Søstre forsvundet i 39 år – måske er de i live

Den 25. marts 1975 forsvandt søstrene Sheila, 12, og Katherine Lyon, 10, sporløst fra et indkøbscenter i USA. En storstilet eftersøgning blev sat i værk – men forgæves. Søstrene var som sunket i jorden. Men nu, 39 år senere, har politiet muligvis fået et gennembrud i sagen. Meget peger på, at sexforbryderen Lloyd Lee Welch Junior var i indkøbscentret, da pigerne forsvandt. Han er stadig i live – og det er pigerne måske også, mener politiet.

Sådan så de ud, Sheila og Katherine, da de forsvandt.

Klokken var lidt over 11 om formiddagen, da Mary Lyon vinkede farvel til sine to små piger, 12-årige Sheila og Katherine på 10. Det var den 25. marts 1975.

De to piger spadserede ned til det lokale indkøbscenter, Wheaton Plaza, i Montgomery, Maryland, USA, for at spise en pizza og se på en påskeudstilling. Mary havde bedt dem komme hjem senest kl. 16.

LÆS OGSÅ: Forældre druknede datter i sodavand

Men Sheila og Katherine dukkede aldrig op den eftermiddag. Deres mor har ikke set sine elskede døtre siden.

Alle holder vejret

Men nu er der håb. Efter 39 år mener politiet, at de måske endelig har fået et gennembrud i sagen. Og der er et spinkelt håb om, at pigerne fortsat er i live.

Mary og hendes mand, John, kan med andre ord måske blive genforenet med Sheila og Katherine, som, hvis de altså fortsat er i live, i dag er 49 og 51 år gamle. Lige nu holder alle vejret i USA og venter på, hvad gennembruddet i politiets efterforskning kan føre til.

LÆS OGSÅ: Min mand levede et dobbeltliv

Den mystiske mand

Sagen om de forsvundne søstre blev i 1975 straks en kæmpe historie i USA. Adskillige vidner blev afhørt.

Pigernes storebror forklarede, at han havde set dem i indkøbscentret. En ven af familien påstod, at han havde set pigerne tale med en mand, som bar på en attachemappe og en mikrofon - og politiet fik hurtigt lavet en fantomtegning af manden, som havde haft langt hår og overskæg.

Det lykkedes imidlertid aldrig politiet at finde frem til den mystiske mand - som blev beskrevet som "fikseret" på pigerne. Indtil i dag har han, ligesom pigernes forsvinden, været et mysterium.

Kendt sexforbryder

Men i går kunne Maryland politi på et pressemøde fortælle, at manden muligvis er identisk med sexforbryderen Lloyd Lee Welch Jr., som for tiden rusker tremmer i staten Delaware.

- Dette er det største gennembrud, vi har haft i denne sag, siger efterforskningsleder Marcus Jones til avisen Washington Post.

LÆS OGSÅ: Mor og søn genforenet efter 34 år

Politiet har endnu ikke sigtet den nu 57-årige Welch i sagen, men de er sikre på, at han var i indkøbscentret den skæbnesvangre dag, og han skulle angiveligt have udvist interesse for de to piger. Derudover blev han, kort efter pigerne forsvandt, arresteret og dømt for et indbrud i samme område.

Beder offentligheden om hjælp

- Men vi har brug for at vide mere om hans aktiviteter, siger politichef Thomas Manger, som ikke vil fortælle om det tip, der ledte efterforskerne på sporet af Welch.

Også forbundspolitiet FBI er involveret i efterforskningen.

LÆS OGSÅ: Mariann nægtede at dø fra sin nyfødte datter

- Vi ved godt, at vi beder folk om at huske noget, der skete for rigtig mange år siden, detaljer, som de måske ikke selv tror, er vigtige. Men den information, vi måske kan fremskaffe nu, kan have vital betydning for vores jagt på beviser, der kan lukke sagen og give familien de svar, de søger, forklarer special agent Steve Vogt, som leder FBI i Maryland.

Sådan ser pigerne ud i dag

Selvfølgelig er det temmelig uvist, om de to piger stadig er i live. Men uanset hvor spinkelt det er, lever håbet altså endnu. Derfor har politiet fået fremstillet nogle billeder af, hvordan Shelia og Katherine kunne se ud i dag.

Pigernes familie havde egentlig opgivet tanken om nogensinde at få svar på, hvad der var sket med pigerne, som de fik erklæret døde for 16 år siden. På pigernes gravstene står deres fødselsdato og den dato, de forsvandt.

Familien takker for støtten

Men nu spirer håbet. I en udtalelse til avisen Gazette i Maryland i går siger familien:

"Den 25. marts er det 39 år siden, Kate og Sheila blev taget fra vores familie. Gennem alle disse år har vores håb om at finde et svar på dette mysterium været båret oppe af den støtte og det arbejde, adskillige medlemmer af politiet, pressen og befolkningen har gjort. At der stadig er så mange mennesker, som arbejder for at løse sagen, betyder en hel masse for os."






Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!


Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-