Mormor er Emmas trøst

Tre-årige Emmas far er dømt for mord. Hendes mor er syg og har flere gange truet med selvmord. Men mormor har hun altid kunnet regne med.

Foto: Steen Wrem

Da 22-årige Karina Jensen fra Hobro i 2007 blev mor til lille Emma, troede hun, at lykken ventede lige rundt om hjørnet. Hendes lille datters far sad godt nok stadig i fængsel for mordet på sin egen bror, men prøveløsladelsen ventede forude - og med den håbede Karina på omsider at kunne skabe den kernefamilie, hun altid havde drømt om. Men sådan skulle det ikke gå.

Læs også på Q: Folk ser mig som et kærlighedsløst monster

Bror dræbt
Kun to måneder efter fødslen blev Karinas bror, Kenneth, dræbt i en tragisk trafikulykke. Han blev kun 21 år. Karina og Kenneth havde altid været meget tætte, og den nybagte mor gik fuldstædig i opløsning af sorg. Havde det ikke været for hendes og Kenneths mor, Hanne, var det gået helt galt. Selvom Hanne, 44, også var knust, formåede hun at bevare fatningen og være stærk.
- Det var jeg simpelthen nødt til. Jeg havde jo stadig Emma og Karina. En eller anden måtte tage styringen og få hverdagen til at fungere, siger Hanne.

Læs også: Reddet fra selvmord

På selvmordets rand
Men det skulle blive værre for den lille familie. Forholdet mellem Karina og Emmas far gik fløjten. Karina blev desuden syg, og i de følgende tre år blev hun indlagt hele 72 gange. Samtidig tog hun 80 kilo på.
- Hvis ikke min mor havde været der, var Emma blevet fjernet fra mig. Det er jeg sikker på. Mor ordnede alt. Købte ind, lavede mad, afleverede Emma i dagplejen, alt, fortæller Karina.
Flere gange havde Karina det så skidt, at hun overvejede at tage livet af sig selv.
- Det har typisk været de gange, hvor jeg har været indlagt i længere tid. Så magtede jeg bare ikke mere. Jeg havde smerter og følte mig som en dårlig mor, fortæller hun.

Læs også: Verdens bedste svigermor

Ser fremad
Heldigvis ringede hun hver gang hjem til Hanne, som fik talt sin datter fra sit dystre forehavende.
- Jeg forklarede hende, at hun ikke er en dårlig mor, og at hun ikke kan gøre for, at hun er syg, siger Hanna.
Både hun og Karina føler, at de er nået til et vendepunkt.
- Nu ser vi fremad. Jeg er så taknemmelig for mor. Hvis ikke jeg havde haft hende, havde jeg ikke været her i dag, lyder det fra Karina.
- Selvfølgelig vil jeg gøre alt for dig og Emma, Karina. I er jo de sidste, jeg har tilbage, siger Hanne og kigger kærligt på sit lille barnebarn.