Pernille døde uden varsel

Ingen anede, hvor syg 17-årige Pernille egentlig var, indtil lægerne stod med hendes liv mellem hænderne og kæmpede for at redde det. Forgæves.

Ingen anede, hvor syg Pernille egentlig var, indtil lægerne stod med hendes liv mellem hænderne og kæmpede for at redde det. Forgæves. Pernille Egelund Jensen blev kun 17 år.

- Jeg kan stadig se det for mig. Lægerne stopper, hjertet slår langsommere og langsommere, og til sidst er der ingen lyd mere, siger Kasper Christensen, 17, der mindes det sidste øjeblik han fik med sin kæreste.

Han var sammen med hende den nat i januar, da det gik helt galt.
Pernille havde fået konstateret Lupus to år tidligere. Hun brød sig ikke om, at folk vidste det, så hun lod være med at tale om sygdommen. Hun havde altid et stort smil på, og hun sørgede for ikke at bekymre sin mor for meget. Derfor vidste hendes mor, social- og sundhedsassistent Lise Jensen, 44, heller ikke, hvor grelt det stod til, da Pernille blev indlagt i januar.

- Hun sagde til sin lillesøster Helene, at hun endelig ikke skulle sige noget til veninderne, for det var ikke alvorligt, fortæller Lise.
Og hendes far, Anders Egelund Jensen, 44, tog til London som planlagt. Men allerede dagen efter fik Pernille det dårligt. En hjertelæge kiggede på hende, hun fik behandling og begyndte at få det bedre. Hun insisterede på, at Kasper skulle komme og besøge hende og at de skulle overnatte på patienthotellet.

- Hendes mål var, at Kasper skulle nå at besøge hende. Da han kom og satte sig ned, og de smilede til hinanden, så tænkte jeg, at alt var, som det skulle være, siger Lise.

Inden de lagde sig til at sove, havde Pernille det godt. Men midt om natten vågnede Kasper, for Pernille havde det meget dårligt. Hun gik i krampe og hjælp blev tilkaldt. Hun blev hastet over på hospitalet, hvor hun fik en blodprop i lungen, og situationen ændrede sig til det værre.
- Da jeg kom ind på hospitalet, var de ved at give hende hjertemassage, fortæller Lise.

- Jeg tænkte hele tiden, at lægerne var dygtige. Jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle ende sådan, siger Kasper.
Men inden længe kom beskeden: Der er ikke mere at gøre. Lægerne stoppede hjertemassagen. Pernille døde natten til torsdag den 22. januar.

- Vi regner med, at Pernille også tænkte, at det nok skulle løse sig. Men man ved jo aldrig. Børn beskytter forældrene til det sidste, siger Lise, som kæmper med skyldfølelsen og de uendelige mange spørgsmål, der aldrig bliver besvaret.

Læs hele artiklen i Ude og Hjemme nummer 19.

[email protected]