Nanna tilbage i De unge Mødre

Efter en pause kan seerne godt begynde at glæde sig til igen at følge Nanna Eliasen i De unge Mødre. Når næste sæson starter, er hun og hendes datter, Malucca, med igen.


-Det har været så superfedt at være med i De unge Mødre. Det har også været rart med en pause, men nu er der så meget ro over tingene, at jeg igen kan overskue, at være med i De unge Mødre, siger Nanna Eliasen, 23.

LÆS OGSÅ: Nanna og Janus par igen

Hun forklarer at en af de gode ting ved at være med, er at man kan se sig selv lidt udefra, når det sådan foregår på en tv-skærm.

-Det er med til at gøre en lidt klogere på sig selv, siger hun.

Fuld forældremyndighed

Siden seerne sidst fulgte med i Nannas liv er der sket en helt afgørende ting i hendes liv.

-Jeg har fået den fulde forældremyndighed over Malucca, fortæller Nanna.

LÆS OGSÅ: Nadja Kaagh om at savne sin søn

Det er sket efter en lang og sej kamp med Maluccas far, Ditlev, som endte med at blive afgjort i retten.

-Han har ikke noget samvær med Malucca, så de to ser ikke hinanden lige for tiden.

Vi er stadig kærester

Nanna er stadig sammen med Janus Dahl. 31. maj gik de to godt nok fra hinanden, men et par måneder efter fandt Nanna og Janus sammen igen.

LÆS OGSÅ: Nu kan Rene mærke baby sparke

-Vi er stadig kærester. Men sådan lidt på lavt blus. Vi er ikke sammen hver dag, men sådan fungerer det bedst lige nu, siger Nanna, der ellers har en travl hverdag med fuldtidsjob.

Og så selvfølgelig med at være mor til sin lille charmetrold og krudtugle, Malucca, på 2 år.

Kanal 4 er begyndt optagelserne med Nanna. De har været forbi til de første optagelser, og seerne møder Nanna, når sæson 20 bliver sendt straks inde i det nye år.