Reddede søn fra kniv-mand

En mand trængte ind i hendes hus og truede med at slå hende ihjel. Hendes eneste tanke var, at beskytte sin to-årige søn, der lå fredeligt og sov.

Foto: Gregers Overvad

- Jeg slår dig ihjel! Kom tilbage, råbte den fremmede mand, mens han jagtede Jette gennem huset og ud på gaden.
Det sidste 44-årige Jette Møller fra Middelfart havde lyst til var at komme tilbage.
- Han lignede en psykopat. Hans ansigt var helt fordrejet, og han blev ved med at sige, at han ville slå mig ihjel. Jeg anede ikke, hvem manden var, fortæller hun.

Jette blev skræmt
Den sidste halve time at hendes liv havde været et forvirrende mareridt. Jette var blevet vækket af noget larm.
- Jeg var sikker på, at nogen var oppe at slås lige ude på fortovet, siger hun.
Hun gik nedenunder og kunne se en mand gennem ruden. Han forsøgte at banke hendes dør ind. Uden held.
- Han blev bare ved og ved, fortæller hun.
Han hev postkassen af muren og forsøgte at smadre en rude med den.
- Så blev jeg rigtig bange, fortæller Jette.

Læs også: Gav Francesco blåt øje: Nabo overfaldt lille dreng

Ville redde sin søn
Manden forcerede en to menter høj mur om til hendes baggård og et halvt åbent køkkenvindue. Lynhurtigt vippede han krogen af vinduet og hoppede ind.
- Jeg stod mellem køkkenet og døren og sørgede for, at han kunne se mig, så jeg kunne bruge mig selv som lokkemad og få ham til at følge efter mig ud af huset og væk fra min søn Mathias, fortæller hun.
Manden tog en kniv ved køkkenvasken og råbte: Jeg slår dig ihjel!

Læs også: Dømt for mord: Den dag gik mit liv itu

Jette fór ud af huset, og han satte efter. Heldigvis kom en mand gående ned ad vejen, samtidig kom en nabo ud, og et par stykker mere støder til.
- Han stod der på hjørnet og råbte, at han vil slå mig ihjel. Pludselig løb han ind i huset og smækkede døren. Jeg stod med de der gutter og gloede på døren. Ingen af os turde at gå ind, men Mathias var jo ovenpå, siger Jette.

Knivmand tog flugten
Pludselig bragede manden ud fra baggården og løb hen af gaden, mens han råbte: Hjælp mig!
Jette løb ind til sin søn, mens mændene satte efter ham. De fandt ham sammenkrøbet i en grøft, og han blev anholdt, men løsladt igen dagen efter.
- Jeg er bange om natten. Det er pludselig gået op for mig, at jeg ikke kan beskytte Matthias her. Jeg skal ikke bo her mere. Han har taget vores hjem fra os, siger Jette.

[email protected]

Læs også: Familien harm over mild dom: Gratis at slå Nanna til blods