Sebastian var en pest for sine omgivelser

I næsten to årtier levede Sebastian Jensen et miserabelt liv på bunden af samfundet. Intet lykkedes for ham, og han bildte sig ind, at det var alle de andres skyld. Narko og sprut styrede hans liv, og talrige gange forsøgte han selvmord. For fem år siden tog han et opgør med sig selv, og i dag er han rollemodel for unge med problemer.

Det kunne let være gået galt for Sebastian, grueligt galt. Den unge fynbo har ikke tal på de gange, han tordnende beruset har været ved at springe ud foran et tog, eller på anden måde har forsøgt at tage sit liv.

Adskillige gange har han været ved at dø af en overdosis narko, og med enorme mængder sprut og narko i kroppen udfordrede han dagligt skæbnen.

Ligeglad med sine omgivelser

Det meste af sit voksenliv har Sebastian været fløjtende ligeglad med, om han var i live. Og ligeglad med andre.

Han var weekend efter weekend fast gæst i detentionen på politigården i Odense, og han har været indlagt på psykiatrisk afdeling flere end 500 gange.

Sebastian var helt uden for pædagogisk rækkevidde. En uforbederlig slagsbror og en ubehøvlet provokatør, som ingen ville have noget med at gøre. Alle vendte ham ryggen, inklusive hans egen familie.

Når han ikke pandede tilfældige mennesker én på hovedet, var arbejdet med de to ”fuck-up-fingre” hans yndlingsbeskæftigelse, som regel ledsaget af sprogets værste gloser.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen makeover: Festlige krøller

Ingen ville have savnet Sebastian, hvis han for år tilbage var endt sine dage i de ukendtes grav på den lokale kirkegård. Der ville sandsynligvis ikke engang være mødt så mange frem, at de var nok til at bære kisten. Mange ville tværtimod have draget et lettelsens suk.

Men for fem år siden begyndte Sebastian på sit nye liv, der på alle måder er fuldstændig forskelligt fra det tidligere. Denne artikel er derfor en tankevækkende solstrålehistorie om, hvordan det lykkedes for en rod og ballademager at tage ansvar for sit liv.

I dag er han et skoleeksempel for andre unge, der har kørt deres liv ud på et sidespor.

– Når jeg kan få en god og meningsfuld tilværelse, er der håb for alle, siger Sebastian.

– Først da jeg blev ædru, indså jeg, at mine problemer ikke var andres skyld. Jeg måtte tage ansvar for mit eget liv og slippe ud af offerrollen. Alt det skidt, jeg i årevis havde rodet mig ud i, skyldes mig selv.

Sebastian var 4 år, da han blev adopteret fra Sri Lanka til Danmark.

Adopteret to gange

Over en kop kaffe fortæller Sebastian Jensen i sin lejlighed i Odense om sin menneskelige og mentale forandring, der nærmest virker ubegribelig.

Som 4-årig blev han adopteret fra Sri Lanka til Danmark af et ægtepar, der blev skilt, blot 10 dage efter Sebastians ankomst.

Han blev sendt videre til en anden familie. Gennem hele sin opvækst i en by på Vestfyn blev han mobbet i skolen. Han savnede kærlighed og opmærksomhed, og indledte allerede som barn sin kriminelle løbebane.

– Min opvækst var præget af, at jeg ikke følte mig god nok til noget som helst. Som 13-årig begyndte jeg at skære mig i armene. Jeg følte, at jeg på den måde straffede mig selv, siger Sebastian.

19 år gammel kom han til Odense for at læse på Handelsskolen. Her begyndte det for alvor at gå galt. Sebastians alkohol- og narkomisbrug kom helt ud af kontrol.

LÆS OGSÅ: Rebekka og Kamilla blev veninder i en sorggruppe

De andres skyld

Han følte dengang, at alle problemer og vanskeligheder skyldtes andre mennesker.

Inden Sebastian fyldte 20 år, havde han både været i psykiatrisk behandling og indlagt på alkoholambulatorium. Han fik diagnosen borderline, der er en form for personlighedsforstyrrelse.

20 år gammel forsøgte han første gang selvmord, og den sociale nedtur fortsatte med ekspresfart.

Som 24-årig blev han indlagt til behandling for alkoholmisbrug, men intet hjalp.

Han svinede sin familie til i en sådan grad, at de i 2007 afbrød enhver forbindelse til ham. I dag forstår Sebastian deres reaktion.

Sebastian blev smidt ud fra pædagogseminariet på grund af druk, og i sine få lyse øjeblikke anede han ikke sine levende råd.

– Jeg duede ikke til noget. Jeg kunne ikke engang finde ud af at drikke mig ihjel, eller at dø af en overdosis. Jeg havde ingen venner, ingen familie, intet. Mit hjem lignede noget, der var løgn, og jeg var virkelig en jubelidiot. Men jeg havde jo offerrollen at klynge mig til, siger Sebastian.

For fem år siden indså Sebastian, at han selv måtte tage ansvar for sit liv. Han dårlige situation skyldtes ikke andre, den skyldtes ham selv.

Bad om hjælp

Den 5. marts 2011 stod han på banegården i Odense og ville endnu en gang hoppe ud foran et tog. Det blev afværget, og Sebastian blev for Gud ved hvilken gang indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling.

Da han blev udskrevet, tog han direkte til et værested for misbrugere. Ved indgangen mødte han den mand, der blev Sebastians redning.

– Du trænger vist til hjælp, sagde manden, der var tørlagt alkoholiker.

Sebastian rystede på hovedet og tog hjem. Men to dage senere sad han i sin lejlighed klokken 2 om natten og drak sin sidste øl. Samme dag tog han tilbage til værestedet og bad om hjælp.

Da han endelig blev tørlagt for fem år siden, og for første gang i mange år kunne tænke klart, traf han en beslutning. Han ville sige undskyld til de mange mennesker, som han igennem årene har været modbydelige mod.

Nogle accepterede undskyldningen. Andre gjorde ikke, og blandt de sidste var hans familie. Af respekt for dette har Sebastian taget navneforandring, så familien ikke skal lide under hans dårlige ry.

LÆS OGSÅ: Holbæk Modellen: Mickey og mor taber sig sammen

Hjælper andre

Siden har han været tørlagt, og om få uger skal han fejre det sammen med hundreder af Facebook-venner fra hele landet. Nu er det nemlig Sebastian, der hjælper andre mennesker.

– Jeg er på kontanthjælp, og jeg skylder en halv million kroner alle mulige steder. Jeg ejer intet, og alle mine møbler har jeg fået foræret. Men materielle ting betyder ikke noget for mig. Jeg har fået selvværd, og jeg har indset, at man selv skal tage et ansvar for sit liv. Jeg holder foredrag for gymnasieelever og andre unge, og mit liv har fået mening. Hvis blot jeg kan forhindre et menneske i at havne i det morads, som jeg har været igennem, er jeg glad, siger Sebastian.