Mor og far begik selvmord

Ditte Reedtz kan stadig vågne grædende om natten. En barndom, der blev revet i stykker, betyder, at hun stadig er bange for at miste. Nu arbejder hun for, at andre børnehjemsbørn ikke skal opleve den ensomhed, hun selv er mærket af.

- Jeg kan stadig høre min mormors skrig.

Ditte Reedtz var 5 år og sad i sin mormors stue, da telefonen ringede. Det var det øjeblik, hun blev alene i verden.

LÆS OGSÅ: Ole er rebellen fra Langeland: Jeg ser altid mennesket først

Mor begik selvmord

Hendes mor havde taget sit liv med piller. Hun var blevet fundet på sofaen i lejligheden i Brøndby.

Indtil da havde Ditte oplevet sin barndom som fuld af kærlighed. I lejligheden på anden sal i Brøndby var der altid liv og glade dage. Der var masser af venner, og Ditte var ikke i tvivl om, at hun var højt elsket.

– Jeg husker, hvordan jeg ofte faldt i søvn på bænken bag de voksne, mens de sad og snakkede. Jeg var mæt og tryg og vidste, at jeg var elsket af alle, fortæller hun.

Der var dog en skygge, som hun var for lille til at huske. Dittes far havde taget sit liv, da hun var 1 år. Alligevel havde hendes mor formået at skabe en tryg og kærlig barndom for Ditte og hendes søster.

Ditte som 5-årig i Rundetårn, lige inden hendes mor tog sit liv.

Sendt på børnehjem

Men nu var begge forældre borte, og selv om Ditte både havde en mormor, farmor og en højt elsket faster, blev hun sendt af sted til børnehjemmet i Virum.

– Det var helt forkert. Jeg skulle have været hos min faster, siger hun med tårer i øjnene.

Se videoen: Anny slog sin datter ihje: Hun skulle ikke lide mere

– Selv om hun også havde mistet, havde hun alligevel overskud til mig. Jeg kan huske, hvordan hun sad hos mig og aede mig over håret om aftenen, når jeg græd mig i søvn.

Men Dittes faster var kun 19 år og fik ikke lov at beholde hende, selv om hun gerne ville. En dag blev Ditte hentet. Bare sådan.

Ditte og manden Tor har fire børn og nummer fem er på vej. Familien betyder alt.

Hjælper børnehjemsbørn

– Overordnet set har jeg det jo godt nu, men jeg kan stadig vågne grædende om natten. Det forsvinder nok aldrig helt, siger hun.

Selv om Ditte har fået den familie, hun savnede så inderligt som barn, har hun ikke glemt, hvordan det føles at være helt alene i verden. Derfor har hun stiftet organisationen Eocase (European Orphanage Children Against Social Exclusion), der finder frivillige familier til børnehjemsbørn, så de kan opleve, hvordan det er at have en familie.

LÆS OGSÅ: Fandt mor efter 48 år: Familiens dybeste hemmelighed

– Der er helt sikkert gode mennesker ansat på børnehjemmene, men de kan aldrig erstatte en familie. Som børnehjemsbarn ved man jo godt, at de får løn for deres arbejde, og at de går hjem til deres egne familier, når de har fri. Jeg vil så gerne give børnene en følelse af at være ønsket i en familie. At høre til.

Læs hele historien i Ude og Hjemme nr. 5, der er i handlen fra onsdag den 3. februar.