Mobning: Sascha blev lammet af mobning

Sascha havde været syg i en uges tid. Da hun vågnede den lørdag morgen, kunne hun ikke mærke sine ben, og hun følte, at hun trak vejret gennem et sugerør. Inden for få timer var hun lammet fra halsen og ned. Sascha havde været udsat for grov mobning i skolen, og nu sagde kroppen stop.

Sascha blev lammet af mobning

Lammet af mobning

Det var en lørdag morgen i november. Sascha lå i sengen og stirrede op i loftet. Hun kunne ikke mærke sine ben. Det var ikke bare som en arm, der sover. Nej, hun kunne virkelig ikke mærke dem. Hun havde været syg en uges tid, men lægen havde sagt, at det var influenza. Mens hun lå der i sengen, slog en tanke ned i hende - som en iskold hånd, der havde lagt sig på hendes skulder.

- Tænk, hvis jeg skal sidde i kørestol resten af mit liv.

LÆS OGSÅ: Mobning drev Martin i døden sidste skoledag

Konflikterne kom snigende

Så råbte hun på sin mor. Saschas lammelse opstod, efter hun gennem længere tid var blevet udsat for grov mobning i skolen. Mobningen begyndte, efter Sascha havde skiftet skole i 2004. Sammen med sine forældre og to søskende var hun flyttet fra Hasle til Rønne på Bornholm. Hun havde glædet sig til at begynde i 4. klasse på den nye skole.

- I begyndelsen gik det fint, og jeg fik nogle gode venner, fortæller i dag 17-årige Sascha Barfod Kristiansen.

Men efter noget tid kom konflikterne langsomt snigende, og situationen i klassen spidsede til. Sascha var ny, og dermed var hun et nemt offer for mobning.

LÆS OGSÅ: Jeg udsatte Martin for mobning

Ville være gode venner med alle

Der var et naturligt hierarki i klassen, hvor nogle af pigerne skiftedes til at bestemme. Andre blev på skift holdt uden for. Sascha var én af dem.

- Jeg blev ked af det, fordi jeg gerne ville være gode venner med alle, fortæller hun.

Med tiden trak hun sig længere og længere væk fra pigegruppen. I stedet blev hun venner med to drenge, hvilket igen gav anledning til mobning. "Du er kærester med ham og ham". Da den ene af drengene inviterede Sascha med på sommerferie i Bulgarien i tre uger sammen med hans familie, blev tingene kun endnu værre.

LÆS OGSÅ: Mobning drev Daniel til selvmord

Grimt tøj

Der blev opdigtet rygter, som hurtigt blev spredt. Blandt andet skulle Sascha ifølge rygtet have sagt, at det havde været en forfærdelig ferie i Bulgarien. I skolegården blev denne mobning mere og mere grov og personlig. "Du er dum. Du er grim. Dit tøj er grimt". Sascha begyndte at ringe hjem i skoletiden. Hun havde svært ved at holde vreden og afmagten tilbage. Når hun kom hjem fra skole, gemte hun sig ofte på værelset, hvor hun sad i sengen med sin computer og lukkede alt andet ude.

LÆS OGSÅ: Sådan opdager du mobning

Vendte Sascha ryggen

- Jeg lukkede mig inde i mig selv. Jeg begyndte at tænke på, om det var mig selv, der var problemet, og hvordan jeg kunne ændre mig selv. Tænkte tilbage på situationer, og hvordan jeg kunne have gjort det anderledes, fortæller hun.

Til sidst vendte Saschas to eneste venner i klassen - de to drenge - hende ryggen. De var også blevet udsat for mobning, fordi de var hendes venner, og det fik dem til at trække sig væk.

- Det skiftede meget, hvem der var leder. Det kom an på, hvem der lige var populær i den uge. Men de stod som regel i en gruppe i skolegården, hvor lederen stod forrest og de andre lidt bagved, fortæller Sascha.

LÆS OGSÅ: Nadia tabte sig - Aldrig mere mobning

Ikke inviteret

At Sascha virkelig blev udsat for mobning, og var helt alene, blev for alvor understreget, da der blev holdt en videoaften for alle pigerne i klassen og hendes to tidligere drengevenner - men Sascha var ikke velkommen.

- Det var hamrende frustrerende, og Sascha kunne jo også mærke, at det påvirkede os. Hun havde ellers altid været en stærk pige, som gerne tog de svages parti, men havde åbenbart svært ved at sige fra, når det var hende selv, der blev udsat for mobning, fortæller Saschas far, Martin Barfod Kristiansen, 43.

I november 2006 skete der imidlertid noget, som satte situationen med mobning i et helt nyt perspektiv.

LÆS OGSÅ: Mobning slog Tania ihjel

Kunne ikke mærke sine ben

Sascha havde været syg i en uges tid. Da hun vågnede den lørdag morgen, kunne hun ikke mærke sine ben, og hun følte, at hun trak vejret gennem et sugerør. Hendes forældre hjalp hende med at rejse sig op, men hendes ben dinglede slapt under hende. Sascha husker ikke så meget fra den dag, men hun husker i hvert fald, at hun var bange. I løbet af dagen bredte lammelsen sig til resten af kroppen. Til sidst var det kun læberne, hun kunne bevæge.

LÆS OGSÅ: Mobbet til ensomhed på grund af børneeksem

Lægehelikopter

Lægen på Bornholms Hospital undersøgte hende med en pind, som havde en spids og en blød ende. Men hver gang, han prikkede på Sascha med pinden, lød hendes svar: "blød". Klokken var et om natten, da der blev rekvireret en lægehelikopter fra Rigshospitalet. Lægerne havde taget blodprøver og en rygmarvsprøve, men havde ikke fundet noget svar. Nu turde de ikke tage nogen chancer.

- Vi frygtede, at hun var ved at dø, husker Saschas far.

LÆS OGSÅ: Line kom på lykkepiller som niårig

Store fremskridt

På Rigshospitalet blev Sascha indlagt på hjerteafdelingen. Allerede i helikopteren var hun begyndt at få noget af følelsen tilbage i kroppen, og efter en tur i Rigshospitalets varmtvandsbassin var der store fremskridt at spore. Det var børneneurolog Flemming Juul Hansen, som stillede den endelige diagnose.

- Du fejler ikke noget. Det dér, det er psykisk, konstaterede han efter sine undersøgelser.

Efter fem dage var Sascha tilbage på Bornholm igen - men allerede få dage efter blev hun overført til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg i København. Her blev hun blandt andet undersøgt af børnepsykiater Anne Katrine Pagsberg. Hun var den første, Sascha betroede sig til.

LÆS OGSÅ: 13-årig flygtede ind i døden efter fem års mobning

Uspecificeret psykose

- Jeg fortalte hende, at jeg var begyndt at se ting, som ikke var der. Det var allerede begyndt nogle uger inden den lørdag morgen. Jeg så engang en mand, som stod bagved min mor med en kniv i hånden. Det var altid de samme, jeg så. To mænd og en dame - men det var kun damen, der var flink, fortæller Sascha.

I dag har hun diagnosen: Uspecificeret psykose, depression og angst, som udvikler sig somatisk.

LÆS OGSÅ: Jeg var med til at mobbe

Tog 30 kilo på

Det betyder blandt andet, at hun indtil for nylig måtte tage anti-psykotisk medicin. De anti-depressive piller tager hun stadig. Medicinen betød blandt andet, at Sascha lynhurtigt tog 30 kilo på. De mange kilo er dog i dag næsten forsvundet, fordi hun har været på en effektiv kur. Hun har ændret sine kostvaner og har snøret løbeskoene. Den voldsomme oplevelse er kommet på afstand, men Sascha har stadig brug for at tale om det.

LÆS OGSÅ: Tenna blev mobbet - Jeg ville dø

Vil være sygeplejerske

Resten af livet må hun også leve med risikoen for tilbagefald. I dag er hun dog kommet så meget ovenpå, at hun gør sig tanker om fremtiden med både uddannelse og arbejde. Hun vil gerne uddanne sig til social- og sundhedshjælper og derefter sygeplejerske. En af årsagerne til, at hun er nået så langt, er blandt andet Matheskolen på Bornholm. Et dagtilbud for unge på Bornholm, hvor hun fik bearbejdet sine oplevelser.

- Det var rart at være sammen med andre unge, som havde haft det svært og var blevet mobbet. Der begyndte jeg for første gang at være mere åben om det, jeg havde været igennem. Det var rart at føle, at jeg ikke var den eneste, men at der faktisk var nogle, som havde haft det værre end mig, fortæller Sascha.

LÆS OGSÅ: 12-årige Rebecca blev mobbet til selvmord

Var grædefærdige

For hendes forældre var diagnosen en svær besked at forholde sig til, men i dag øjner også de lyset:

- Vi var grædefærdige, da vi fik det at vide. 85 procent af dem, der får sådan en diagnose, kommer jo aldrig videre. Derfor er det også fantastisk at se, hvor langt hun er nået i dag, siger Martin Barfoed Kristiansen.

LÆS OGSÅ: Lisa blev mobbet

LAMMELSER SKYLDES MOBNING

Det var Anne Katrine Pagsberg, overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg, som i 2006 fik Sascha til psykiatrisk behandling. Hun bekræfter Saschas historie.

- Kropslige symptomer som psykisk reaktion er ret almindeligt. Tænk bare på, hvor hyppigt mavesmerter er hos ængstelige eller stressede børn (10-20 procent af alle børn), siger hun.

Men fuldstændig lammelse, som i Saschas tilfælde, sker alligevel yderst sjældent.

- Subjektive lammelser er et klassisk psykiatrisk symptom. Det kan være funktionsnedsættelse af arme og ben, lammelser, blindhed eller anfaldsfænomener, der ligner epilepsi, siger hun.

Lammelserne opstår ofte i forbindelse med belastende begivenheder, problemer eller behov - som eksempelvis kan relateres til mobning.

DENNE ARTIKEL BLEV BRAGT I UDE OG HJEMME NR. 12, 2012