Så glad var Josephine for sin datter

Josephine Offenberg på bare 17 år har mistet sin lille elskede datter, Yasmin, der kun blev 1 år. Yasmin overlevede ikke den bilulykke, der også krævede Josephines 19-årige kæreste livet. Tilbage i februar bragte Ude og hjemme et interview med Josephine. Her er, hvad den dengang 16-årige supermor forklarede.

Josephine sammen med sin datter, Yasmin, tilbage i februar. I dag har hun mistet sin elskede lille pige.


En supermor. Sådan var Josephine Offenberg for sin datter Yasmin. Nu har hun oplevet den helt ufattelige sorg at miste sin et-årige datter og sin 19-årige kæreste i en trafikulykke. Her er det interview Ude og Hjemme bragte i februar måned med den unge mor:


Det skortede ikke på advarsler og formaninger, da rygtet spredte sig om, at Josephine Offenberg fra 7. klasse på Assens Skole var gravid.

Få måneder efter sin 15 års fødselsdag fandt teenageren fra Hårby på Sydfyn ud af, at hun ventede barn.

Bortset fra Josephines mor opfordrede alle hende til at få en abort. Kritikerne mente, at alt andet ville være uansvarligt.

Josephine fik også til sin skræk at vide, at hvis hun gennemførte graviditeten, ville myndighederne sandsynligvis fjerne barnet kort efter fødslen.

LÆS OGSÅ: Josephine har mistet både datter og kæreste

For Josephine var der meget at frygte, men hun ville være mor. I takt med at påstandene om hendes uansvarlighed og manglende modenhed tog til i stormstyrke, blev Josephine mere og mere sikker på sin beslutning: "Jeg skal vise dem", tænkte hun.

Ikke et øjeblik overvejede Josephine at få abort. Hun gennemførte en hård graviditet, og den 2. april i fjor fødte teenageren på Odense Universitetshospital datteren Yasmin på 2915 gram og 50 centimeter.

Det var blot en uge før Josephines 16 års fødselsdag.

Mor og datter bor nu på en lille gård ude på landet nær Assens, og Josephine har på smukkeste vis sat sine kritikere på plads. Hun er en god og kærligmor og har imponeret alle.

Fik et chok

Josephine og Yasmin har deres egen lejlighed på gården hos en plejefamilie, som kun sjældent har behov for at blande sig. Josephine kan og vil selv.

- Når jeg ser på Yasmin, kan jeg blive helt syg ved tanken om, at nogen ikke ønskede hende til verden, siger Josephine.

Selvfølgelig fik den purunge pige et chok, da hun købte en graviditetstest i et supermarked i Assens, og prøven viste sig positiv.

Kort før havde Josephine været til møde med sin sagsbehandler, der havde hørt et rygte om, at Josephine var gravid, og det var jo noget værre noget, mente sagsbehandleren.

Uden at kende til sin graviditet, rystede Josephine på hovedet. Selvfølgelig var hunikke det. Men virkeligheden var en anden.

LÆS OGSÅ: Ashley har født firlinger

Da myndighederne indså, at Josephine var urokkelig i sin beslutning om at blive mor, stillede man en såkaldt babysimulator til rådighed for teenageren. Den fik navnet Frida, og Josephine havde den hos sig døgnet rundt. Frida kunne skrige hele natten, hvis den blev programmeret til det.

Josephine fik en idé om, hvad det vil sige at være mor, og det afskrækkede hende ikke.

- En dag begyndte Frida at skrige, mens jeg var i Rema 1000. Det var vildt pinligt, og jeg bad min kæreste holde hende, mens jeg blev rød i hovedet. Jeg synes faktisk, at det er lettere at passe Yasmin end Frida, siger Josephine, inden hun henter datteren ind fra middagssøvn.

Vinker farvel til veninderne

16-årige Josephine bliver hver morgen af sin plejemor kørt til Glamsbjerg Erhvervsskole, hvor hun går i 9. klasse. Med i bilen er Yasmin, der bliver afleveret i dagpleje.

Efter skole vinker Josephine farvel til veninderne, der enten sammen eller hver for sig skal til alle mulige formerfor ungdomsaktivitet. Josephine vil hellere hjem og lege med Yasmin.

Den unge mor sætter en ære i, at ingen kan sætte en finger på hendes evner til at tage sig af datteren. Josephine kan ikke forestille sig noget bedre end at være sammen med sin vidunderlige datter.

- Min største frygt har været, om man ville tage Yasmin fra mig. Da jeg fik babysimulatoren, tænkte jeg, at de bare kunne give mig den dukke, så skulle jeg nok vise dem, at jeg kan være en god mor. Det synes jeg, at jeg har bevist.

LÆS OGSÅ: Denise ammer sin datter på 6

Yasmin er i sine 10 første måneder kun blevet passet tre gange, og det har hver gang været af min mor. Hun bor i Roskilde, og når jeg føler mig træt, tager jeg en weekend hos hende. Så får jeg hvilet ud og er klar til at vende tilbage til Fyn som alenemor, siger Josephine.

Josephine havde en besværlig graviditet med daglige kvaler, men hun har aldrig fortrudt beslutningen om at gennemføre.

Den megen skepsis mod hende skyldes blandt andet, at hun har haft en problematisk barndom, og at hun var DAMP barn med ADHD. På grund af sin unge alder er Josephine under tilsyn af medarbejdere fra kommunen.

Savner ikke fester

I første omgang gav man den unge mor tre måneder til at bevise, at hun magtede opgaven. Det kunne hun.

- Jeg savner hverken fester, diskotekbesøg eller samvær med mine jævnaldrende. Jeg vil hellere være hos Yasmin. På flere måder er jeg nok vokset fra pigerne på min egen alder. Jeg er blevet mere moden og ansvarlig. Når de taler om popstjerner, er mine tanker hos Yasmin. Jeg vil gøre alt for at være en god mor.

Jeg tænker hele tiden på, at jegikke vil bringe mig i en situation, hvor folk kan pege fingre eller kritisere mig. Yasmin er mit et og alt. Hun er hele mit liv, siger Josephine.

LÆS OGSÅ: Her ser hun endelig sin lille datter
Én af teenagermoderens store udfordringer er at få økonomien til at hænge sammen.

Hun bruger nemlig mange penge på tøj. Ikke til sig selv, men til sin lille guldklump.

Josephine kan ikke huske, hvornår hun sidst har købt noget til sig selv. På spørgsmålet om, hvornår Yasmin sidst fik noget, siger Josephine med et stort smil: I går. Den 10 måneder gamle pige skal ikke mangle noget, og moderkærlighed får hun i overflod.

I dag har Josephine mistet alt. Både hendes 1-årige datter Yasmin og hendes 19-årige kæreste blev dræbt i en dybt tragisk bilulykke i mandags.

.