Søs var lige blevet fyret: Min mand tog sit liv

Da Søs mistede jobbet efter 27 år, blev tæppet trukket væk under hende. 14 dage senere forsvandt jorden under hendes fødder, da hendes mand tog sit liv. Hendes børn frygtede, at krisen kunne drive deres mor til selvmord, men Søs fandt en vej videre.

Søs Dyrmose Andersen var midt i livet, da det tog et skarpt sving. Hendes to sønner var flyttet hjemmefra få år tidligere, og hun så frem til at nyde livet sammen med sin mand gennem 30 år, Torben. Men noget gik helt galt.

LÆS OGSÅ: Holbæk Modellen: Mickey og mor taber sig sammen

Torben tog sit eget liv

Den dag havde hun aftalt med Torben, at han skulle komme tidligt hjem fra arbejde, men han dukkede ikke op.

– Jeg havde sådan en uro i maven hele formiddagen. Der var noget, der ikke var, som det skulle være. Jeg ringede flere gange til Torben for at høre, hvor han blev af, og han blev ved med at sige, at han var på vej, fortæller hun med blikket fordybet i den tætte tåge uden for vinduerne i lejligheden i Høje Gladsaxe.

Klokken 12 kunne Søs ikke længere få fat i sin mand. Hverken på firmatelefonen eller hans private telefon. Hun blev urolig og ringede efter sin ældste søn.

– En halv time efter, min søn var kommet, fik jeg en sms fra min mand. Det var et afskedsbrev. Vi ringede selvfølgelig til poltiet, der satte en eftersøgning i gang. Klokken halv otte om aftenen fandt de ham i sin bil i en skov. Han havde taget sit eget liv, 51 år.

LÆS OGSÅ: Tv-lægens brevkasse: Mine børn siger jeg lyver

Fyret fra jobbet

To uger tidligere var tæppet blevet revet væk under hendes fødder, da hun blev fyret fra sit job gennem 27 år hos Post Danmark. Nu forsvandt jorden helt under hendes fødder.

– Jeg elskede mit job, så det var hårdt at miste det. Men da min mand valgte at forlade mig på den måde, mistede jeg fuldstændig fodfæstet, fortæller hun.

Krisen gav Søs en ny begyndelse. Hun vil ikke leve resten af sit liv alene. Hun er fuld af energi og klar til kærlighed igen.

Læs den gribende beretning i Ude og Hjemme nr. 6, der kan købes fra onsdag den 10. februar 2016.