Mobning afsporede Elin: Trucker på rette vej

Elin drømte egentlig om at blive makeup-artist, men voldsom mobning, der nær var blevet hendes død, styrede hendes liv i en helt anden retning. Nu er hun lastbilchauffør og elsker det!

Selvsikker og fredfyldt. Når 23-årige Elin Klar kører på motorvejen med sin 24 meter lange lastbil, ligner hun alt andet end et usikkert mobbeoffer. I førerhuset har hun fundet tryghed – og sig selv. Jobbet som lastbilchauffør har givet hende en solid portion selvtillid, som hun aldrig tidligere har kendt.

– Jeg har fundet hjem, siger Elin, mens hun ubesværet fører den tunge vogn mellem Karlstad og Stockholm i Sverige, hvor hun bor.

Hendes liv har ikke været let. Hun blev mobbet massivt, og det førte til en spiseforstyrrelse og selvmordsforsøg.

Langtfra planen

At blive lastbilchauffør, iklædt arbejdstøj og nødtørftigt sminket, var ikke hendes drøm. Elin ville være makeup-artist og tog uddannelsen på gymnasiet.

– Ja, jeg ved, det er to yderligheder, griner hun.

Den udgave af Elin, der sidder bag rattet i lastbilen, er langt fra den person, hun var for et par år siden. Nedbrudt efter år med mobning var hendes selvtillid på nulpunktet, og hendes hjerne fyldt med destruktive tanker.

Hun husker med gru skoletiden.

Læs også: Henriette blev gravid trods sterilisation

– Som barn var jeg tyk og blev mobbet allerede i de små klasser, hvor jeg blev kaldt en fed kusse og slået i skolegården eller tvunget ind i et hjørne, hvor de bombarderede mig med snebolde. Legede jeg på et klatrestativ, forsøgte de at skubbe mig ned, husker hun.

Mobningen foregik hver dag, og til sidst troede hun på mobberne.

– Jeg var fed, grim og ubrugelig. Jeg blev god til at skjule, hvor dårligt jeg havde det. Når mor spurgte til mine blå mærker, sagde jeg, at jeg var faldet. Til sidst fandt hun selvfølgelig ud af det, og hun kontaktede børne- og ungdomspsykiatrien.

Måtte væk

Situationen kulminerede med en dødstrussel ved skoleafslutningen i 5. klasse.

– Mobberne sagde, at hvis de mødte mig ude i byen i løbet af sommeren, ville de kaste mig ud foran et tog. Jeg var rædselsslagen og troede på det.

Elin ringede til sin far, som boede i en anden by. Hun flyttede hjem til ham og skiftede skole.

Hun troede, at nu ville alt blive godt.

– Men nu var det mest via de sociale medier, de angreb mig, men også i skolen. Det var her, jeg begyndte at interessere mig for makeup. Jeg prøvede simpelt hen at udligne min overvægt ved at se pæn ud, når jeg kom i skole, forklarer hun.

Læs også: Min datter tog sit eget liv

Makeuppen hjalp ikke. Ord som ”gå hjem og slå dig selv ihjel” borede sig ind i hendes sjæl.

I midten af 9. klasse besluttede hun sig for at tabe sig ved at stoppe med at spise. Hun tabte sig, men da mobberne ikke længere kunne kalde hende fed, sagde de, at hun havde aids og smittede.

Hendes mor kontaktede igen psykiatrien, men Elin fik ikke den hjælp, hun havde brug for.

– Jeg følte, at jeg bare skulle bide det i mig, siger hun.

    Hun fandt et gymnasium i Karlstad med en makup-uddannelse, så hun flyttede hjemmefra for at gå på skolen.

    Mobberne var væk, men de skader, de havde forvoldt, forblev og kom til udtryk som anoreksi.

– Jeg løbetrænede tre gange om dagen og spiste næsten intet. Jeg levede af knækbrød og misbrugte afføringsmidler.

Vejede 45 kilo

På kort tid tabte hun sig fra 75 kilo til 45, men hun følte sig stadig tyk. Hun gik med løstsiddende tøj, og hjemme hos sine forældre spiste hun som før – og fyldte sig med afføringsmiddel, så snart hun var alene. Først da en ven tog et billede af hende, så hun virkeligheden i øjnene.

– Det var ikke mig!

Hun kom i behandling. Det tog et år, før hun var tilbage på en normal vægt.

Læs også: Betinas søn blev fundet i Odense Å

    Men problemerne forsvandt ikke. Hun var deprimeret og fik lykkepiller og sovepiller.

Efter gymnasiet fik hun job i hjemmeplejen og et rengøringsjob ved siden af, mens hun var makeupartist aftener og weekender.

– Det var ikke mange timer, jeg sov på et døgn. Samtidig blev jeg ædt op af den mobning, jeg havde været udsat for.

Til sidst blev det for meget. En aften efter arbejde fyldte hun sig med sovepiller og antidepressiver. Hun faldt i søvn og vågnede igen helt klar i tankerne. Hun har svært ved at forklare, hvad der skete.

– Jeg indså, hvad jeg havde gjort, og at jeg snart ville dø. Det føltes rart at blive fri og ikke længere være et problem for min familie. Jeg ringede til en ven og bad hende om at passe mine katte og sige farvel til mine forældre. Min ven gik i panik og forsøgte at få fat i min mor. Imens ringede jeg til min storesøster, som kunne høre, at noget var galt, så hun ringede 112.

Læs også: Gravid som 15-årig

Elin husker ambulancen og hendes fortvivlede far, der ankom, mens hun lå på båren.

– Lige der forstod jeg, at der var mennesker, som elsker mig, og jeg ville ikke dø.

I ambulancen mistede hun bevidstheden og vågnede næste dag på hospitalet.

Elin blev sygemeldt og besluttede sig for at bruge tiden fornuftigt. En ven arbejdede som lastbilchauffør, og hun spurgte, om hun måtte komme med ham.

Frihed bag rattet

Allerede på den første tur fik hun en følelse af frihed, som hun aldrig havde oplevet før – og så var planen lagt. Hun dedikerede sig hundrede procent til uddannelsen, og selv om den dårlige selvtillid bankede på, lykkedes det.

– Jeg græd af glæde, da jeg fik det store kørekort, siger hun.

Læs også: Kræftramte Mie om sin bog: Carl skal kende min historie

Hun fik job med det samme, og med støtte fra sine kollegaer, forældre, venner og kæresten Johan blev hun hurtigt lige så god som de erfarne kollegaer.

I dag er hun et nyt menneske.

– Hvis nogen siger, at jeg ikke kan, bliver jeg vred og vil bevise, at jeg kan. I stedet for at løbe væk går jeg fremad og passer på mig selv, siger Elin.

Efter år med modgang er hun nu på rette vej.