Rebellen fra Langeland: Jeg ser altid mennesket først

Ole Sørensen imponerede hele Danmark, da han i tv-dokumentaren ”Rebellen fra Langeland” viste, hvordan man også kan arbejde med udsatte mennesker i Danmark. For eksempel, når han tager på campingtur med psykisk syge eller kører øens alkoholikere over grænsen for at købe billige øl.

– Jeg ser altid mennesket først. Jeg elsker andre mennesker, siger Ole Sørensen, 60, fra tv-dokumentaren Rebellen fra Langeland, som DR netop har sendt.

LÆS OGSÅ: Josephine mistede alle sine kære. Nu har hun fundet lykken igen

En alternativ chef på Langeland

Her har DR fulgt Ole, når han som leder af socialpsykiatrien i Langeland Kommune har prøvet at gøre livet bedre for de udstødte, de utilpassede og de psykisk syge, alt sammen på en måde, der ikke altid er faldet i god jord højere oppe i systemerne uden for kommunen.

Ole Sørensen prioriterer ikke at bruge tid på at udfylde papirer og hele tiden skrive ned, hvad han laver. For Ole er det vigtigste at skabe en god menneskelig kontakt med dem, han skal tage sig af. Så bliver det hele meget nemmere – og meget bedre, mener Ole.

Ole Sørensen (forrest) er chef for socialpsykiatrien på Langeland – og en alternativ chef.

Hilser på alle

– Jeg elsker mennesker. Faktisk er det min store interesse.  For eksempel kan jeg godt finde på at tage en tur til København bare for at sidde på Strøget og se på alle de mennesker, der er der, siger Ole.

Han nøjes ikke med at se. Heller ikke på Strøget. Han hilser på folk, der går forbi, men det er ikke altid, de hilser tilbage.

– De synes nok, jeg er en mærkelig en, der sådan sidder og siger hej, siger Ole.

LÆS OGSÅ: Ubberup Kuren: Ea har tabt 12 kilo på 14 uger

Er lykkelig

Når Ole til hverdag skal lade op efter en arbejdsdag på Langeland, kører han hjem til sin hule på Fyn. Langt nede ad en markvej har han lejet sig ind i en længe på en gammel istandsat gård, hvor han har en 2-værelses lejlighed med køkken og så ellers en masse bøger. Her finder Ole varmen og trygheden i hverdagen. Her får han kræfterne til at kæmpe videre.

– Jeg vil faktisk sige, at jeg er et lykkeligt menneske, siger Ole.

– Jeg har to, snart voksne, dejlige drenge, Malthe på 24 og Rasmus på 23, en ekskone, jeg har et godt forhold til, og mange gode venner. Og så har jeg mine bøger, eller kan sidde her og se en film.

Læs hele historien om Ole, ”Rebellen fra Langeland”, i Ude og Hjemme i denne uge.