det havde han i fredags, da både lille Maggie My og Louise var med i kulissen.


-Jeg elsker at have min familie omkring mig. Derfor er Maggie My og Louise med til Vild med Dans, så ofte det kan lade sig gøre, siger Silas Holst.

LÆS OGSÅ: Derfor græd Anne Laxholm

Og ikke nok med det. Silas mor, Lene, plejer også at være til stede. Og Silas mand, Johannes Nymark, er jo med hver gang. Den eneste, der mangler er Silas hund Batman, der som regel må blive hjemme.

I fredags var Lene, Louise og Maggie My med i kulissen. De sad ikke på tilskuerpladserne, men man fik da et glimt af Silas familie, når de voksne beundrede lille Maggie My, der det meste af tiden lå i sin barnevogn ovre ved garderoben.

Johannes 33 - Silas 28

Nu er der ingen, der ved, om det er familien, der gør at Silas - og for den sags skyld Johannes - klarer sig så flot i årets dansekonkurrence.

Indtil videre er Silas og hans partner, Sara Maria Franch-Mærkedahl, samt Johannes og hans dansepartner, Claudia Rix, blevet henholdsvis nummer 1 og nummer 2.

LÆS OGSÅ: Sofie savner sin mor hver dag

Sidste gang lykkedes det igen for Johannes at vinde over Silas, når det gælder point fra dommerne. Flotte 33 point blev det til for aftenens Jive, mens Silas og Sara Maria fik 28 for deres wienervals.

Men Silas er også dybt optaget af sin familie, når han er hjemme. Det fremgår med al tydelighed af hans side på Instagram, hvor der er mange billeder af især Silas datter, Maggie My.






Min favorit-pige, skriver Silas om dette billede på Instagram.




Godnat herfra...En lang dag med mad, søvn, ren ble og ...Mad...søvn og ren ble og ...mad...
Ja, det er åbenbart et anstrengende liv, lyder den søde kommentar fra Silas til dette søde billede af Maggie My.













Har du set, at du lige nu kan spare 40 % på massevis af varer i Ude og Hjemmes webshop?