Reddede mor fra morder

Pludselig stod der en syg mand i Betinas køkken med en løkke i den ene hånd og en stor kniv i den anden: - Hvad vil du helst - hænges eller stikkes til døde, spurgte han.

Foto: Morten Nøhr Mortensen

15-årige Daniella Larsen havde et valg, da hendes mor blev overfaldet af en knivbevæbnet galning en tidlig morgen i familiens hjem.
Hun kunne enten gemme sig og selv slippe med livet i behold. Eller også kunne hun risikere sit eget liv og forsøge at redde sin mor.

Daniella valgte det sidste og modtager derfor nu Ude og Hjemmes medalje for udvist heltemod.
- Jeg var overbevist om, at han ville myrde både min mor og mig, fortæller Daniella om den dybt skræmmende morgen i parcelhuset i landsbyen Algestrup ved Køge.

Som taget ud af en gyserfilm
Overfaldet på moderen, 44- årige Betina Larsen, er som taget ud af den værste Hollywood-gyser.
En tidlig oktobermorgen for godt et år siden sad Betina i sit køkken og var i gang med dagens arbejde.

Som direktør for firmaet La'Bel Rengøring og Pleje, der tæller 40 ansatte, havde hun som sædvanlig travlt.
Det var en stille morgen. Efterårsferien var netop begyndt, og på nær Daniella, som lå og så tegnefilm i forældrenes soveværelse, var hun alene i det store hus.

Trængte ind i huset
Sønnen Oliver, på syv år, var på koloni, og ægtefællen Ole Larsen var kørt af sted på arbejde.
Kun iklædt nattøj gik Betina Larsen ud for at låse op, da ringklokken begyndte at kime.

Det skulle vise sig at være et mareridt, hun åbnede døren for.Udenfor stod en høj, kraftig mand med et vildt udtryk i det fortrukne ansigt.
- Han var sort i øjnene og virkede ude af den. Han råbte, at jeg skulle hente et spejl, så jeg kunne se, hvor dum jeg så ud.
Derefter gik han ud i køkkenet og tog en stor Global-kniv ned fra skærebrættet, husker Betina om rædselsminutterne.

Psykisk syg
Den 48-årige mand, som var trængt ind i hjemmet, var en tidligere ansat i familiens rengøringsfirma, som Betinas ægtemand havde været nødt til at afskedige, fordi han var stoppet med at tage de nervepiller, der skulle holde hans latente sindssyge i ave.

Denne morgen var den helt gal med ham: Han havde tvangstanker, hørte stemmer og blev ved med at fable om, at Betina skulle "finde mærkerne frem", og at hun havde skadet en tidligere skoleveninde. Rent volapyk i Betinas ører.

Vanvittigt spørgsmål
- Han var glødende af raseri, fortæller hun.
Manden havde taget et nylonreb med, som han stod ogviftede med. Samtidig glimtede det brede knivblad i hånden på ham.

Med en bydende bevægelse viste han først løkken og siden køkkenkniven til Betina.
- Hvad vil du helst: Stikkes ihjel eller hænges, lød det vanvittige spørgsmål. Betina var tæt på at gå totalt i chok, men bevarede utroligt nok fatningen og svarede, at hun foretrak løkken.
- Det eneste, jeg kunne tænke på, var, at det nok gjorde mindre ondt at blive hængt, husker hun.

Ringede efter hjælp
Oppe i forældrenes soveværelse var Daniella krøbet helt ind under dynen og forsøgte at ligge musestille.
Hun strakte hånden ud efter telefonen på natbordet. - Far - der er en gal mand inde i vores hus. Han vil myrde mor, sagde hun til faderen, som kørte på Karslunde Landevej, cirka 20 minutters fra hjemmet.

Daniella forsøgte også at slå alarm til 112, men da en mekanisk stemme blev ved med at bede hende om at vente, opgav hun til sidst.

Hængt i reb
En isnende kulde bredte sig i hende, da hun lagde røret fra sig og hørte den ildevarslende lyd af en sav.
- Jeg troede, han var i gang med at save min mors hoved over, husker hun.

Den uhyggelige lyd viste sig at stamme fra det reb, manden havde lagt om halsen på Betina, og som bevægede sig frem og tilbage mellem gelænderet i egetræstrappen.
Manden kæmpede for at få Betina op at dingle, men til alt held blev tovet ved med at give efter.

Befriede mor
Daniella trodsede enhver fornuft og sprang ud under dynen for at tage kampen op mod moderens bøddel.
- Jeg tænkte på det tidspunkt ikke på andet end at redde min mor.

Og jeg fik hende da også befriet fra løkken - men så gik han for alvor amok.
Med ham i hælene stormede jeg ud på vores badeværelse.

Flygtede ud af huset
Hele tiden tænkte jeg på, at han om lidt ville sparke døren ind, fortæller Daniella, som i stedet for blot passivt at afvente sin skæbne, valgte at flygte ud af det skrå loftsvindue og springe ned på taget af carporten.
Herfra fortsatte hun over til genboen og slog alarm.

Tilbage i huset svævede Betina i bogstaveligste forstand i yderste livsfare.
Hun var havnet nede på trappetrinene, stadig med løkken om halsen, og havde mistet bevidstheden.

Trampet i hovedet
- Efterfølgende har jeg fået at vide, at jeg var et minut eller to fra at pådrage mig en alvorlig hjerneskade pga. iltmangel.
Betjentene troede faktisk, jeg var død. Mit blik var totalt tomt, da de nåede frem, fortæller hun.

Den 48-årige mand stod og trampede Betina i hovedet, da de to betjente fra Køge Politi brasede ind i huset med dragne tjenestepistoler og fik befriet den livløse kvinde.
De næste to døgn lå hun i koma på hospitalet.

Har stadig mén
I dag - 14 måneder senere- har Betina stadig mén efter det uhyggelige overfald.
Hun døjer med hukommelsen, har svært ved at koncentrere sig og bliver indimellem grebet af panikangst.

Alt sammen mindsker dog ikke hendes dybe taknemmelighed over for skæbnen - og datteren.
- Var det ikke for Daniella, havde jeg ikke levet i dag. Så havde jeg været helt alene i huset med manden og ikke haft en chance.

Tak for livet
Daniella gjorde ALT det rigtige. Hun slog alarm, hun tog kampen op, og hun forsøgte at redde mig.
Jeg er meget stolt af hende, siger moderen og sender datteren et blik fuld af kærlighed.

Gerningsmanden er i dag låst inde på en lukket institution efter at have fået en tidsubestemt forvaringsdom.
Om nogle uger skal sagen op i retten igen, da manden har appelleret dommen.

- Jeg tror faktisk, det var tilfældigt, at det var mig, det gik ud over. Det kunne lige så godt have været hans kone - eller en anden kvinde, siger Betina.
Daniella forsikrer om, at hun på trods af den traumatiserende oplevelse har det fint og føler sig stærk.

- Selvfølgelig er livet blevet lidt anderledes. Men jeg vælger altid at se det positive i tingene: Vi klarede det værste, man kan blive udsat for, så nu kan vi klare alt.