Mors beslutning var den bedste

Marianne Simonsen indså for tre år siden, at hun var nødt til at komme i behandling for sit alkoholmisbrug. Det betød, at hendes fire børn skulle i familiepleje i et år. En svær beslutning, men som den ældste datter Sine i dag mener var den bedste for hele familien.

Prisen var høj, men Marianne vidste, at den kun ville blive højere, hvis hun ikke slog til nu. Derfor samlede hun en dag sine fire børn og plejedatter omkring køkkenbordet og fortalte dem, at hun havde truffet en beslutning.

I et år skulle de bo hos en plejefamilie, mens hun fik hjælp til sit alkoholmisbrug. Og når året var omme, skulle de være sammen igen, lovede hun sine børn.

LÆS OGSÅ: Fars druk stjal min barndom

Sværeste beslutning

I dag er det tre år siden, at 47-årige Marianne Simonsen fra Nykøbing Sjælland traf "sit livs sværeste beslutning", som hun selv kalder den. Men hun ved også nu, at det var den bedste.

I dag er de nemlig atter samlet omkring køkkenbordet.

Marianne er blevet ædru, og de to mindste drenge, Sander på 8 år og Gabriel på 12 år, er flyttet hjem igen. 18-årige Sine og 16-årige Lukas bor efter eget ønske stadig hos deres plejefamilie, menes plejedatteren, Coral på 18 år, er flyttet hjemmefra.

- Men det har bestemt ikke været nemt. På de sorteste dage har jeg tænkt, om det var det værd. Men selvfølgelig var det det. For jo mere ædru, jeg er blevet, des mere er det også gået op for mig, hvad det er, jeg har budt mine børn. Tænk sig, jeg har drukket i det meste af Sanders barndom. Det piner mig, indrømmer Marianne.

LÆS OGSÅ: Flasken kom før børnene

Sines tur til være ung

Datteren Sine på 18 år knuger sin mors hånd under bordet. Hun er den ældste i børneflokken, og hun var den, der tog forælderrollen på sig, da hendes mor ikke magtede det. Når Marianne ikke kunne komme op om morgenen, var det Sine, der fulgte de små i børnehave og dagpleje, og det var Sine, der løb hjem i frikvarterne for at vaske op og lige tjekke, om mor var okay.

- Da jeg kom i pleje, fik jeg at vide, at den rolle skulle jeg lægge fra mig. Nu var det min tur til at være ung. Men det er rigtig svært, siger Sine.

For der var ikke en plejefamilie, der ville have hele søskendeflokken. Sine og Lukas kom samme sted hen, og de to små flyttede ind hos en anden familie.

LÆS OGSÅ: Troede jeg kunne redde mor

Stolt af mor

- Min mor har formået at bryde den sociale arv for os. Hun er ikke kun blevet ædru. Hun er også brudt ud af et voldeligt forhold, siger Sine.

Marianne begyndte først at drikke for otte år siden. Hun var lige blevet mor til Sander - og forladt af hans far. Hun fandt sammen med en kæreste, der viste sig at være voldelig både fysisk og psykisk, og i løbet af tre måneder gik hun fra aldrig at have drukket til at være dybt afhængig af alkohol.

Skjulte sit misbrug

- Jeg begriber ikke, hvorfor jeg begyndte at drikke. Men min far drak, så måske er det derfor, forklarer Marianne, der længe skjulte sit misbrug.

Flasker var gemt i grydeskabet, og hun sørgede stadig for at være mor for sine børn. De var pæne og rene, havde madpakker med hver dag, og når børnenes venner var på besøg, bankede hun på værelset med en bakke i hånden.

Men da hun og børnene flyttede med kæresten til et hus langt væk fra alting, blev hun for alvor isoleret. Hun hverken afleverede eller hentede sine børn, kæresten tog hendes penge, og han kom ofte hjem i sin middagspause for at tjekke, hvad hun lavede.

Desperat flugt

Marianne vidste, at hun og børnene skulle væk, så en dag drak hun sig mod til og ringede til kommunen. Om mandagen kom der en sagsbehandler, og hun bad med det samme Marianne om at pakke noget tøj i en pose. Hun bestilte en taxa, og sammen kørte de rundt for at hente børnene i skolen og i børnehaven for dernæst at køre til det nærmeste krisecenter.

- Da jeg mærkede sagsbehandlerens angst, gik det op for mig, hvor slemt det var, siger Marianne. Hun og børnene boede på krisecenteret i et halvt år, men da de flyttede for sig selv, opsøgte ekskæresten familien igen. For at slippe for chikanen lukkede Marianne ham ind i deres liv igen.

Det hele kulminerede, da Marianne en dag stjal mad til sine børn i Aldi. Hun blev opdaget og forsøgte at vriste sig fri, men det endte med at koste hende en måned i arresten, hvor ekskæresten havde ansvaret for børnene.

For børnene skyld

- Det var SÅ forfærdeligt. Jeg var magtesløs. Ingen venner eller familie kunne hjælpe mig, siger Marianne, der slet ikke savnede alkoholen, mens hun var fængslet. Det var også der, at hun traf beslutningen om at søge behandling.

- Jeg gjorde det for mine børns skyld. Jeg er ikke i tvivl om, at de var blevet tvangsfjernet, hvis jeg havde fortsat med at drikke. Nu skete det frivilligt, og jeg har fået mine dejlige børn tilbage