Fredag d. 21. marts 2014 - af Morten Nøhr Mortensen, foto: Privat
Polterabend-drabet: Enken fik uhyggelige detaljer
Efter en skæbnesvanger martsdag i 2012 kan den 40årige guldsmed fra Horsens, Heidi Mensel, nu endelig få ro. Den 43-årige pilot, der ville give hendes mand Glen Mensel en uvurderligt oplevelse på sin polterabend – men endte med at dræbe ham i en frygtelig ulykke – er nu endelig dømt.

Mest læste artikler på udeoghjemme.dk
![]() |
Den lille, gamle dreng Jespers store ønske gik i opfyldelse |
![]() |
Forældre druknede deres datter i sodavand |
![]() |
VIDEO: Kat fik ællinger |
- Det betyder rigtig meget for mig, at han er dømt. Det har ikke den store betydning, hvad straffen er. Men mere, at han er blevet dømt for uagtsomt manddrab, lyder det fra Heidi Mensel, der dermed er tilfreds med, at piloten blev idømt tre måneders betinget fængsel, hvilket betyder, at han ikke skal i fængsel.
Mødte op i retten
Heidi Mensel ønskede ikke at deltage i retssagen i de første to dage, men hun besluttede dog at møde op ved Retten i Sønderborg, da dommen faldt i går. Men det skulle hun ikke have gjort. Som en del af den afsluttende procedure læste sagens anklager nemlig op fra obduktionsrapporten. Og det var en barsk og ubehagelig omgang. Den 37-årig Glen Mensel var godt nok i live kort efter, at veteranflyet styrtede et par minutter et start, men de uhyggelige detaljerne fra obduktionsrapporten afslører, at hans liv uomgængeligt ville rinde ud.
Fik skadet hjernen
LÆS OGSÅ: Var jeg skyld i min mors død?
I rapporten stod der blandt andet, at Glen Mensel efter flyulykken lå i det splintrede flyvrag med et åbent kraniebrud. Han havde en sønderrevet pandelap. Der blev fundet blødning mellem hjernehinderne. Desuden var hjernepulsåren overrevet. Lægerne fastslog derfor med tydelighed, at dødsårsagen måtte antages at være kranie- og hjernelæsionerne.
- Det var ikke ligefrem oplysninger, jeg havde behov for at vide. Jeg vidste godt, at han havde slået hovedet, men jeg var fuldstændig uforberedt på, at den slags detaljer kom frem. Så det var en meget hård omgang, fortæller Heidi, der da også brød sammen i retten.
- Jeg kunne ikke styre det. Og der var lige fem sekunder, hvor alle kiggede hen på mig undtagen piloten. Heldigvis var der en sød vagt, der kom ned til mig med nogle clenex, fortæller Heidi.
Pressede flyet i loop
LÆS OGSÅ: Mette fik en grusom død
Ulykken skete den 24. marts 2012. Glenn Mensels venner havde købt en prøvetime hos flyveskolen Climp2. Et veteranfly skulle give den 37-årige mand en ultimativ oplevelse. Men et minut efter starten på Flyvestadion Skrydstrup gik det helt galt. Den ansvarlige for flyvningen, den nu 43-årige pilot, pressede veteranflyet op i et loop. Men der var alt for lidt højde, så på vej ned ramte flyet først nogle træer, inden det splintres mod jorden tæt ved det sted, det lettede. Piloten overlever mirakuløst, men selvom Glenn Mensel blev akut fløjet med helikopter mod Rigshospitalet og selv om det lykkedes lægerne at genoplive ham, så kunne den tilskadekomne mand ikke holde i fast i livet.
Udover Heidi Mensel efterlader han sig sine tre børn. Cecilie på ti år, Mille på ni og den mindste Lasse, der er fem år gammel.