Mistede sin bror og fandt kærligheden

Drillerier og kærlige slag var en stor del af Louise og Troels' barndom. Men da deres mor døde, da Louise var ni år, blev de to søskende tætte. De talte om alt mellem himmel og jord, indtil den dag, hvor Louise fik en opringning, der ændrede alt.

Foto: Gregers Overvad

Displayet med "far" lyser op på Louises mobiltelefon, men da hun svarer telefonen, kan hun høre, at der er noget galt.

- Troels er kørt galt, siger hendes fars stemme. Louise ånder lettet op, for det er ikke første gang, at hendes bror er endt i grøften. Men stilheden i den anden ende er larmende, og da hun hører den dybe vejrtrækning i den anden, ved hun, at det er kritisk.

- Troels er død! siger hendes far med grådkvalt stemme. De tre ord vil ikke synke ind, for hun har jo næsten lige set ham. Men da realiteterne går op for hende, bryder hun sammen på gulvet hos veninden.

Hun kører til hospitalet i Sønderborg, og mens hun går ned ad de lange, hvide gange, kører tankerne rundt. Hun har fået at vide, at broderens ven, der også var i bilen, er indlagt og stadig er i live, så hun håber inderligt, at de har taget fejl af Troels og vennen.

Men da lægen åbner døren ind til et rum, bliver de sidste håb knust. På bordet ligger den højtelskede storebror, som har fået hende til at grine, så tårerne trillede ned ad kinderne på hende, ham der altid var der, når hun havde brug for det. Men da hun ser ham, så ved hun godt, at de lykkelige stunder nu er fortid.

Se video: Christina Chaneé og Rushy Rashid om deres sorg

Mistede livsglæden
Få dage efter ligger Troels i kapellet. Louise sætter sig alene ved siden af kisten og siger alle de ting, hun ikke nåede, mens han var i live.

- Jeg fortalte, hvor stolt jeg var af ham, og hvor meget jeg elskede ham. Han tog mig altid under sine vinger efter vores mor døde, og det vidste jeg var slut nu.


Louise sammen med sin storebror Troels.
Hun er her ca. 16 år og han ca. 19 år.

Politiets undersøgelser viser senere, at Troels kørte 140 i stedet for de tilladte 80 kilometer i timen, hvilket til sidst resulterede i, at han kørte ud over en skrænt. Den 21-årige mand blev kastet 25 meter væk fra bilen, og selv om ambulancefolkene fik genoplivet ham på stedet, døde han i ambulancen på vej til hospitalet den 12. februar 2008.

Den efterfølgende tid trækker Louise sig ind i sig selv. Hun ligger ofte under dynen og har skærmet resten af verden af.

- Jeg kunne ikke se, hvorfor jeg skulle stå op. Jeg havde ingen livsgnist tilbage, for hvorfor skulle jeg holde af nogen, når de alligevel forlod mig, forklarer Louise fra hjemmet i Nordborg på Als. Men storebroderens venner og enkelte veninder vil ikke lade den knuste lillesøster isolere sig. Langsomt bliver Louise trukket op til overfladen. Men når hun bevægede sig uden for døren, må hun flere gange høre kommentarer om den elskede storebror.

Læs om, hvordan du kan hjælpe dit barn, hvis du har fået stillet en alvorlig diagnose

Fandt kærlighed midt i sorgen
- Jeg har flere gange fået kommentarer om, at han selv var ude om det. Jeg ved godt, at det var forkert, det han gjorde, men det var jo min døde storebror, de snakkede om, fortæller Louise, der trods venner og families gode intensioner ikke kan klare dagligdagen længere.

Hun overvejer at tage sit eget liv og ender på psykiatrisk afdeling, hvor hun får bearbejdet de traumer, der fulgte med moderens og storebroderens død.

- Jeg kan huske, at jeg vågnede en dag og følte, at jeg havde det godt. Det var en helt mærkelig fornemmelse, fordi jeg i så lang tid ikke havde set nogen grund til at leve.

Samtidig begynder følelserne at blomstre for Troels' ven, Brian, der har været ved hendes side siden ulykken.

- Vi gik igennem sorgen sammen, og selv om han også var ked af det, formåede han at trøste mig, når jeg var allerlængst nede. Jeg er simpelthen så imponeret over, hvor god han har været til at tackle mig, for jeg har virkelig været strid.

Selv om sorgen stadig trækker smertefulde spor over ansigtet på den nu 22-årige pige, har det også betydet, at hun i dag ser anderledes på sine nærmeste og sit eget liv.

- Jeg har fået et rigtig godt forhold til mig far, og jeg sørger for at fortælle folk, at jeg holder af dem. Jeg vil ikke risikere, at de en dag ikke er der mere, uden at jeg har fået fortalt det, forklarer Louise.

Læs om Kurt Thyboe, som oplevede sit livs største sorg, da hans 14-årige søn døde i hans arme som følge af et astmaanfald