Nadja og Rene på bryllupsrejse

2014 sluttede på den mest romantiske måde for Nadja Kaagh fra De unge Mødre. Hun og Rene var lige før jul på bryllupsrejse. De tog afsted på en uges krydstogt ved de kanariske øer, mens børnene blev hjemme hos mormor. Og det nye år er også startet godt. Rene har fået nyt arbejde.


-Jeg har haft et fantastisk 2014, siger Nadja Kaagh fra De unge Mødre.

LÆS OGSÅ: William sover hos mor

Særligt lørdag den 10. maj var helt speciel for Nadja Kaagh fra De unge mødre. Den dag blev hun gift med sin Rene i Rimsø Kirke. Det blev et fantastisk og meget romantisk bryllup, som Nadja havde planlagt helt ned i de små detaljer.

Tak til alle der gjorde det muligt

Brylluppet blev fejret på alle måder, og lige før jul blev bryllupsåret så afsluttet med en superromantisk bryllupsrejse til De Kanariske øer.

LÆS OGSÅ: Anede ikke hun var gravid

-Vi havde alle en vidunderlig december, og vi vil endnu engang takke alle de vidunderlige mennesker, der var med til at gøre det muligt. Bedste, der var hos drengene, de dage vi rejste, og de skønne mennesker ved brylluppet, som gjorde bryllupsrejsen mulig, skriver Nadja på Facebook.

Straks Nadja og Rene kom hjem fra bryllupsrejse havde de en skøn jul hjemme i Bønnerup Strand. Sebastian, 12, og Sakarias, 6, blev forkælede, og dårligt var vi trådt ind i det nye år, før familien igen oplevede gode ting.

Nadjas kamp mod leukæmi

Rene blev i efteråret færdig med sin uddannelse som energiteknolog, og straks efter juleferien begyndte Rene så på et nyt job indenfor sit fag.

-Det har været et rigtig godt år. Og jeg kan heldigvis også sige, at det går godt med min sygdom lige for tiden, siger Nadja Kaagh.

LÆS OGSÅ: Nadjas dejlige dag

Nadja har kronisk leukæmi og er altid under behandling, men den medicin, hun tager lige for tiden har en god effekt, og Nadja har lidt mere energi og overskud til hverdagen med mand og børn.

Det giver også energi til at tage ud og holde foredrag om sin situation. Noget Nadja holder rigtig meget af, og som hun glæder sig til at fortsætte med i det kommende år.

Desuden kan hun så glæde sig over, at forlaget bag hende bog "Drømmene kan ingen tage fra mig", Peoples Press, udsendte et nyt oplag i løbet af året. Så vi kan vel godt kalde Nadja succes-forfatter.