Mit barns far var hemmelig politiagent

Bob Robinson, som han kaldte sig, var hendes livs første kærlighed. Charlotte var 22 og han 31. De mødtes i en dyreaktivistgruppe i London i 1984, forelskede sig og fik et år senere en lille søn. Men pludselig en dag forsvandt Bob. Først 24 år senere, den 14. juni 2012, kom sandheden frem. I virkeligheden havde Bob været en hemmelig politiagent ved navn Robert Lambert. Han, som havde både kone og børn, havde til opgave at infiltrere og overvåge Charlotte og hendes gruppe. Nu har Charlotte fået 4 millioner kroner i erstatning fra politiet.

Bob Robinsen var i virkeligheden en hemmelig politiagent ved navn Robert Lambert. Her er han fotografeter i 1980\'erne.


Torsdag den 14. juni for to år siden blev den dag, Charlottes liv faldt fra hinanden. Hendes fortid, hele hendes historie, blev simpelthen trukket væk under hende. Alt det, hun havde bygget sit liv på, viste sig at være løgn.

Den sommereftermiddag i 2012, da Charlotte kom hjem fra arbejde, satte hun sig i haven med en kop kaffe og avisen Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Dorthe Kollo valgte sit ufødte barn fra

- Da jeg bladrede avisen igennem, så jeg et billede af Bob Robinson i 1980'erne - det var min Bob, min søns far. Jeg havde ikke hørt noget som helst fra ham i omkring 24 år, og pludselig var hans ansigt dér. Jeg fik et chok. Jeg havde det som om, jeg slet ikke kunne få luft, og jeg begyndte at ryste, fortæller Charlotte til den engelske avis The Guardian.

Foregav at være forelsket

Charlotte er blandt en stribe kvinder, som har lagt sag an mod politiet i England, efter det er kommet frem, at de i 1980'erne blev infiltreret af hemmelige politiagenter. De hemmelige agenter, har det vist sig, foregav at forelske sig i kvinderne og indledte seksuelle forhold med dem - alt sammen for i virkeligheden at spionere mod dem og overvåge de politiske grupper, de var en del af.

Charlottes eksempel er nok det groveste. For i løbet af de år, "Bob Robinson" foregav at være hendes kæreste, gjorde han hende sågar gravid. De fik en søn sammen - og Bob var endda med til fødslen.

Havde kone og børn derhjemme

Men Bobs navn var faktisk Robert Lambert, og han var ansat i en særlig overvågningsenhed i Scotland Yard. Og når han ca. en gang om ugen forlod Charlotte og sin nyfødte søn i London og forklarede, at han skulle besøge sin demente far i Cumbria, kørte han i virkeligheden hjem til sin rigtige kone og to børn i Herefordshire.

LÆS OGSÅ: Hjernedød mor holdt i live for at redde ufødt baby

- Hele ens forandring fra at gå fra at være en pige til at blive en kvinde, din første kærlighed, din første graviditet, den første fødsel, at blive mor, folk har alle de minder. Men mine er ødelagt. Jeg har dem ikke, og fundamentet er bygget i sand. Det er ikke ægte. Intet i de seneste 30 år af mit liv har været ægte, forklarer Charlotte, som har udtalt sig til flere forskellige britiske medier, men som ikke ønsker at få sit fulde og rigtige navn frem.

Aldrig haft en kæreste

Charlotte var kun 22 og en del af en dyreaktivistgruppe i London, da hun i 1984 mødte den langhårede, venstreorienterede 31-årige mand, der præsenterede sig som Bob Robinson, til en demonstration i det østlige London.

- Han fortalte mig, at han var gartner. Det var som om, at uanset hvor jeg var, så dukkede han op. Han drillede mig også og sagde, at jeg ikke var dedikeret nok i det politiske, forklarer Charlotte, som aldrig før havde haft en rigtig kæreste.

Det fik hun hurtigt - i løbet af et par måneder var hun og Bob et par, som alle i miljøet omkring dyreaktivisterne i London kendte.

LÆS OGSÅ: HVorfor kommer far aldrig hjem

Med til fødslen

Hurtigt blev Charlotte gravid, og i efteråret 1985, stod han ved hendes side på hospitalet, da deres lille søn kom til verden.

- Jeg ved ikke, om han blev betalt overtidsbetaling for at være med mig under den 14 timers fødsel, hvor vi fik vores søn. Jeg føler mig misbrugt. Jeg troede, han så sit første barn blive født den dag. Han var hos mig gennem hele forløbet, noget der er meget intimt mellem en mand og hans kvinde. At se din kone, din kæreste, din partner føde dit barn er så intimt. Og alt det delte jeg bare med et spøgelse, med en, som så bare forsvandt, lyder det bittert fra Charlotte.

- Efter 14 en halv time med epiduralblokade og det hele var jeg så træt. Han kom ned til mig og fortalte, at han havde holdt vores søn, og at jeg endnu ikke var stærk nok til at se ham. Han var 36 timer, før jeg fik lov at se ham og holde ham, men Bob var hos ham i al den tid, fortsætter hun.

Indledte ny affære

Dengang tænkte Charlotte, at Bob var en fantastisk far. Men i dag kan hun ikke lade være med at spekulere på, hvor mange intime detaljer, han efterfølgende rapporterede tilbage til sine overordnede i politiet.

Fordi de ikke var gift, skulle de begge møde op på et offentligt kontor og registrere sig som barnets forældre. Men hver gang, de skulle afsted, havde Bob en undskyldning for, at han desværre alligevel ikke kunne nå det.

LÆS OGSÅ: Afslører svigersøn som datterens morder

Derfor registrerede Charlotte sønnen alene under sit eget navn.

Efter et par år var det som om, Bob mistede interessen for Charlotte. Han brokkede sig over, at hun ikke længere havde lyst til sex, og i maj 1987 indledte han en affære med en 24-årig kvinde i aktivistmiljøet ved navn Karen.

Havde løst opgaven

I dag kan Charlotte se, at manøvren i virkeligheden var planlagt ned til mindste detalje.

- I bagklogskabens lys er det klart, at han orkestrerede vores forholds sammenbrud, siger hun til avisen The Guardian.

Sagen var nemlig den, at Bob havde planer om at trække sig ud og forsvinde. Han havde løst sin overvågningsopgave og skulle videre i sin karriere. Men han havde brug for en troværdig historie. Og nu havde han pludselig to kvinder, han kunne manipulere til at tro på hans forklaringer.

Lige så stille begyndte Bob at sprede et rygte om, at politiet var i hælene på ham, og at han måske ville blive nødsaget til at rejse til udlandet og gå under jorden.

Poststemplet i Spanien

I slutningen af 1988 diskuterede han længe med både Charlotte og Karen, hvad han dog skulle stille op.

- Mit hjerte blev knust, da han rejste. Jeg kunne slet ikke begribe, at det var slut, for vi elskede jo hinanden så højt. Jeg ønskede bare at rejse med ham, fortæller Karen, som i begyndelsen af 1989 modtog et brev fra Bob, poststemplet i Valencia i Spanien.

LÆS OGSÅ: NU tvinges hun væk fra far

Bob skrev, at han sandsynligvis aldrig ville kunne vende hjem til England, og så luftede han muligheden for, at hun en dag kunne flytte til Spanien sammen med ham.

Han sendte et lignende brev til Charlotte.

- Han lovede mig, at han aldrig ville kunne forlade sin søn, og at så snart det var sikkert, ville han sørge for, at vores søn og jeg kunne komme til Spanien og se ham, fortæller hun.

Aldrig eksisteret

Det var det sidste, de to kvinder hørte fra Bob Robinson. Fra da af forsvandt han simpelthen fra jordens overflade.

Charlotte gjorde ellers, hvad hun kunne for at opspore ham. Efter noget tid indledte hun et forhold til en anden mand, som overtog far-rollen overfor hendes søn. Men kærligheden var kortvarig. Efter fem år, døde manden, og Charlottes nu 8-årige søn havde altså oplevet at miste hele to fædre.

Desperat henvendte Charlotte sig hos myndighederne for at opspore Bob, men det viste sig umuligt. Der fandtes simpelthen ingen offentlige papirer på Bob Robinson. Det var som om, han aldrig havde eksisteret.

LÆS OGSÅ: Forældreløs piges idol viste sig at være hendes søster

I virkeligheden opholdt han sig stadig i England - kun nogle få kilometer fra Charlottes hjem - i Scotland Yards hovedkvarter. Han, som nu brugte sit rigtige navn, Robert Lambert, var efter endt opgave blevet forfremmet og ledede nu afdelingen for hemmelige politiagenter.

Afsløret af gammel aktivist

I 2007 forlod han imidlertid politiet for at forfølge en akademisk karriere på St. Andrews og Exeter universiteterne.

Og det var i den forbindelse, at hans gamle under-cover identitet blev afsløret. Under en forelæsning den 19. september 2011 blev den nu midaldrende og nydelige professor genkendt af en af de gamle aktivister, som skyndte sig videre til medierne.

Sådan gik det til, at Charlotte den efterfølgende sommer pludselig kunne læse om sin søns forsvundne far i avisen.

Dagen efter besluttede hun sig for at opsøge ham.

- Jeg ringede til universitetet, hvor han arbejdede, og blev stillet om til en dame på hans kontor. Ti minutter senere ringede han tilbage. Det var første gang, jeg hørte hans stemme i 24 år, men jeg genkendte den straks. Jeg kan huske, at jeg spurgte ham: "Hvorfor mig?", fortæller Charlotte.

Plaget af selvmordstanker

Hun fik ikke nogen god forklaring, siger hun, og i øvrigt vidste hun, at hun alligevel ikke kunne tro på et ord, der kom fra hans mund.

LÆS OGSÅ: Snød døden og fandt kærligheden

Det trauma, afsløringen af hendes søns fars sande identitet har udløst, førte til, at Charlotte måtte under psykiatrisk behandling i adskillige måneder. Og hendes venner siger, at hun ikke længere er den samme og endda går med selvmordstanker.

- Jeg er så forvirret og såret over det, der er sket. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvad jeg dog havde gjort, siden at staten behandlede mig sådan. Jeg var aldrig en trussel mod nationens sikkerhed - og hvad med mit barn, var han bare et utilsigtet offer, spørger Charlotte, som endte med at lægge sag an mod politiet.

En sag, som hun altså nu har vundet.

Ser sin søn igen

I sidste uge blev hun tilkendt godt 4 millioner kroner i erstatning. Ifølge politiets ledelse havde ingen af politiagenterne lov til at indlede seksuelle forhold til dem, de skulle overvåge. Men den udlægning er der flere anonyme politifolk, der har rystet på hovedet af, for alle vidste, dengang som nu, at jo tættere agenterne kunne komme på dem, de overvågede, jo mere troværdige blev de opfattet, og jo bedre blev de efterretninger, de kunne rapportere tilbage.

LÆS OGSÅ: Mor hører sin døde datters hjerte slå igen

Flere medier har forsøgt at få en kommentar fra Bob Robinson/Robert Lambert, men han ønsker ikke at udtale sig.

Han har dog mødt sin søn igen, på sønnens opfordring. De to skulle efter sigende komme godt ud af det med hinanden - noget som Charlotte, trods de massive svigt, hun har været udsat for, har accepteret.